Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2002 Nr.: 15
Strejke-grundlag efterlyses
Forbundsformand Bente Sorgenfrey opfordrer nej-sigerne til at fortælle,
hvad en eventuel kommende overenskomststrejke skal handle om
Af: Ivan Enoksen
Selv om det på grund af forligsmandslovens sammenkædningsregler bliver svært, kan det langt fra udelukkes, at forligsmandens mæglingsforslag forkastes ved urafstemning. Sandsynligheden voksede, da et klart flertal på en ekstraordinær kongres i sidste uge sluttede Dansk Sygeplejeråd til kredsen af forbund, som opfordrer til et nej. Et faktum er det også, at fire medlemmer af BUPL's hovedbestyrelse, som har stemt for en ja-anbefaling - snævert vedtaget med stemmetallene 21 mod 17 - sidenhen er blevet underkendt i deres eget bagland. Hertil kommer, at de fagforeninger, som agiterer for et nej til mæglingsforslaget, er blandt BUPL's største.
På et regionsmøde for fællestillidsfolk samt valgte og ansatte i fagforeningerne vest for Storebælt, som i fredags blev holdt i Kolding, ville forbundsformand Bente Sorgenfrey meget gerne vide, hvad Nej-siden vil opnå med den strejke, der bliver den automatiske følge af mæglingsforslagets eventuelle forkastelse. Forbundsformanden havde selv svært ved at få øje på et troværdigt strejkegrundlag.
»Man skal være klar over, at det ikke lader sig gøre at samle KTO til kamp mod forlodsfinansieringen af Ny Løn. Der er forbund i KTO, endda meget store forbund, som lægger den aller-største vægt på, at der i mæglingsforslaget er afsat midler til Ny Løn, og som derfor ikke kunne drømme om at slås for at få forlodsfinansieringen fjernet. For HK'erne, hvis Ny Løn-ordning udelukkende angiver en grundløn, er det selvfølgelig afgørende, at der er noget at forhandle om lokalt. Andre, Kvindeligt Arbejdsforbund for eksempel, opfatter forlodsfinansieringen som en garanti for, at de overhovedet får del i Ny Løn.«

Dyr markering. Den politiske markering, som ligger i et Nej til mæglingsforslaget, kan efter Bente Sorgenfreys mening betales for dyrt.
»Det er os pædagoger, som kommer til at trække læsset, hvis arbejdsgiverne besvarer vores strejke med en lockout. De lukker nemlig ikke sygehusene og hjemmeplejen, de har svært ved at udvide konflikten på skoleområdet, fordi flertallet af lærere er tjenestemænd, men de har til gengæld tidligere vist, at de er villige til at inddrage daginstitutionerne. Konsekvensen kan blive, at vi har tømt konfliktfonden, når regeringen på et tidspunkt sandsynligvis griber ind, hvorefter vi de næste par år skal opkræve 300 kroner om måneden i ekstraordinært strejkekontingent hos medlemmerne. Jeg er ikke strejke-forskrækket, men med en borgerlig regering ved magten synes jeg, at man skal vælge sine kampe med omhu,« siger Bente Sorgenfrey, som samtidig understreger, at forligsmanden definitivt har udspillet sin rolle, hvis mæglingsforslaget forkastes. Herefter er der kun den rå klassekamp tilbage.

Overraskende modstand. Vanskelighederne med at opstille et troværdigt strejkegrundlag har, set fra forbundsformandens stol, at gøre med, at mæglingsforslaget i vid udstrækning indfrier de krav, som KTO på forhånd havde stillet.
»Og i øvrigt også dem, BUPL's egen hovedbestyrelse på fem på hinanden følgende møder gav mig mandat til at forhandle på grundlag af. Derfor er det da også kommet noget bag på mig, at modstanden fra dele af hovedbestyrelsen har vist sig så stor. Hvis man mente, at jeg skulle sige nej til enhver form for kompromis omkring forlodsfinansiering af Ny Løn, havde det været rart at vide det på forhånd. Tilsvarende med BUPL's specielle forlig: Hovedbestyrelsen har været vidende om, at vi kun havde 60 millioner at gøre godt med, og at det ikke rakte til at hæve både begyndelses- og slutlønnen for assistenter, løfte souscheferne og også gøre noget særligt for lederne. Man er også blevet gjort bekendt med, at vi kunne ende med en løsning, som indebar, at vi valgte at give alle 35.000 assistenter et løntillæg på de der 1600 kroner om året,« siger Bente Sorgenfrey.
Fællestillidsrepræsentant Connie Nissen fra Sønderborg, den sønderjyske kommune hvis lærerkreds er initiativtager til kampagnen mod mæglingsforslaget, fortalte på regionsmødet, at hendes kolleger synes, at der ikke er noget galt med pågældende tillæg.
»De kan faktisk gode lide, at alle får, og at de får akkurat samme beløb.«