Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2017 Nr.: 03 Børn&Unge som e-paper
TEMA: Tendensen er tydelig. Turen skrumper,
og kolonien er væk
Nogle børn er på tur næsten hver dag, mens andre er det én gang på en måned, viser en rundspørge, som Børn&Unge har gennemført. Svarene peger også på, at der generelt er færre ture end tidligere, mens det er gået kraftigt tilbage for kolonierne.
Af: Mikkel Kamp
Der er stor forskel på, hvor ofte børn kommer på tur. Mens nogle institutioner pakker rygsækkene med tæpper, madpakker og drikkedunke op til 15 gange på en måned, sker det andre steder kun en enkelt gang hver måned.
Børn&Unge har kontaktet 37 ledere af daginstitutioner for at tage temperaturen på udflugterne. Lederne har besvaret et spørgeskema, og en del af dem har senere uddybet i telefonen.
Svarene viser, at institutionerne generelt kommer mindre på tur, og at turene er kortere, end de var for fem år siden.
Men nogle institutioner holder fast i ture ud af huset og prioriterer dem højt. En af dem er Vuggestuen Regnbuen/Valmuen i Vejle. De ældste børn drager afsted sammen med deres pædagoger omkring 15 gange om måneden, fortæller leder Birgit Schmidt.
»Vi bor et sted med asfalt, så vil vi have en græsplæne, er vi nødt til at flytte os. Samtidig har vi en udegruppe for de ældste børn, og vi prioriterer, at de kommer ud. De drager afsted med rygsækkene næsten hver dag,« fortæller hun.
Prioriteringen indebærer, at der altid er tre medarbejdere med på tur til syv-ni børn. Prisen er, at der er lidt færre voksentimer til de yngste børn.

Færre ture. Mange ture ud af huset er dog langtfra at være normen i danske institutioner. Omkring en tredjedel af lederne, som Børn&Unge har snakket med, vurderer, at antallet af ture ud af huset er faldet i forhold til for fem år siden.
I børnehaven Mariehønen i Svendborg Kommune kom hvert barn for fem år siden på tur cirka fire gange på en måned. Nu er antallet at ture faldet til det halve, vurderer pædagogisk teamleder Gitte Krogh.
»Der er færre voksne til børnegruppen, så det er sværere at komme af sted. Det betyder noget for selve turen, og så tager det også længere tid at komme i tøjet og få det af igen, når der er flere børn pr. voksen,« siger hun.
Færre ture kan også have andre årsager. Gitte Krogh var tidligere ansat i en institution lidt ude på landet. Her forsvandt bybussen, som institutionen plejede at tage, hvilket også satte en begrænsning for antallet af udflugter.
I det hele taget spiller geografi og fysiske rammer en stor rolle for, hvor meget man kommer ud og hvordan.

Bruger byen. Børnehaven Æbeløgade på ydre Østerbro i København ligger i en tidligere lejlighed og har en lille legeplads. Til gengæld ligger institutionen tæt på Fælledparken og en række andre attraktioner. Det betyder, at hvert barn i gennemsnit kommer ud cirka seks gange om måneden, vurderer souschef Pernille Keller:
»Vi bruger byen, og for børnene, som kommer ud, er der god læring og træning i at gå i trafikken Det giver også mere plads til dem, der bliver tilbage i institutionen.«
Hver tredje af lederne vurderer, at de færre ture skyldes dårligere normeringer, men det er samtidig en pædagogisk beslutning.
»Vi skal have dagen til at hænge sammen. Vi overvejer, hvem der skal blive tilbage, hvor vi skal gå hen, og hvad formålet med turen er. Turen skal give mening,« siger pædagogisk leder Anne-Mette Hvas i Osted Børnehave i Lejre Kommune.
Et andet aspekt er sammensætningen af børnegruppen.
»Nogle af vores børn har udfordringer og skal have en ekstra hånd. Derfor kan vi ikke bare tage to personer af sted med 15 børn,« siger Anne-Mette Hvas.

Farvel til kolonien. Børn&Unges stikprøve viser, at kolonierne er kraftigt på retur. Tre ud af fire institutioner tog på koloni for 10 år siden. I dag bliver tre ud af fire hjemme.
En af dem, der har droppet kolonien, er Børnehaven Æbeløgade. Det er primært institutionens samlede økonomi, som afskærer børnene fra overnatningerne, fortæller souschefen, der dog ikke begræder tabet af lige netop den aktivitet.
»Jeg tænker, at børnene skal være større, før de skal overnatte ude. Det er for hårdt for nogle af dem. Men jeg ved, at nogle af mine kolleger er uenige,« siger Pernille Keller.
I Mariehønen i Svendborg har man også sløjfet kolonien.
»Det skyldes færre ressourcer, men den pæda­gogiske holdning, at det ikke er treåriges behov at sove ude flere nætter,« siger pædagogisk teamleder Gitte Krogh.
Når institutioner tog på koloni, foregik den frie leg ofte i naturen. I takt med at kolonierne er forsvundet, er også noget værdifuldt forsvundet, mener Ditte Winther-Lindqvist, lektor i udviklingspsykologi på Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet (DPU).
Hun forsker i børnehavebørns leg og peger på, at relationen mellem børn og voksne udvikler sig, når de er ude af huset – ikke mindst, hvis de er sammen på længere ture flere dage ad gangen:
»Det er helt anderledes end hverdagen, når et barn på en koloni bliver trøstet om aftenen af den voksne. Det udvikler deres relation.« Det betyder dog ikke, at alle institutioner skal tage på koloni. »For de små i vuggestuen kan en udflugt til den lokale park være en rigelig stor udfordring, der gør dem helt udmattede. For de større børn er det jo ikke nok. Derfor tager mange klubber på skiture og den slags,« siger Ditte Winther-Lindqvist.

