Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2017 Nr.: 06 Børn&Unge som e-paper
GUIDE: Sådan rummer I en psykisk sårbar kollega
Flere pædagiske arbejdspladser kan blive bedre til at rumme psykisk sårbare medarbejdere, mener blandt andre pædagog Mette Galberg Jørgensen, der fortæller, hvordan de gør i dag­institutionen Oasen.
Af: Trine Vinther Larsen
For daginstitutionenen Oasen i Faaborg-Midtfyn Kommune har det stor værdi at tage imod medarbejdere med psykisk sårbarhed, selvom det kræver en ekstra indsats fra hele arbejdspladsen. Det fortæller Mette Galberg Jørgensen, som er tillidsrepræsentant i institutionen.
»Det er et medansvar, vi må tage som arbejdsplads, og vi er meget rummelige,« siger hun.
Som tillidsrepræsentant har hun deltaget i introduktionsforløb for flere virksomhedspraktikanter med psykiske problemer.
»Hvis man er psykisk sårbar og kun er hos os ganske få timer om ugen, kan det være meget overvældende at få en masse information til en start. I de situationer nøjes jeg med at sige lidt og bygger ovenpå, når praktikanten bliver tryg, kender arbejdspladsen og måske også er klar til at være på arbejdspladsen i flere timer om ugen,« fortæller Mette Galberg Jørgensen.
Hun anbefaler, at virksomhedspraktikanter får en mentor på arbejdspladsen.
»Så praktikanten ikke får instrukser fra fire forskellige,« forklarer hun.
Med skånehensyn og åbenhed når man langt, men nogle gange må man også afbryde et forløb.
»Hvis praktikanten ikke passer til børnegruppen, eller der går alt for meget tid med at inkludere vedkommende, skal medarbejderne trygt kunne gå til lederen og fortælle det. Lederen skal være parat til at stoppe forløbet, hvis det ikke kan løses på anden måde. Det er vigtigt for at bevare viljen til rummelighed,« siger Mette Galberg Jørgensen.
Hun håber, at flere arbejdspladser vil give flere psykisk sårbare en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Den hidtil mest omfattende under­søgelse på området er fra 2015 og bygger på tal fra 2013. Den viser, at kun 28 procent af de danskere, der enten er eller har været berørt af psykisk sygdom, er i beskæftigelse eller under uddannelse. Det samme gælder 79 procent af hele befolkningen.

Rammer hver 5.
Hver femte dansker rammes i løbet af livet af en psykisk sygdom, og hver anden familie i Danmark kommer på et tidspunkt i kontakt med det psykiatriske behandlingssystem. Dermed møder pædagoger psykisk sårbare mennesker både blandt kolleger, børn og forældre.
Rammer bredt
De psykisk sårbare udgør en bred gruppe af mennesker, hvis ressourcer og funktionsnedsættelser varierer meget fra person til person og over tid for den enkelte.
Men især i ungdommen er man sårbar: Halvdelen af alle psykiske lidelser opstår omkring 14-års alderen, og tre ud af fire, der udvikler en psykisk sygdom, er syge ved 24-års alderen.
Rammer hårdt
Mennesker med psykiske vanskeligheder oplever ofte følgeproblemer. Har du en psykiatrisk diagnose, har du også statistisk øget risiko for:
● svage eller svigtende sociale netværk
● svagere arbejdsmarkedstilknytning
● fysiske helbredsproblemer og kortere levetid
● hjemløshed
● kriminalitet.
Kilde: Socialstyrelsen.

