Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 12 Børn&Unge som e-paper
TEMA: YTRINGSFRIHED. Stik næsen frem. Mette får ros for at være kritisk
Pædagoger er bange for at bruge deres ytringsfrihed, men de, der tør tale, oplever sjældent negative konsekvenser. Pædagog og meningsdanner Mette Munck Theisen får ros.
Af: Trine Vinther Larsen
Frygten er stor, men faktisk er konsekvenserne få for de pædagoger, der vælger at bruge deres ytringsfrihed til at kritisere arbejdsrelaterede forhold såsom normeringer eller nedskæringer. Det viser BUPL’s survey om ytringsfrihed.
Af undersøgelsen fremgår det, at hver anden af de pædagoger, som stod frem med kritik, ingen konsekvenser oplevede. De fleste beskriver positive konsekvenser: Godt hver fjerde fik ros af kollegerne, og hver femte følte, at der blev lyttet. Og kun få har oplevet negative, men dog alvorlige konsekvenser som at blive kaldt til samtale, få et udtaleforbud eller at blive opfattet som illoyal.
Det var også sådanne reaktioner, pædagog Mette Munck Theisen frygtede, da hun trykkede ’send’ på sit første blogindlæg.
»Jeg var vildt nervøs, for man har jo hørt, hvordan andre har fået en over snuden. Men jeg har nærmest kun fået ros,« siger hun.
Modet til at stå frem fik Mette Munck Theisen på BUPL’s og tænketanken Ceveas meningsdanneruddannelse.
»Før jeg tog uddannelsen, følte jeg mig slet ikke klædt på, og jeg kendte ikke mine rettigheder godt nok. Nu har jeg baglandet i orden,« siger Mette Munck Theisen, der siden det første blogindlæg i 2014 har udtalt sig til medierne og skrevet debatindlæg til både landsdækkende og lokale aviser.
Hun er børnehavepædagog i Brøndby og kritiserer især de kommunale besparelser og de dårlige normeringer, som hun hver dag oplever konsekvenserne af.
’Nåede jeg dit barn i dag’, ’Vi svigtede Sandra’ og ’Giv børn og pædagoger tiden tilbage’ er titler på nogle af Mette Munck Theisens debatindlæg. Her fortæller hun om oplevelser med at stå alene med 20 børn på stuen eller 57 børn på legepladsen. Hun beskriver, hvordan det er at sende børn i skole og vide, at de ikke var klar.
»Længere oppe i systemet er de måske ikke så glade for de her historier, men hvis vi ikke fortæller om de problemer, vi ser, vil problemerne om 10, 15 og 20 år være vokset til en hel anden størrelse,« siger Mette Munck Theisen, der ville ønske, at flere pædagoger turde kritisere.
Hun oplever, at der bliver lyttet.
»Jeg har venner og bekendte, som efter at have læst mine debatindlæg begynder at dele artiklerne på sociale medier, fordi de har fået øjnene op for, at den er gal,« siger Mette Munck Theisen.

Frygter lederen. Ikke alene venner og bekendte støtter Mette Munck Theisens kamp for bedre vilkår til børnene. Også kolleger og hendes leder bakker op. Det sidste gælder langt fra alle pædagoger.
BUPL’s undersøgelse viser, at 36 procent af pædagogerne har holdt kritik tilbage, som de gerne ville have udtrykt. 68 procent af disse gjorde det af frygt for negative reaktioner fra ledelsen.
Frygten lever videre op i systemet. Mens pædagogerne frygter repressalier fra institutionslederne, frygter 79 procent af institutionslederne negative reaktioner fra kommunen, viser undersøgelsen.
Af undersøgelsens frie kommentarer fremgår det da også, at ledelsens og kommunens holdning til offentlig kritik har enorm betydning for, hvor frit pædagogerne synes, de kan tale. Mens nogle oplever at ’have højt til loftet’, oplever andre at ’få mundkurv på’, eller de får at vide, at de ’kun må udtale sig positivt’.
Blandt de 22 procent som offentligt har ytret sig kritisk om arbejdsforholdene, er fem blevet indkaldt til samtale, tre har fået udtaleforbud, og tre har fået en advarsel.
Alligevel mener Mette Munck Theisen, at pædagoger skal tage bladet fra munden.
»Det er vores ret, og det er også vores pligt,« siger hun.