Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2008 Nr.: 37
Børn og Unge i USA - Ildsjæl på amerikansk
Betty Robinson-Harris har i snart 20 år arbejdet med, og ikke mindst for, udsatte børn i daginstitutionen Burnett Children's Center i San Franciscos barske East Side-kvarter.
Af: Jesper Nørby
Med de skulderlange fletninger, talrige ørepiercinger og Barack Obama-badges på tasken, ligner Betty Robinson-Harris ikke ved første øjekast en kvinde på 55 år. Men den er nu god nok, og over halvdelen af hendes liv har været viet til børn. Ikke bare hendes egne to, som for længst er blevet voksne.

Gennem 30 år har hun arbejdet som preschool teacher for børn i tre-fire-års alderen, i San Francisco. I Danmark ville man kalde hende pædagog, men i USA hedder det lærer, og her studeres børnenes udvikling efter målbare resultater, allerede inden børnene fylder fem år.
Betty Robinson-Harris' løncheck giver betaling for 35 timer om ugen, men ar-bejdstiden er ofte dobbelt så lang. For Teacher Betty, som hun bliver kaldt, kommer børnene nemlig i første række.
Det sætter man pris på i San Franciscos East Side-kvarter, hvor hun ankom til daginstitutionen Burnett Children's Center som en erfaren pædagog for 19 år siden.

Vant til vold. På afstand ser husene i området fine ud. Flere af dem har små balkoner, hvor man kan se ud over byens mange bakker. Men et tættere kig afslører flere smadrede ruder, og i det lokale valgkon-tor, hvor Barack Obama-plakaterne ellers lover en positiv forandring, er dunsten fra naboens hashrøg tyk som manden bag kontorets skrivebord.
I mange år var området udelukkende beboet af afro-amerikanere, men efterhånden er stadig flere spansktalende indvandrere og østasiater flyttet ind i kvarteret.

"En stor del af børnene kommer fra udsatte familier," fortæller Betty Robinson-Harris.
"Flere af dem har oplevet vold og død i et omfang, som end ikke voksne burde opleve."
For nylig mistede en af de piger, Betty Robinson-Harris underviser, både sin far og sin onkel på samme dag.
Den oplevelse, som har gjort dybest indtryk på Betty Robinson-Harris, ligger omkring 15 år tilbage.
"En af de små piger i den klasse, jeg underviste, kom løbende hen til mig en morgen og sagde 'Teacher Betty, min mor er blevet stukket ned'. Normalt, når børnene kommer hen til mig på den måde, plejer de jo at sige, at de har været i parken eller sådan noget. Så jeg spærrede øjnene vidt op. Men så kiggede jeg på en af de andre lærere, som nikkede til mig. Og så vidste jeg, den var god nok."

Moderen kom sig heldigvis, fortæller Betty Robinson-Harris, men episoden vidner om et område, hvor tilværelsen hurtigt kan gå fra slem til værre.
Derfor er Betty Robinson-Harris glad for, at Burnett Children's Center kan tilbyde børnene et omsorgsfuldt miljø.
"Vi kan give børnene et trygt sted at være og lære dem noget i den tid, de er hos os. Og vi har godt tag i familierne, så problemer med vores børn forekommer heldigvis kun sjældent," fortæller hun.

Forældrene vil have faglighed. Der er 24 børn i Betty Robinson-Harris' preschool-klasse, som aldersmæssigt svarer til den yngre gruppe af børnehavebørn i Danmark. Udover hende selv er der to andre pædagoger, eller lærere om man vil, til at tage sig af børnene. Dagen starter klokken otte og slutter, når børnene bliver hentet, senest klokken halv seks. Klasseværelserne i den gamle bygning er holdt i en blå farve, som ser ud til at have mange år bag sig, og træpanelerne er flere steder godt ridsede.
De halvslidte rammer ser ikke ud til at have indflydelse på ambitionerne. Pensummet, som børnene skal igennem, byder således både på lære om tal, alfabetet, farver og geometriske former.

Og forældrene vægter tilsyneladende deres børns faglige udvikling højere end den sociale, fortæller Betty Robinson-Harris.
"Det er altid det samme, forældrene spørger om: Kan børnene deres abc?".
Flere af børnenes forældre mangler også enten evner, tid eller overskud til selv at sætte sig ned med børnene og træne disse ting.
Betty Robinson-Harris er dog ikke i tvivl om, hvad hun selv vægter højest:
"Det er vigtigt at børnene lærer noget fagligt. Men for mig kommer den sociale udvikling i første række," fastslår hun.

