Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 03
Arbejdsmiljø: Hver femte pædagog har oplevet mobning
Flere end hver femte pædagog er blevet mobbet af kollegerne eller af lederen, viser ny undersøgelse. Mobningen medfører ofte sygemeldinger og langvarige psykiske lidelser for ofrene. Ekspert er ikke overrasket.
Af: Mirjam Røgeskov
Mobning er et stort problem på pædagogiske arbejdspladser. Det viser en ny undersøgelse, der tegner et trist billede af en hverdag i landets børnehaver og fritidsordninger fyldt med frygt, ondskab og alvorlige menneskelige omkostninger.
'Jeg føler mig angrebet på sjæl og legeme'. 'Jeg ved ikke, om jeg nogensinde bliver glad igen'. 'Hvordan kan mennesker behandle hinanden på så infam en måde?'.
Det er blot et lille udsnit af de mange udsagn om mobning på arbejdspladsen, der stammer fra undersøgelsen, som Børn&Unge står bag.
227 medlemmer af BUPL har svaret på et spørgeskema om mobning på arbejdspladsen. 22 procent eller flere end hver femte af de adspurgte pædagoger er blevet mobbet på deres nuværende eller tidligere arbejdsplads. Ud af dem, der har været udsat for mobning, svarer seks procen, at de stadig bliver mobbet. Hver sjette er blevet mobbet inden for det seneste halve år.
Især det tal får Eva Gemzøe Mikkelsen, der er erhvervspsykolog i CRECEA og har en ph.d. i mobning på arbejdspladsen, til at råbe vagt i gevær.
"Det er et højt tal," siger hun.
Hun er mindre overrasket over andre delresultater af undersøgelsen.
"At hver tiende af jeres respondenter er blevet mobbet i det seneste år ligger nogenlunde på linje med det, den nyeste nationale forskning viser," siger hun.
Hun tager i øvrigt de to forbehold for undersøgelsen, at den for det første ikke er repræsentativ, da antallet af respondenter ikke er så højt, og at det for det andet ikke fremgår af undersøgelsen, hvor ofte de 22 procent er blevet mobbet.
"Men når man tager de forbehold, er det nogle høje tal, som tydeligt viser, at mobning forekommer inden for den pædagogiske branche," siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

Skjult mobning. Bagtalelse og sladder, at blive holdt uden for fællesskabet eller at blive ignoreret. Det er eksempler på mobning, som fremgår af undersøgelsen. Eksemplerne overrasker ikke Eva Gemzøe Mikkelsen.
"Der er jo mange kvinder inden for den pædagogiske branche, og kvinder har måske mere tendens til at bruge sladder og bagtalelse, mens man ikke i så høj grad vil se direkte truende adfærd," siger hun.
Børn&Unge har interviewet otte af respondenterne, og de har alle oplevet en mere indirekte og skjulte form for mobning. Flere fortæller, at der blev helt stille i personalestuen, når de kom ind, eller at der ikke blev sagt godmorgen til dem.
Hvis de udtrykte deres mening i sager om et barn eller ville sige noget til et personalemøde, var der ingen, som lyttede til dem. Rygter om deres privatliv kunne pludselig florere på arbejdspladsen. Og som de eneste kunne de ikke få lov til at tage på tur med børnene.
Men mobningen foregår også åbenlyst. I spørgeskemaet svarer næsten hver femte, at der blev snakket ondt om dem, mens de var i rummet, og hver tredje er blevet gjort til grin i forbindelse med deres arbejde. Også her er eksemplerne mange, og de handler for ekesempel om, at mobberne råbte af pædagogen foran forældrene og sagde, at det var hendes skyld, børnene var kede af det. Andre blev grint af, når de kom med et forslag, og beskyldt for at være årsagen til, at der ikke var nok børn i institutionen.