Sådan gør I på arbejdspladsen
Psykisk sårbares ringe tilknytning til arbejdsmarkedet skyldes blandt andet uvidenhed. Disse råd kan være med til at sikre et godt forløb, når en kollega er eller bliver psykisk sårbar.
Råd til lederen
● Diskutér rammerne for medarbejdere med psykisk sårbarhed på arbejdspladsen, for eksempel skånehensyn.
● Sørg for tilstrækkelig åbenhed om medarbejderens psykiske sårbarhed.
● Mød som udgangspunkt medarbejderen med psykisk sårbarhed på lige for med alle andre.
● Lav en grundig jobbeskrivelse.
● Spørg medarbejderen, hvad han/hun behøver for at trives på arbejdspladsen.
● Udpeg en mentor blandt kollegerne.
● Husk, at du kan få hjælp fra en jobkonsulent i jobcentret både før og under forløbet.
● Hav mod til den svære samtale undervejs.
● Sig stop, hvis forløbet ikke fungerer.
Råd til tillidsrepræsentanten
● Vær omhyggelig, og afpas mængden af information, når du introducerer psykisk sårbare til arbejdet og arbejdspladsen.
● Understøt, at hele arbejdspladsen møder kollegaen på en anerkendende måde.
● Hav en åben og løbende dialog med kolleger og din leder om, hvordan I sikrer tilstrækkelige ressourcer til at ­understøtte en kollega med psykisk sårbarhed.
● Afdæk, og imødegå fordomme og myter blandt ledere og kolleger omkring psykisk sygdom.
● Vær med til at skabe et miljø, hvor det er naturligt at gå til leder og tillidsrepræsentant, hvis psykisk sårbarhed belaster arbejdsmiljøet.
● Tag kurser i at håndtere psykisk sårbarhed.
Råd til alle på arbejdspladsen
● Søg viden om psykisk sygdom, så du kan skille fordom fra fakta.
● Vis tolerance og tålmodighed.
● Se personen, og placér diagnosen i baggrunden.
● Vis interesse, og spørg, om personen har brug for hjælp.
● Vær dig selv i mødet, og indrøm, hvis det er svært i situationen.
● Husk, at vi er forskellige, og at også børn og forældre har godt af at møde forskellighed.
Råd fra psykisk sårbare medarbejdere
● Hvis du er i tvivl, så spørg. Vi foretrækker ærlighed frem for tavshed.
● Sig hellere direkte til os, hvis du ikke kan rumme situationen.
● Behandl os, som du vil behandle andre. Vi skal nok sige fra.
● Vær ikke bange for at tale om sygdommen. Tabu er værre.
● Spørg, hvordan vi har det – ikke, om vi har det godt!
● Vis respekt for den begrænsning, sygdommen giver os, men også for de ressourcer, vi har.
● Forstå, at alle er forskellige, også psykisk syge.
● Snak med os. Tavshed og isolation er det værste.
● Kom hellere med råd, støtte og vejledning fremfor at give sygdommen skylden.
● Husk os på de gode ting, vi kan og magter.
Kilder: Tema om ’Det rummelige arbejdsmarked: Psykisk sårbare medarbejdere’ på netportalen ’Viden på tværs’ (vpt.dk), der er Forhandlings­fællesskabets og Kommunernes Landsforenings fælles vidensportal. Samt Landsindsatsen ’En af os’ (www.en-af-os.dk).

Få håndholdt hjælp med IPS
IPS står for ’Individual Placement and Support’ og kan oversættes til ’Individuelt, planlagt job med støtte’. IPS-metoden bruges og testes aktuelt af Region Hovedstaden Psykiatri, Region Syddanmark og jobcentrene i København, Odense og Frederiksberg Kommuner. Målet er at få flere psykisk sårbare i ordinære job.
Med metoden får den psykisk sårbare medarbejder en IPS-konsulent, der hjælper med alt lige fra jobafklaring til at klare at vågne og møde til tiden eller at udfylde ansøgninger og skemaer og koordinere behandling og kurser.​​
Virksomheden Human Recovery bruger metoden, når den i samarbejde med kommunale jobcentre og arbejdspladser skaber job eller uddannelser til psykisk sårbare mennesker, som lider af for eksempel skizofreni, angst, depression eller maniodepressivitet.
Kilder: Vpt.dk og Humanrecovery.dk

Se tegn på mistrivsel
Her er 10 typiske tegn på, at du eller din kollega er psykisk sårbar eller er ved at blive det:
1. Lavere stresstærskel
2. Virker opgivende og trist
3. Vredesudbrud
4. Virker påvirket af stoffer/alkohol
5. Søvnproblemer
6. Irritation, rastløshed og frustration
7. Afvisning af hjælp
8. Virker sjusket med sig selv
9. Føler sig udbrændt og tom
10. Isolation, trækker sig socialt.
Kilde: En-af-os.dk

Få mere viden her

En-af-os.dk
En vidensportal, der de sidste syv år har arbejdet for at nedbryde frygt for og
tabuer om psykisk sygdom. Find her pjecen ’Rimelige tilpasninger på arbejdspladsen 
for mennesker med psykiske problemer’.

Tidlig-aktiv-indsats.dk
En hjemmeside, der er udarbejdet på baggrund af projektet ’Arbejdspladsernes håndtering af psykisk lidelse’, samler nyttig praktisk viden.

’Vejledning til rammeaftalen om det sociale kapitel’
En vejledning til arbejdspladser i ansættelse på særlige vilkår. Du finder vejledningen på oao.dk (søg på titlen i søgefeltet)

Den forkerte side af bordet’, bog af Maiken Svendsen, Forlaget EgoLibris.
Maiken Svendsen var ved at uddanne sig til pædagog, da hun i 2007 blev indlagt på
en psykiatrisk afdeling. Bogen giver indblik i de tanker og følelser, som følger med
psykisk sygdom, og kommer med en pædagogisk uddannet kvindes iagttagelser fra
den forkerte side af bordet’. Den henvender sig til alle, der vil forstå psykisk sygdom
hos sig selv, pårørende eller professionelt.