Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 15 Børn&Unge som e-paper
Ekspert undrer sig. Dagtilbud går glip af frugt for millioner
Danmark sender hvert år millioner af kroner retur til EU, fordi vi ikke fuldt ud udnytter et tilskud til frugt og grønt til børn. Pengene kunne bruges til frugt i børnehaver, mener professor.
Af: Mikkel Prytz
5,6 millioner æbler, klementiner eller bananer med EU-tilskud. Det går børne­havebørn hvert år glip af på grund af danske myndigheders administration af EU’s tilskud til frugtordninger.
Det siger Bent Egberg Mikkelsen, som er professor ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet København.
For mens der i flere andre EU-lande bliver delt frugt med tilskud ud til børn helt ned i 3-årsalderen, gives tilskuddet i Danmark kun til skolebørn.
Sidste år fik Danmark 20 milli­oner kroner i tilskud, men brugte 65 procent af dette beløb. Omkring 7 millioner kroner, hvilket svarer til et tilskud til rundt regnet 5,6 millioner stykker frugt, gik altså retur til EU-kassen.
Det ærgrer professoren, der har siddet som formand i den ekspertgruppe, som rådgiver EU-Kommissionen om ordningen.
»Dybest set er det ikke en god anvendelse af vores EU-medlemskontingent, at vi sender en tredjedel af tilskuddet tilbage. Derfor skal tilbuddet udvides til børnehaver,« mener Bent Egberg Mikkelsen.
Han henviser til, at lande som Tjekkiet, Irland og Italien er tæt på at udnytte ordningen 100 procent.
»Der er omkring 2.000 skoler og 4.000 dagtilbud i Danmark. Ved at udvide dækningsområdet er der større sandsynlighed for, at vi også kan udnytte hele EU-tilskuddet,« siger Bent Egberg Mikkelsen.

Læringssteder. I Danmark er det NaturErhvervstyrelsen, der administrerer ’Skolefrugt- og grøntordningen’, som ifølge EU’s formål skal sikre frugt og grønt til børn i ’educational establishments’. I lande som Belgien, Malta, Slovakiet og nogle af de tyske delstater giver man tilskud til frugt til børn ned til 3-årsalderen. I Danmark har NaturErhvervstyrelsen valgt, at det kun er skolebørn fra 0. til 10. klasse, der kan få frugttilskuddet.
Ifølge Bent Egberg Mikkelsen burde børnehaver også høre med under ’educational establishments’.
»Siden 2004 har børnehaver ifølge dagtilbudsloven været læringssteder. Det er endnu et godt argument for at tage de 3- til 6-årige børn med i skolefrugtordningen,« siger han.

National beslutning. Fuldmægtig i NaturErhvervstyrelsen Søren Klixbüll bekræfter, at det ikke er EU’s regler, som forhindrer danske børnehavebørn i at få del i de 20 millioner kroner.
»Det er en national beslutning, at midlerne skal gå til undervisningstilbud svarende til folkeskoleniveau,« siger han og forklarer, at skolefrugt­ordningen fungerer som såkaldt tilsagnsordning.
»Vi giver hvert år tilsagn om tilskud til et antal skoler svarende til den pulje, Danmark har fået tildelt af EU. Hvis skolerne kan afvikle en frugtordning billigere end den beløbsramme, vi har stillet op, bliver hele tilskuddet ikke udbetalt, og så vil der være penge fra puljen, der ikke bliver anvendt,« forklarer Søren Klixbüll og tilføjer:
»Vi har overvejet at give tilsagn om flere penge, end der er i puljen, men spørgsmålet er, om man økonomisk tør tage den chance, for hvis det viser sig, at skolerne anvender alle pengene, står Danmark med en ekstraregning.«
Bent Egberg Mikkelsen anerkender NaturErhvervstyrelsens intention med tilsagnsordningen, men kalder det stadig for et ’buraukratisk problem’, at vi ikke udnytter det fulde tilskud.
»Andre lande er jo i stand til at udnytte de penge, de får til frugt og grønt. Det er pointen,« siger han.

FRUGT MED EU-TILSKUD
● Europa-Kommissionens skole­frugt­ordning, den såkaldte ’School Fruit Scheme’, gav første gang tilskud til
frugt i skoleåret 2009/2010.
● I Danmark administreres ordningen af NaturErhvervstyrelsen, som hører under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri
● I år giver EU 20 millioner kroner i tilskud. Tilskuddet fra EU dækker 75 % af udgifterne til frugtordningen, dog højst 1,25 kroner pr. dag (2 kroner til økologisk frugt).

Danske børn spiser for lidt grønt

Mange danske børn spiser ikke den anbefalede mængde frugt og grøntsager om dagen. Ifølge en undersøgelse fra analyseinstituttet GfK udført for Gartneribrugets Afsætningsudvalg får 85 procent af danske børnefamilier under halvdelen af de anbefalede 600 gram frugt og grønt på daglig basis.
Hver tredje af de adspurgte børnefamilier, der ikke spiser frugt og grønt nok, svarer, at det er svært at købe den mængde grønne varer, der skal til.
»Al forskning viser, at jo tidligere, man sætter ind for at lære børn og unge at spise frugt og grønt, jo større effekt får det. De gode vaner, vi får indlært som barn, giver positivt udslag opad i voksenalderen. Det er endnu et argument for, at Danmark bør udnytte skolefrugtordningen fuldt ud,« siger Bent Egberg Mikkelsen,
professor ved Klinisk Institut, Aalborg Universitet København.