Asfaltjunglen. Den amerikanske pendant til den danske skolefritidsordning er et såkaldt after school-program. Hos Burnett Children's Center består fritidstilbuddet af en blanding af leg, lektiehjælp og ekstra faglige opgaver. Når børnenes skoledag slutter, fragter de gule skolebusser dem hen til Burnett Children's Center.
Betty Robinson-Harris arbejder på deltid i sin preschool, så hun kan være hos de ældre børn om eftermiddagen. På den måde kommer hendes erfaring og ekspertise til at gavne så mange børn som muligt.

After school-afdelingens asfalterede skolegård er omkranset af et højt hegn. På den anden side af hegnet er der endnu mere asfalt. Det er ikke overraskende, at mange af børnene i kvarteret klatrer over hegnet ind i den aflåste skolegård i weekenderne for at lege uden at skulle bekymre sig om bilerne udenfor.

"Teacher Betty, Teacher Betty," råber børnene, da de får øje på hende.
De krammer hende på skift og har travlt med at snakke i munden på hinanden om, hvordan deres dag er gået. Den ene piges mor er syg, ved Betty, og hun skal høre pigen, hvordan det går.
"Mange af de her børn har jeg jo haft, da de var mindre, så det er rart, at jeg stadig kan se dem," fortæller Betty Robinson-Harris.

Ingen babysitter. En gang imellem kommer nogle af Betty Robinson-Harris' gamle elever uopfordret på besøg i hendes klasselokale. Selvom de efterhånden er blevet 19-20 år, har de ikke glemt hende.
"Det er jo fantastisk at unge mennesker, som man har passet for over 15 år siden, stadig kan huske en. Når sådan nogle store gutter siger tak for, at man har gjort en forskel i deres liv, så kan man slet ikke beskrive den følelse, det giver," siger hun. Tydeligt rørt.

Hun er heller ikke i tvivl om, at hun og hendes kolleger gør et vigtigt arbejde for børnene i kvarteret. Og hun har erfaringen til at vide, hvad hun taler om.
"Jeg har arbejdet med børn siden dengang mange bare kaldte os babysittere. Jeg har sgu aldrig været babysitter. Det her job kræver rigtig ekspertise," siger hun bestemt.

Cigaretterne betaler pasning
Man kan kun få passet sit barn i pree-school i USA, hvis begge forældrene har et arbejde. I USA er det ikke unormalt, at moderen er hjemmegående. I så fald bliver børnene tit passet enten derhjemme hos deres mor eller i private dagplejer. Det er også almindeligt blandt de bedrestillede at have barnepiger ansat, især illegale kvindelige indvandrere fra Mexico.
Mindrebemidlede amerikanere kan få deres barn med i et såkaldt 'head start-program', som er preschools for børn fra fattige familier. Her er der intet arbejdskrav til forældrene.

Før i tiden havde man specielle preschools, hvor der kun var mindrebemidlede børn, men i Californien besluttede man for nogle år siden at sætte børnene i almindelige preschools sammen med børn, hvis forældre havde arbejde.
Man skaffede penge til modellen via en overbeskatning af cigaretter.

John McCain
(Republikanerne)
John McCain vil samle og koordinere en række af de pasnings- og undervisningstilbud, som henvender sig til amerikanske børn, som endnu ikke har nået skolealderen. Dette skal sikre niveauet for småbørnsundervisningen på nationalt niveau. Samtidig vil han investere penge i en række programmer, så flere mindrebemidlede børn får mulighed for at komme i børnehave (preschool).
Kvalitetskontrol med børnehaver skal fokusere på målbare resultater, så man specifikt kan måle, hvorvidt hvert enkelt barn er skoleparat.

Barack Obama
(Demokraterne)
Amerikanske test viser, at de børn, som ikke har gået i børnehave (preschool), ved skolestart ofte er langt efter de af deres jævnaldrende, som har modtaget børnehaveundervisning. Derfor vil Barack Obama afsætte 10 milliarder dollar til programmer, som skal sikre, at flere - især mindre bemidlede børn - får mulighed for at komme i børnehave end tilfældet er i dag.
Derudover vil han nedsætte et nævn, som skal koordinere indsatsen for børnehaver på lokalt, delstatsligt og nationalt niveau. Det skal sikre standarden i institutionerne.