Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 12 Børn&Unge som e-paper
TEMA: PRESSEDE SENIORER. Fastholdelse er en by i Rusland. Arbejdspladser sylter seniorer
De fleste pædagoger over 55 år oplever, at deres arbejdsplads intet gør for at fastholde ældre. Pædagoger får afslag på seniorordninger, og de såkaldte seniorsamtaler eksisterer stort set kun på papiret. Hvis de fik gode ordninger, ville mange arbejde længere.
Af: Marie Bille
Ingenting. Det er, hvad flertallet (57 procent) af pædagogerne over 55 år oplever, deres arbejdsplads gør for at fastholde ældre medarbejdere. Det svarer de i en ny undersøgelse fra BUPL, hvor pædagoger over 55 år er blevet spurgt til vilkår for seniorer på arbejdspladserne.
Lidt mindre end en fjerdedel af pædagogerne svarer ja til, at der er en seniorordning på deres arbejdsplads. 46 procent svarer nej, mens næsten en tredjedel ikke ved, om der er en seniorordning eller ej.
Seniorordningerne, hvor ældre med­arbejdere for eksempel kan få tilbudt længere ferie eller nedsat tid, skulle ellers bruges til at fastholde ældre medarbejdere på arbejdspladserne.
Ganske få – seks procent – af pædagogerne har selv bedt om en seniorordning på de arbejdspladser, hvor der ikke er en kendt ordning i forvejen. Men det får de ikke meget ud af. Langt de fleste – knap tre ud af fire – har fået afslag, viser undersøgelsen.
Argumenterne for afslag har blandet andet været, at ’det er der ikke økonomi til’, og ’det skulle jo nødigt danne præcedens’, skriver pædagogerne i undersøgelsen.
Det er ’overhovedet ikke godt nok’, siger Mette Aagaard Larsen, faglig sekretær i BUPL.
»Jeg bliver faktisk rigtig vred, for det er et tegn på totalt underskud i vores fag, at vi ikke kan finde ud af at få skabt ordentlige ordninger for vores ældre kolleger. Det rammer os alle sammen i sidste ende, så jeg synes, det er et kæmpestort problem,« siger hun.
»I de tilfælde, hvor der er blevet sagt nej til ønsket om en seniorordning, får man en pædagog, der ikke kan levere lige så godt, som hvis han eller hun havde fået lov til for eksempel at gå lidt ned i tid. Det slider jo også på kollegerne.«

Ikke styr på det. Hans Ussing fra virksomheden FirmaPlus, som har specialiseret sig i fastholdelse af ældre medarbejdere i offentlige og private organisationer, genkender billedet af, at seniorordningerne ikke bliver brugt i særlig stor udstrækning.
»Man er slem til at sige, at den offentlige sektor har sikret sig med seniorpolitikker og overenskomster. Men det passer ikke, for de bruger sjældent de ordninger. Så de har ikke styr på det, og det er ærgerligt,« siger han.
Hans Ussing mener, at mange, der vælger at trække sig helt fra arbejdsmarkedet, ville have haft glæde af for eksempel en ordning med nedsat tid. For det er ikke altid lykken at gå tidligt på pension eller efterløn.
»Mange ved ikke, hvad de går ind til. De kigger på deres hverdag og alt det bøvl, de har, men bagefter kommer de i tanke om, at der også var gode ting ved at gå på arbejde, og så tænker de: Måske skulle jeg bare have spurgt, om jeg kunne gå på deltid eller ændre jobindholdet til noget med mindre belastning,« siger han.
Undersøgelsen fra BUPL viser netop også, at flertallet af pædagogerne over 55 år ville blive længere på arbejdsmarkedet, hvis de fik mulighed for nedsat arbejdstid, ændrede arbejdsopgaver, mere optjent pension eller efteruddannelse.
Mette Aagaard Larsen mener, at undersøgelsens resultater peger på, at der er behov for en dialog med arbejdsgiverne om, hvordan de ældre medarbejdere kan blive sikret bedre vilkår, så de kan holde til de ekstra år på arbejdsmarkedet.

Ingen ret. I Kommunernes Landsforening (KL) afviser afdelingschef i Arbejdsgiverpolitisk Center Marianne Brinch-Fisher, at det skal være lettere for ældre pædagoger at få en ordning med særlige vilkår i form af yderligere rettigheder i overenskomsterne.
»Jeg tror ikke, man skal tænke i rettigheder, men i stedet tænke på, hvordan vi alle tager ansvar for at sikre, at arbejdsdagen er tilpasset i forhold til, at vi får de bedst mulige ressourcer ud af alle og kan fastholde folk på arbejdspladsen så lang tid som muligt,« siger hun.
Ifølge Marianne Brinch-Fisher handler det især om, at kolleger og ledelse skal tage hensyn i hverdagen til de medarbejdere, hvis fysik ikke længere er i top på grund af alderen.

Samtaler syltes. De såkaldte seniorsamtaler, som skal tilbydes ældre medarbejdere i forbindelse med MUS-samtaler, eksisterer stort set kun på papiret, viser undersøgelsen fra BUPL. Kun 8,5 procent af pædagogerne på 55+ svarer ja til, at de er blevet tilbudt en seniorsamtale.
Formålet med samtalen er i god tid at sætte fokus på medarbejderens ønsker og forventninger til arbejdslivet. Ønsker og behov for en seniorordning kan også tages op i forbindelse med samtalen.
Mette Aagaard Larsen peger på, at det kan være tabubelagt i institutionerne at få talt med de ældre medarbejdere om deres sidste arbejdsår, men samtalerne er nødvendige, mener hun.
»Man skylder sine ældre medarbejdere at tage denne her samtale. Om ikke andet så for at blive bekræftet i, at de er friske, rørige og dygtigere end nogensinde og kan blive på arbejdspladsen mange år endnu.«
Ifølge Hans Ussing fra FirmaPlus kan den ringe brug af de særlige seniorsamtaler også hænge sammen med, at stort set ingen har lyst til at være ’senior’, ligegyldigt hvor langt oppe i årene man er.
»Mange siger: Jeg skal ikke til en seniorsamtale, for det er en afviklingssamtale,« siger han og foreslår, at ’seniorsamtalen’ skifter navn til ’55+-samtalen’.

Så få indkaldes til en seniorsamtale
Har du været indkaldt til en seniorsamtale med lederen på din arbejdsplads?
JA: 8,5%
NEJ: 90,3%
VED IKKE: 1,1%

Seniorordninger er i klart undertal
Er der en seniorordning på din arbejdsplads?
JA, der er en seniorordning på min arbejdsplads: 23,2%
NEJ, der er ikke en seniorordning på min arbejdsplads: 45,6%
VED IKKE: 31,2%

Kilde: Børn&Unge/BUPL, 'Pædagogers forventninger til tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet', juni 2016.