Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2007 Nr.: 01
Højt begavede børn; Klogere end pædagogerne tillader
Allerede i vuggestuealderen er nogle børn så højt begavede, at de skiller sig ud fra kammeraterne. De ofte indadvendte eller meget udadfarende børn bliver dog mange gange misforstået af de voksne og bremset i deres udvikling. Nogle børn har været til børnepsykiater, før det konstateres, at de ikke "fejler" andet, end de er født med særlig forudsætninger. I nogle daginstitutioner er der dog ved at opstå forståelse for de særligt begavede børns behov
Af: Johan Rasmussen
En dreng, som spiller fodbold hele dagen i børnehaven er normal.
En dreng, som hellere vil sidde med en bog i et hjørne er underlig.
De to påstande er sat på spidsen, men rammer nok mange voksnes opfattelser af, hvordan den gode barndom skal være, før livets alvor rammer dem i skolen. Børnene kan tids nok lære at læse og regne og inden da, skal de have frisk luft og lege fra morgen til aften.
Denne lidt firkantede forestilling om det gode barneliv kan dog blive et problem for drengen med bogen. Da han var tre år knækkede han af sig selv den kode, vi voksne kalder for alfabetet, og som femårig har han en fest, når han får lov til at læse sine historier og skabe nye i sin fantasi.
Drengen er meget højt begavet og har særlige forudsætninger i forhold til andre børn.
Børn med særlige forudsætninger kan være gode på ét bestemt område for eksempel at læse, eller de kan være særligt begavede på flere områder. Blandt børn med særlige forudsætninger hører for eksempel også de kropsligt og musisk begavede, men deres evner bliver ofte anerkendt uforbeholdent af de voksne i daginstitutionen og af omgivelserne, og de børn får lov til at udfolde sig med fodbold, rytmik og bongotrommer.
Sådan er det ikke altid for børn med særlige intellektuelle forudsætninger, mener eksperter og forældre til højt begavede børn. De oplever, at børnene ofte bliver misforstået af personalet i daginstitutionerne og af andre voksne.

Mangler udfordringer. Ole Kyed er psykolog og cand. pæd. psych og har siden 1990'erne specialiseret sig i børn med særlige forudsætninger, og har derfor mødt en lang række af dem og deres forældre.
"Nogle af dem har krudt i numsen og har svært ved at sidde i rundkreds, samtidig er de meget vedholdende i deres spørgsmål til de voksne. Andre isolerer sig fra de andre børn og bliver indadvendte - de har for eksempel ikke lyst til at sjippe og lege de andre børns lege," siger Ole Kyed.
Fælles for børnene er, at de ofte mangler udfordringer, og mange af dem føler sig anderledes i forhold til de andre børn. De udfarende børn klarer manglen på udfordringer ved at hænge i gardinerne, mens de indadvendte børn forsvarer sig mod de omgivelser, de ikke føler sig en del af, ved at gå ind i en skal. I begge tilfælde er det de færreste voksne, som tænker på, at deres opførsel skyldes, at de er højt begavede, og det sker derfor, at børnene stemples som vanskelige.
Børnene viser dog på deres egen måde, at de ikke bare er vanskelige, men at de rummer noget helt særligt. De fleste er meget optaget af at læse bøger eller beskæftige sig med tal, og flere af dem har så gode forudsætninger for det, at de lærer sig selv at læse. Det er svært at forstå for os andre, der lærte at læse sammen med "Søren og Mette" i første klasse, og den manglende forståelse kan gå ud over børnene.
"Nogle pædagoger har den opfattelse, at forældrene pacer de højt begavede børn, og pædagogerne mener, at børnene skal holde igen. Den almindelige opfattelse er, at børnene skal lære at binde snørebånd, før de begynder at interessere sig for bogstaver. Pædagogerne er bekymrede for, at børnene ikke får leget nok, men de glemmer, at disse børn elsker at lege med bøgerne og deres fantasi," siger Ole Kyed.

