Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 18
Skolereform rammer skævt. Josefine risikerer at blive ensom
Skolereformen betyder, at Josefine med Downs syndrom skal gå flere timer i skole. Tiden går fra klubben, hvor hun øver sociale kompetencer og er sammen med sine venner.
Af: Mikkel Kamp
Skolereformen gælder alle børn, også dem, der har mere gavn af at lære at begå sig i verden end at øve tal og bogstaver. En af dem er 17-årige Josefine Demandt Winther, som er født med Downs Syndrom.
»Hun har brug for at træne sociale kompetencer, oparbejde og bibeholde venskaber og leve et ungdomsliv. Det skal hun have hjælp til, men det er der ikke ordentligt tid til længere. Vejen til ensomhed er nu meget kort for min datter,« siger Helle Demandt, mor til Josefine, der går på Præstegårdsskolen i Esbjerg, en almindelig folkeskole med et center for specialundervisning.
Støtten har Josefine de seneste år fået i Klub Grådyb, som er en klub for børn med særlige behov. Efter reformen trådte i kraft, er Josefines klubtid dog skåret drastisk ned.
Sidste år mødte Josefine i skole kl. 8.15 og havde fri kl. 13.10, hvorefter en taxa på en halv time kørte hende til Klub Grådyb. Da en taxa igen stod klar til at køre Josefine hjem kl. 16.50, gav det pædagogerne tre timer til at arbejde med Josefine og hendes kammerater.
»De år, Josefine har gået i klubben, har hun udviklet sig meget. Hun er blevet mere selvhjulpen, har fået mere selvtillid, og hun kalder de andre i klubben for sine venner,« fortæller Helle Demandt.

Tiden barberet. Men siden skolereformen trådte i kraft 1. august, er tiden i klubben barberet kraftigt ned.
Josefine har nu fri fra skole kl. 15.15. Herefter venter taxaturen, inden hun ankommer til Klub Grådyb. Det levner kun omkring én time til reelt at være i klubben, og tidspunktet gør ikke pædagogernes opgave lettere.
»På papiret kunne de godt øve i den time, men så sent om eftermiddagen er Josefine rigtig træt. Hun har jo et vidtgående handicap. Ellers gik hun ikke på specialskole,« siger Helle Demandt.
Efter protester fra forældre er det i samarbejde med skolen lykkedes at ændre tidsplanen, så Josefine to dage om ugen får fri en time tidligere. Det kan skolen gøre, fordi lektiehjælpen er frivillig, og forældrene derfor kan fravælge den.

Bekymret pædagog. Josefines historie er langtfra unik. I Klub Grådyb går 42 børn og unge med lignende behov og udfordringer. Alle har fået en længere skoledag nu. Ligesom Josefine har flere fået skoledagen reduceret nogle dage, da lektiehjælpen er frivillig. Det ændrer dog ikke på, at de unge nu opholder sig i klubben langt ­kortere tid, end de reelt har brug for.
»Udviklingsmæssigt ligger nogle på tre- til fireårsalderen rent kognitivt. Nogle kan selv tage tøj på, gå på toilettet og den slags, mens ­andre ikke kan. Jeg arbejder med en gruppe, der eksempelvis har meget svært ved at sidde om et bord og spise,« siger Brian Christiansen, pædagog og tillidsrepræsentant.
Han er bekymret for konsekvenserne af den markant kortere tid i klubben.
»Det kommer tilbage som åbn boomerang, hvis man fjerner mulighederne for at arbejde med de sociale behov og følelser, for at de kan lære at stave deres navn. Det er tvivlsomt, om de kommer til at bruge deres boglige evner så meget, og samtidig får vi mennesker, som ikke kan klare sig på samme måde, som de ellers ville have været i stand til. Vi arbejder netop med at udfordre dem, så de bliver mere selvhjulpne,« siger Brian Christiansen.

Ingen særlig indsats. Præstegårdsskolen, hvor Josefine og flere af de andre børn og unge fra Klub Grådyb går, har ikke søsat en særlig indsats for at kompensere for den pædagogiske indsats, som eleverne ikke længere kan få i klubben.
»Vi skal forholde os til en anden lov end klubben, men det betyder ikke, at eleverne kun lærer dansk og matematik i skolen. Vi arbejder med social træning, fællesskaber og venskaber, og det gjorde vi også før reformen,« siger Thomas Abrahamsen, leder af skolens specialundervisningscenter.
Eleverne lærer nu mere rent fagligt, men de har svært ved at koncentrere sig hele dagen, og derfor er det fornuftigt at forkorte skoledagen ved at skære i tiden til den frivillige lektiehjælp, mener Thomas Abrahamsen.
»For nogle af vores elever er vinduet for læring måske mellem ­
kl. 9 og 11, hvor de er friske nok til at lære. Udfordringen er at få læring ind på andre tidspunkter af dagen. Det kræver, at vi gør det på andre måder,« siger Thomas Abrahamsen.