Ærgerligt. Hos BUPL understreger næstformand Birgitte Conradsen, at beslutningen om at tage på tur eller ej er helt op til den konkrete, pædagogiske vurdering, som træffes af pædagoger og ledere. Hun ærgrer sig dog over, at institutioner er nødt til at skære ned på turene på grund økonomi og dårligere normeringer:
»Det betyder meget for relationerne mellem børn og voksne og børnene internt at komme ud i nye sammenhænge. Nogle børn blomstrer op, når de er uden for institutionen. Det er ærgerligt, at man er nødt til at skære ned på den slags oplevelser på grund af økonomi.«
Hun er dog ikke overrasket over, at tendensen går mod færre og kortere ture, og at kolonien er skåret væk de fleste steder.
»Skal man på koloni, kræver det meget forberedelse og planlægning, og man bruger mange ressourcer i forhold til bemanding på selve turen. Mange vurderer nok, at der vil være meget andet, de ikke kan, hvis de tager på koloni, « siger hun.
I forhold til færre udflugter i hverdagen er økonomien også den vigtigste årsag, vurderer Birgitte Conradsen.
»Samtidig er der også ganske store krav til sikkerheden. Der skal være forholdsvis god bemanding på turen, hvilket kan betyde færre hænder hjemme i institutionen. Så vælger nogen at bruge ressourcerne hjemme. Det er de bedst til at vurdere, men det skyldes i mange tilfælde mangel på ressourcer, at de er nødt til at prioritere så hårdt,« siger BUPL's næstformand.

Sådan gjorde vi
Børn&Unge har kontaktet 37 ledere af daginstitutioner for at undersøge udviklingen i antallet af ture, udflugter og koloni samt holdninger og ­pædagogik. Lederne har besvaret et spørgeskema, og en del af dem har senere uddybet i telefonen.
Det viser researchen:
1. En tredjedel af institutionerne kommer mindre på tur, end de gjorde for fem år siden.
2. To institutioner kommer på flere ture.
3. Der er stor forskel på, hvor ofte institutioner kommer på tur. Nogle børn kommer ud 15 gange på en måned. Andre må nøjes med én udflugt.
4. Tre ud af fire tager ikke på koloni. For 10 år siden var det lige omvendt.
5. Hver tredje tager på kortere ture end for 10 år siden.

Ledere ærgrer sig. Børn er blevet dårligere til at gå
Børn kan ikke gå så langt som for 10 år siden. Det skyldes blandt andet, at forældrene transporterer dem, og at institutioner ikke prioriterer de lange ture, fortæller lederne.

De små ben bliver hurtigere trætte, når børnehaven eller vuggestuen er på tur, end ben på samme længde gjorde for 10 år siden.
Det har nogle steder den konsekvens, at turene er blevet kortere, fortæller seks ledere og pædagoger, som Børn&Unge har talt med. En af dem er Gitte Krogh, pædagogisk teamleder i børnehaven Mariehønen i Svendborg Kommune.
»Vi kommer ikke på tur så ofte på grund af normeringen. Det er en skam, for det ville være godt at træne børnene i at gå. Det er de blevet dårligere til, blandt andet fordi de bliver transporteret mere af forældrene,« siger hun.
Samme tendens oplever souschef Pernille Keller, der i Børnehaven Æbeløgade på Østerbro i København hver morgen ser børnene blive fragtet til institutionen enten i bil eller på Christiania-cykel.
»Mange børn bevæger sig faktisk ikke, før de er i børnehaven, og de er ikke så udholdende, som de var før. Derfor er det god træning at gå fra et sted til et andet, hvilket vi også jævnligt gør,« siger hun.
Pernille Keller anerkender, at familierne har travlt og derfor fragter deres børn på cykel eller i bil, men også på Østerbro har de små, trætte ben den konsekvens, at turene er blevet kortere.
Anne-Mette Hvas, som er pædagogisk leder i Osted Børnehave i Lejre Kommune, oplever også, at de små ben ikke bærer børnene så langt.
»Jeg begyndte at arbejde i en vuggestue for 16 år siden. Dengang gik vi langt, og det ved jeg, at de ikke gør mere. Her i børnehaven går de heller ikke så langt,« siger hun og retter pilen mod sig selv:
»Børnene kan ikke gå så langt, eller også er det os, der ikke får trænet dem. Det er blandt andet et spørgsmål om, hvorvidt vi som institutioner bruger krudt på det. Og det gør vi ofte ikke,« siger Anne-Mette Hvas.