Gifted children. Forældre til børn med særlige forudsætninger har den samme opfattelse. En række af dem har slået sig sammen i foreningen Gifted Children. Her kan forældrene udveksle erfaringer og støtte hinanden, og børnene kan møde de venner, de kan have så svært ved at få i børnehaven og skolen.
Formand for foreningen hedder Heidi Stolberg-Christensen og hun har selv to børn med særlige forudsætninger. Hun mener, at personalet mange gange opfatter børnene som vanskelige.
"Når børnene trækker sig ind i en skal, tænker man Asperger, og når de er udfarende tænker man DAMP. Vi har medlemmer, som har været til udredning på børnepsykiatrisk afdeling med deres børn, før de finder ud af, at der ikke er andet galt, end at barnet er højt begavet," siger Heidi Stolberg-Christensen.
Hendes egen søn brugte meget tid i børnehaven på at sidde på en gynge for sig selv og kigge ned i jorden. Alternativet var fysiske lege og fodbold eller perleplader på stuen, og det interesserede ham ikke. Til gengæld havde han lært at læse flydende, og han stillede ofte begavede spørgsmål til de voksne om alt mellem himmel og jord.
"Personalet ville ikke rigtig anerkende, at han kunne læse. De mente, han skulle vente med at læse til skolen, så han ikke kom til at kede sig til den tid, og de negligerede hans mange spørgsmål. Det endte med, at han blev flov over, at han kunne læse, og han havde det ikke godt i børnehaven," siger Heidi Stolberg-Christensen.
Det er dog helt anderledes med hendes yngre datter, der også har særlige forudsætninger og stadig går i børnehave. Hun er glad for at være der, og pædagogerne anerkender, at hun har andre behov end de andre børn. Hun får lov at læse, og personalet accepterer, at hun ikke altid har lyst til at lege i større sammenhænge.
"Pædagogerne er meget engagerede, og de er meget bevidste om hendes behov," siger Heidi Stolberg-Christensen.
Og de er ikke de eneste pædagoger, der er ved at blive opmærksomme på de højt begavede børn. I Hørsholm Kommune har alle daginstitutioner modtaget et brev fra distriktspædagogen med beskrivelser af børn med særlige forudsætninger. Her gøres opmærksom på, hvordan personalet kan få øje på børnene, og hvordan de kan bakkes op. Målet er, at pædagogerne lærer mere om de højt begavede børns behov og problemer, så de har nemmere ved at handle.
"Der er skrevet meget lidt om disse børn, og der er ikke særlig stor viden på området. Men vi ved, at de kan have en svær tid i børnehaven. I Hørsholm Kommune er der tilbud til børn med særlige forudsætninger i skolen, men der har ikke været fokus på børnene i daginstitutionen før nu," siger distriktspædagogen Anette Gabel Jørgensen.

Udviklingspsykologi til hjælp. Lektor på Institut for Pædagogisk Psykologi på Danmarks Pædagogiske Universitet Kirsten Baltzer, har studeret børn med særlige forudsætninger, og hun mener, det er særdeles fornuftigt, at begynde at fokusere på disse børn allerede i daginstitutionen. Hun mener endda, at pædagogerne har gode forudsætninger for det.
"Pædagoger har lært mere om udviklingspsykologi på seminariet end lærerne har og derfor har de gode forudsætninger for at hjælpe disse børn. Udviklingspsykologien kan bruges til at forstå disse børn, som tidligt er optaget af akademiske sysler, men ofte har sociale problemer," siger Kirsten Baltzer.
Hun mener, at der er perspektiver i, at pædagogerne i læreplanerne tager højde for børn med særlige forudsætninger. Og det drejer sig ikke kun om, at børnene skal have en bog at læse i. Mange af disse børn er allerede i daginstitutionen så langt fremme, at de tænker over store spørgsmål som liv og død på et meget mere bevidst plan end deres jævnaldrende. De har ikke altid den misundelsesværdige tilstand af at være ubekymrede som andre små børn.
"Den normale udvikling beskytter børn i mod at tænke alvorligt på store eksistentielle spørgsmål, som hvad der sker, når mennesker dør. Men det kan være skræmmende for børn på tre til fire år med særlige forudsætninger. Det er derfor forkert at slå deres store spørgsmål hen, som mange voksne gør. Konsekvensen kan nemlig blive, at børnene tror, de er forkerte," siger Kirsten Baltzer.
Hvis børnene føler sig anderledes, bliver de ofte indadvendte, da de ikke skal risikere, at de andre børn opdager, at de kan noget særligt.
Sammen med blandt andre Ole Kyed har Kirsten Baltzer lavet et forsknings- og udviklingsprojekt i Lyngby-Taarbæk Kommune om børn med særlige forudsætninger i skolen.
"Konklusionen er, at de er almindelige børn med særlige forudsætninger på et eller flere områder, men er almindelige på andre områder, og de kan godt gå i en almindelig folkeskole, hvis de får ekstra udfordringer og støtte," siger hun.
Derfor er der også perspektiv i, at børnene "opdages" i daginstitutionen og allerede her får lov til at udvikle sig, i stedet for at de skal føle sig anderledes. På den måde kan de også få en meget bedre begyndelse i skolen.

