Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2007 Nr.: 18
Kend dine ABC-dage
Da tre institutioner skulle smelte sammen til én, blev der uro i børneinstitutionen Kagsmosen i Herlev. En metode til at arbejde med stress, fravær og kvalitet fik
værdier og kultur på plads. Og så steg arbejdsglæden.
Af: Helle Kjærulf
Luften var tyk af frustrationer. Tonen var derefter i den integrerede institution Kagsmosen. Først var institutionen blevet lagt sammen med naboinstitutionen, og for to år siden ankom 11 vuggestuebørn og fire medarbejdere fra en nedlagt vuggestue.
Tre kulturer skulle smelte sammen til én, men de 21 medarbejdere og 102 vuggestue- og børnehavebørn strittede i alle retninger.
Hjælpen kom i form af ABC-dage - en metode, som konsulenter fra JobLiv Danmark havde i tasken, da tre personalemøder skulle lægge frøet til et bedre arbejdsmiljø.
ABC-dage er en enkel metode til at sænke stress-niveauet, mindske fraværet og højne kvaliteten, når ressourcerne ikke står mål med ambitionerne. Det handler om at definere, hvad der "kan nås" og efterfølgende undersøge, hvordan man kan gøre dagene bedre.
Leder af Kagsmosen Alice Paulsen mener ikke, at det er en mirakelkur.
"Men det er en øjenåbner og en måde at få vendt en nedadgående spiral. Metoden flytter fokus fra alt det, vi ikke kan, til det, som vi kan. Der kommer uventede følelser og problemer på bordet, som ofte nemt kan løses. Det bliver legalt at sige, hvordan man har det. Og så sætter metoden også fokus på, at vi også selv har et ansvar for vores egen arbejdssituation. Jeg kommer jo ingen vegne ved at sætte mig ned og sige, at det kan jeg ikke. Det, der giver stress, er alle de ting, vi ikke kan. Hvis vi flytter energien til det, som vi kan, afløses stress af travlhed, og travle er vi alle ind imellem," siger Alice Paulsen.
"Vi snerrede af hinanden, tonen var ikke god. Vi vogtede nærmest på hinanden. Der blev stillet spørgsmål ved, om det, vi plejer at gøre, ikke længere var godt nok. Der var uvished om, hvad der skulle ske. Bliver alt det, som vi har stået for i vores gamle institution, kasseret og så videre. Men under processen fik vi snakket om, hvad det handlede om," siger hun.
I dag bliver energien i højere grad end tidligere kanaliseret positivt ud på børnene.
"Når noget frustrerer, så siger vi det og gør noget. Det er blevet legalt at udtrykke følelser," siger Alice Paulsen.
Pædagog Malene Tange og hendes to kollegaer på stuen har været bitre, fordi deres vuggestue lukkede, og de blev "tvangsforflyttet" til Kagsmosen.
"Men efter ABC-metoden blev der rum til at få frustrationerne ud. Og pludselig var det også lovligt at sige: Jeg har det ikke så godt i dag, så jeg går en tur med nogle børn," siger hun.

Manglende informationer. Første skridt i processen er at få styr på værdierne og prioriteterne.
For at få værdierne på plads udfyldte alle en liste med spørgsmål om fravær. For eksempel: Hvad gør du, hvis du har hovedpine? Skynder du dig at melde dig syg, eller tager du et par piller og ser tiden an? Hvornår ville du blive hjemme?
Alle skulle beskrive, hvad en A-dag er for dem, det vil sige en god dag, hvor tingene lykkes. Hvad er en C-dag? En rigtig øv-dag, der er fyldt med skældud og dårlige vibrationer. Derefter fandt man ud af, hvad der blev opfattet som fælles A-dage og C-dage.
Fokus flyttede sig hurtigt fra fravær til den dårlige stemning, der var i huset. De mest akutte problemer var manglende informationer, klarhed over, hvem der gør hvad, forældrekommunikation, samt irettesættelser og tonen på institutionen.
"Vi snakkede meget om informationer. Flere skemaer blev udfyldt: hvilke informationer mangler vi, hvilke er nødvendige, hvilke er rare at have, og hvilke hører næsten under nysgerrighed. Og hvad er dit eget ansvar for at indhente de informationer, du mangler," siger Alice Paulsen.
"Vi fik regler om, hvordan vi taler til hinanden. I stedet for at brokke sig, var det legalt at gå ned på den anden stue og sige; jeg har travlt, er der ikke en her, der kan hjælpe mig?" fortæller hun.