Hver anden sygemeldt. Mobning på arbejdspladsen har alvorlige konsekvenser. I Børn&Unges undersøgelse svarer 80 procent, at de mistede glæden ved at gå på arbejde, da de blev mobbet, og halvdelen var bange, når de skulle på arbejde. Nogle af respondenterne fortæller, hvordan de havde en stor klump i maven, som voksede, når de nærmede sig arbejdspladsen, da de frygtede, hvad mobberne kunne finde på af modbydeligheder i dag. De græd flere gange om ugen og blev så nedkørte, at de hverken havde overskud på arbejdet eller hjemme.
Knap hver anden er eller har været sygemeldt på grund af mobningen på arbejdspladsen. Hver tredje har været i psykologbehandling.
Hver sjette af de mobbede pædagoger har fået konstateret en psykisk lidelse som følge af mobningen.
Næsten alle af de otte respondenter, Børn&Unge har snakket med, har fået en depression på grund af mobningen. De fortæller om en hverdag fyldt med modløshed og mørke. De græd, når de kom hjem fra arbejde, knækkede sammen over de mindste ting og kunne ikke sove. De havde intet overskud og tog ingen initiativer på arbejdet eller i privatlivet. Som en af pædagogerne siger:
'Det æder dig op indefra og suger al livslyst ud af dig!'.
En anden mistede troen på sig selv og kunne ikke komme væk fra den arbejdsplads, hvor hun blev mobbet, fordi hun ikke kunne sælge sig selv til jobsamtalerne.
Ifølge Eva Gemzøe Mikkelsen viser undersøgelsen tydeligt, at mennesker har det rigtigt skidt, når de bliver mobbet. Hun forklarer, at en person der bliver mobbet, kan få akutte og kroniske stressreaktioner. De kroniske reaktioner kan for eksempel være depression eller posttraumatisk stresssyndrom. Akutte reaktioner er, hvis den mobbede bliver nervøs og usikker. Man kan også få svært ved at sove, og når man endelig falder i søvn, vågner man hurtigt igen. Akutte reaktioner kan også være mavesmerter, ondt i leddene eller andre psykosomatiske symptomer.
"Den seneste forskning viser, at mobbede har en lavere koncentration af stresshormonet kortisol i spyttet, og det kan forklare den lave energi, som mange har. Resultatet giver os nogle objektive indikationer på, at folk altså får det rigtigt skidt som følge af mobning på arbejdspladsen," siger Eva Gemzøe Mikkelsen.

Koster milliarder. Mange af de mobbede har enten selv forsøgt at stoppe mobningen eller har søgt hjælp hos chefen eller i fagforeningen. Men i 39 procent af tilfældene har det hverken gjort fra eller til. Det har store konsekvenser for mobbeofferet selv. Lidt under halvdelen af respondenterne siger, at de ikke kan udføre deres arbejde ordentligt på grund af mobningen.
"Fagligt har den mobbede lav energi i sit arbejde. Man kan komme til at lave flere fejl eller bliver langsommere, for eksempel fordi man hele tiden tjekker for fejl, så chefen eller kollegerne ikke kommer efter én. Og man isolerer sig i forhold til kollegerne, vennerne og familien, da man ikke har overskud til at være social," siger Eva Gemzøe Mikkelsen.
Men mobning på arbejdspladsen påvirker også samfundsøkonomien. Der er store udgifter i forbindelse med psykologhjælp, fysiske sygdomme og sygemeldinger, når mennesker er udsat for mobning. De mobbede kan også ende i arbejdsløshed, på førtidspension eller i fleksjob.
"Vi har endnu ikke et klart billede af, hvad mobning på arbejdspladsen koster. Men jeg har været med til at lave beregninger, som viser, at hvis bare en procent af arbejdsstyrken er udsat for mobning, vil de samfundsmæssige udgifter være over fire milliarder kroner om året," fortæller Eva Gemzøe Mikkelsen.
Hun har sammen med Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) stået for et treårigt forskningsprojekt, som viser, at cirka otte procent af den samlede danske arbejdsstyrke har været udsat for mobning.