Ulykkelige. Mange af de højt begavede børn har store problemer, og især de indadvendte kan med alderen få det meget svært og blive deprimeret, hvis de ikke får opmærksomhed og hjælp.
"Mange af disse børn er bundulykkelige, og de siger lige frem, at livet ikke er værd at leve. De savner venner og er ensomme, og de føler sig anderledes. Ofte er forældrene også bekymrede, og det bekymrer børnene sig også over," siger Ole Kyed.
Samtidig er flere af børnene med særlige forudsætninger ofte meget følsomme. De oplever ting mere intenst, og der skal mindre til at slå dem ud. Hans råd er derfor, at de professionelle voksne anerkender, at disse børn har særlige forudsætninger, at de tager dem alvorligt, og at de ikke bremser dem i deres udvikling. Hvis pædagogerne lader det højt begavede barn følge sin interesse for at lege med bogstaver og tal, signalerer de også over for de andre børn, at der ikke er noget galt i det. Ole Kyed nævner et eksempel på et barn, som fik lov til at læse en bog på et meget højere niveau end klassekammeraternes læseletbøger, men han skulle holde sin bog under bordet. Den indstilling til børnene kan skade dem, mener Ole Kyed.
"De voksne skal glemme alle deres forestillinger om, hvordan et barn på for eksempel tre år skal være," siger Ole Kyed.


Særlige kendetegn

2-5 procent af alle børn er højt begavet. Kendetegn børn med særlige forudsætninger kan have:
• Bevidst og årvågen gennem
barndommen
• Opmærksom på mange fænomener
• Højt aktivitetsniveau
• Lille søvnbehov
• Avanceret udvikling
• Ivrigt observerende
• Ekstremt nysgerrig
• God hukommelse
• Tidligt og veludviklet ordforråd
• Lærer hurtigt
• Kan tænke og ræsonnere abstrakt
• Følsom
• Perfektionist
• Leger med puslespil, tal og labyrinter
forud for sin alder
Kilde: Skolens møde med elever med særlige forudsætninger af blandt andet Ole Kyed


Adfærd

• Trives ikke godt i større grupper
mellem 6 og 30 personer
• Leger bedst en til en eller i en mindre
gruppe
• Vil gerne have en voksen for sig selv,
eksempelvis når der læses i en bog
• Spørger meget til tekst og billeder,
når der læses i bog
• Trækker sig ofte fra børnegruppen, og
har brug for at være alene
• Har evnen til at koncentrere og
fordybe sig
• Har svært ved praktiske opgaver som
eksempelvis at tage tøj på eller dække bord
• Nogle af børnene vil allerede begynde
at skrive og regne eller interessere sig for specielle emner i børnehave-alderen
• Barnets temperament er ofte meget
intenst
Kilde: Skrivelse til daginstitutioner i Hørsholm Kommune fra distriktspædagogen


Gode råd om børn med særlige forudsætninger

• Stol på forældrene, når de siger barnet
har særlige forudsætninger
• Tag barnet alvorligt
• Svar på barnets spørgsmål og tag
samtidig hensyn til, at det er følsomt
• Lad dem lege for sig selv eller læse en
i en bog i perioder
• Tal med dine kolleger om barnet
• Støt barnet i sammenhænge med
mange børn
• Husk at, der ikke er noget galt med
barnet, det er bare højt begavet
• Fortæl hvad der skal ske, og fortæl
hvis planerne bliver ændret
• Er du bekymret for at barnet har
psykiske lidelser, så gå videre i systemet