Væk med skimmelsvamp. Det første halve år efter arbejdet med arbejdsmiljøet faldt fraværet i institutionen med 50 procent. Arbejdsglæden kom igen. Fraværet er dog oppe igen, men det skyldes ikke arbejdsmiljøet, men regulære infektionssygdomme, lyder lederens forklaring.
Det fysiske arbejdsmiljø blev forbedret, efter at en undersøgelse havde vist, at der var skimmelsvamp i tagkonstruktionerne. Institutionen har fået lydabsorberende plader på alle stuerne, ergonomiske stole, høje borde i vuggestuen med mere.
ABC-dagene mundede også ud i et månedligt nyhedsbrev om blandt andet ferie, nye børn og forældre.
"Informationen er helt klart blevet bedre. Vi er meget mere åbne over for hinanden. Det har givet en helt anden stemning," siger pædagog Inge Balling fra vuggestuegruppen, hvor 11 børn og to voksne spiser frokost.
"Vi mangler én på stuen i dag, så det er ikke en A-dag. Men vi formår at få det til at køre og prøver at tænke positivt. Ikke alle børn er her nu, den anden stue har taget et par stykker. Det kan være kritisk, når vi skal skifte og putte børn her efter frokost," spår hun.
Personalet på Kagsmosen fandt ud af, at det ofte er de små ting, der afgør, hvordan man oplever en arbejdsdag. Det gik for eksempel op for leder Alice Paulsen, hvor vigtig anerkendelse er. Og hvor vigtigt det er at lytte og være opmærksom på personalets signaler.

Sikre ressourcerne. Konsulent Mette E. Larsen fra JobLiv Danmark mener, at arbejdet med ABC-dage giver en bevidsthed om, hvad der er vigtigt at gennemføre, og hvad der er i orden at gøre. Individuelle problemer bliver til fælles problemstillinger og fælles forståelse.
"Det hjælper også på kommunikationen med forældrene, fordi man får sine argumenter i orden. I stedet for at sige, at pædagog Inga er syg igen, kan man sige, at vi har prioriteret sådan og sådan. Så er argumentet ikke fraværet, men prioriteringen."
"Når ressourcerne ikke er der, så nedsætter vi ambitionerne og gør noget mindre pædagogisk krævende, og det er legalt," siger Mette E. Larsen.
Hvis blå stue har en A-dag og rød stue har en C-dag på grund af sygdom, flytter man ofte én medarbejder fra en blå stue til rød stue. Konsekvensen er, at begge stuer får en B-dag.
Når man kender sin ABC, kan man vælge ikke at tildele rød stue flere ressourcer, fordi de andre skal have lov til at gennemføre det, som de har planlagt. Så er det blå stues tur en anden gang. Det kan også være, at rød stue havde planlagt en vigtig aktivitet, så man prioriterer at give dem de ressourcer, der skal til for at gennemføre aktiviteten.
"Arbejdet med ABC-metoden giver en mulighed for at komme lidt væk fra hverdagen og se på, hvordan man plejer at gøre. Måske har man gjort sådan i fem år uden at tænke mere over, hvorfor man gør, som man gør, og noget har ændret sig, uden at man har ændret på, hvordan hverdagen er skruet sammen," siger Mette E. Larsen.

Hvis man er interesseret i at arbejde med ABC-dage, så kontakt Mette E. Larsen mel@joblivdanmark.dk

Superdagen og møgdagen
A-dage: Dagen kører bare. Alt lykkes. I går glade fra arbejde fuld af overskud og energi. På A-dage skinner solen. Det er slut med flyverdragter, energien er stor, og kreativiteten blomstrer. Der er ideer og opbakning, ungerne danser af fryd, og forældrene roser. Kommunen har netop meldt ud, at de også er glade og tilfredse med jeres opbakning til de mange projekter, de har sat i værk.
B-dage: Dagen er sådan lidt midt i mellem. Der skal ikke så meget til, før den udvikler sig til en A- eller C-dag. På B-dage er vejret godt, der mangler to på den ene stue, ungerne er lidt snottede og trætte. Måske lidt brok fra nogle forældre.
C- dage: Dagen er en møgdag. Alt driller, og næsten intet lykkes. I går hjem og er glade for, at dagen endelig er slut. På C-dage er for mange syge, for mange unger er umulige, og forældrene brokker sig. Måske er der også et projekt, der skal køre netop den dag. Lederen skælder ud, og ingen hjælper.

Det er tilladt at drømme
Metoden drejer sig om at definere niveauer for, hvad der "kan nås" på forskellige dage og efterfølgende undersøge, hvordan man kan gøre dagene bedre.
Sådan gør man: Hver enkelt medarbejder udfylder et smiley-skema om gode og dårlige dage.
A-dag: Hver enkelt tænker på, hvordan en A-dag ser ud (det er tilladt at drømme).
C-dag: Hver enkelt tænker på en C-dag. Der er ingen begrænsninger. Alt det værste, der kan ske på sådan en dag, skal med.
Gruppen (stuen) beskriver sammen en A-dag, B-dag og en C-dag. Derefter fortæller hver gruppe i plenum, hvordan deres dage ser ud. Udsagnene kan grupperes under forskellige overskrifter (for eksempel forældre, børn, leder, kollegaer etc.)
Efterfølgende skal hele institutionen, hver afdeling eller de enkelte stuer finde ud af to ting:
1. Hvordan kan vi gøre C-dage til B- eller A-dage? Hvad kan ændres? Og hvad kan vi ikke gøre noget ved?
2. Der vil fortsat være C-dage. Hvilke realistiske forventninger kan vi have til disse dage? Hvad kan den enkelte, stuen og afdelingen leve med? Det er vigtigt, at der er en fælles forståelse og accept af overlevelsesstrategien på C-dage.
Når man har fundet ud af, hvad man vil ændre, skal der udarbejdes en handlingsplan med ansvarlige, deadlines og opfølgning.

Kilde: Mette E. Larsen, konsulent JobLiv Danmark