Mange konfliktsager. Børn&Unges undersøgelse spørger også til, om pædagogerne har oplevet, at en eller flere af deres kolleger er blevet udsat for mobning på arbejdspladsen, og her svarer hver tredje 'ja'.
"Tallet viser, at mobning er en ting i kulturen, og at det ikke bare går ud over den enkelte person. Forskningen peger også på, at det blandt andet er forhold i kulturen, som skaber mobning og øger risikoen for mobning," forklarer Eva Gemzøe Mikkelsen.
Der er mange faktorer i det psykiske arbejdsmiljø, som kan lede til mobning på arbejdspladsen.
"Hvis jeg ser på de konfliktsager, jeg har haft på daginstitutionsområdet, er det især manglende forventningsafstemning og uklarhed om roller og ansvarsområder, som skaber konflikter. Og konflikterne kan udvikle sig til mobning," siger Eva Gemzøe Mikkelsen, som peger på, at børneområdet i disse år presses af nedskæringer, og at det også kan være med til at give stress på arbejdspladsen.
På arbejdspladser, der er præget af stress, kan man måske bære over med hinanden i starten i de forskellige situationer, der opstår på en arbejdsplads.
"Men får man ikke tid til at løse de naturlige konflikter, som kommer på en arbejdsplads, begynder bagtalelsen og sladderen," forklarer hun.
En anden årsag til mobning er konfliktskyhed.
"Det handler om, at man ikke tør tage konflikterne med hinanden, fordi man er bange for, hvad den anden vil sige, og at man derfor siger tingene på en indirekte måde. Det er vigtigt, at man får talt om uenighederne, og her skal medarbejdere og især ledere tage ansvar," siger Eva Gemzøe Mikkelsen og understreger, at man aldrig kan gå for tidligt i gang med forebygge mobning på arbejdspladsen.

Arbejdsgivers ansvar. At godt hver femte pædagog ifølge Børn&Unges undersøgelse har oplevet mobning fra chefen eller kollegerne, bekymrer faglig sekretær i BUPL Lis Pedersen.
"Det er jo svært at tolke, hvornår noget er mobning, men uanset hvad er 22 procent et højt tal. Det er jo udtryk for, at mange af vores medlemmer ikke har det godt på deres arbejdsplads. Det skal tages meget alvorligt, og nogle skal handle," siger hun.
Lis Pedersen placerer først og fremmest ansvaret hos arbejdsgiveren, men også tillidsrepræsentanten og arbejdsmiljørepræsentanten skal sørge for, at arbejdsmiljøet er af en sådan karakter, at pædagogerne ikke føler sig mobbede.
"Arbejdsgiverne har hovedansvaret i henhold til arbejdsmiljølovgivningen. Men BUPL vil gerne være medspiller på at finde løsninger, som gør, at pædagogerne er glade for at gå på arbejde," siger Lis Pedersen.
Ifølge Lis Pedersen er BUPL's ansvar at gøre opmærksom på, at mobning på arbejdspladsen ikke er i orden, og at informere om, hvilke redskaber der findes til at løse problemet.
Hun tror, et af problemerne er, at man på arbejdspladsen ikke ved, hvilke værktøjer der findes til at forebygge mobningen.
"Så det er vigtigt, at vi oplyser om det via vores lederrådgivning og vores kontakt til tillids- og arbejdsmiljørepræsentanterne," siger Lis Pedersen.

Sådan gjorde vi
Et onlinespørgeskema blev udsendt til 700 personer i BUPL's medlemspanel, og 227 svarede på skemaet. I skemaet spørges blandt andet om: Om respondenterne er blevet mobbet på en arbejdsplads? Hvad mobningen bestod i? Hvad konsekvenserne har været for ofrene? Og om de har kolleger, der er blevet mobbet?
Inden respondenterne kunne svare, blev de introduceret til følgende definition på mobning udarbejdet af Arbejdstilsynet:
'Det er mobning, når en eller flere personer regelmæssigt og over længere tid - eller gentagne gange på grov vis - udsætter en eller flere personer for krænkende handlinger, som vedkommende opfatter som nedværdigende. De krænkende handlinger bliver først til mobning, når man ikke er i stand til at forsvare sig effektivt imod de krænkende handlinger'.