Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 14 Børn&Unge som e-paper
GUIDE: Sådan skaber i bevægelsesruter
Gynger, klatrestativer og legehuse kan umuligt hamle op med den undren, de eksperimenter og den bevægelse, som
naturen indbyder til. Og så ligger den ofte lige uden for institutionens dør.
Af: Henrik Stanek
Naturen er mangfoldig, varierer i løbet af året og inviterer børn til at eksperimentere og bevæge sig på utallige måder. Bakken, der kan løbes, trilles, rulles og hoppes op og ned ad, og træet, som skifter karakter med årstiderne.
»Naturen giver mulighed for at gøre børn nysgerrige og give dem oplevelser. På legepladsen kan de følge en bille hen til hegnet, men i naturen kan de blive ved, indtil de ikke gider mere. Naturens råderum er fantastisk. Der er højt til loftet på legepladsen, men i naturen er der også langt ud til alle sider,« siger Mads Ellegaard.
Som naturvejleder på Ishøj Naturcenter har han skabt begrebet ’bevægelsesruter’, som er en fast turrute ud i institutionens lokalområde med indlagte stoppesteder, hvor børnene bevæger sig og lærer om naturfænomener. Samtidig styrker de deres motorik, sprog og sociale kompetencer.
»Naturen pirrer sanserne og giver helt andre muligheder for at inddrage alle 18 grundbevægelser, end legepladsen gør. Til og med kilder det måske i maven,« siger Mads Ellegaard.
Det gør ikke noget, hvis børnene skal gå 500 meter hen ad en sti med asfalt, før de kommer til ruten med noget grønt.
»Hvis der er lygtepæle på stien, kan børnene hoppe, løbe og hinke imellem dem. Man må prøve sig frem, men det må meget gerne være den samme rute hver gang, for genkendelse vækker stor glæde hos børn. Selvom ruten er fast, skal pædagogerne give plads til undren undervejs. Man må gerne bevæge sig lidt væk fra ruten og undersøge et krat eller en mark, hvis årstiden indbyder til det. Der skal også være tid til at snakke om det fugleæg, som et barn pludselig finder,« siger Mads Ellegaard.
Pædagoger, som ikke selv bor i nærheden af institutionen, ved måske ikke, hvor de finder den bedste bakke, vandhullet, naturpladsen og skoven.
»Så må man spørge sine kolleger, tage børnene med på opdagelse eller høre deres forældre, om de kender en smuk have, en lille sø eller en hemmelig baggård. Man kan også få hjælp af den lokale naturvejleder. Man behøver ikke være dr. Pjuskebusk for at gå i gang. Det vigtigste er, at man beslutter sig for at tage børnene ud i naturen. Så skal bevægelsesruten nok komme,« siger Mads Ellegaard.

Hvad er en bevægelsesrute?
En bevægelsesrute er en planlagt rute, som går fra institutionsdøren og 1-3 kilometer rundt i lokalområdet. Undervejs gør man stop 5-10 faste steder for at lege bevægelseslege.

Dårlig motorik skabte bevægelsesruter
Mangelfuld motorik blandt Ishøjs børn førte i 2013 til et projekt om at udvikle børns lyst til leg og bevægelse i idræts- og svømmehal. Men nogle institutioner har lang vej til en hal, så i foråret 2015 blev projektet udvidet til også at inddrage naturen som udviklingslandskab.
200 børn, pædagogisk personale og frivillige senioridrætshjælpere blev inviteret til en dag med Friluftsrådet, hvor de legede og lærte aktiviteter. Det fulgte naturvejleder Mads Ellegaard op med en idé om at udvikle bevægelsesruter til børn. Under en inspirationsdag på Ishøj Naturcenter gik det pædagogiske personale og senioridrætshjælpere i gang med at udvikle bevægelsesruter til institutionerne.

Fakta om børns ophold i naturen
● Hvert femte barn kommer kun ud i naturen én gang hvert halve år eller sjældnere.
● Børn kommer mindre end halvt så meget ud i naturen, som da deres bedsteforældre var børn.
● Forældre vil gerne tage deres børn med ud i naturen, men får det alligevel ikke gjort.
● 90 procent ser derfor gerne, at daginstitutioner og skoler giver børnene naturoplevelser i dagligdagen.

Læg din egen bevægelsesrute
En tur i lokalområdet bør tage hensyn til børnenes forskellige motoriske færdigheder. Samtidig skal den understøtte deres motivation og mulighed for glæde, læring og udvikling.
En bevægelsesrute går fra institutionens dør og op til tre kilometer rundt i lokalområdet. 10 steder undervejs stopper børn og voksne og bevæger sig på forskellige måder. Turen må derfor planlægges, gennemføres og evalueres ud fra, at børnene skal bruge kroppen så alsidigt som muligt:
Første skridt
● Find et kort over institutionens lokalområde, eller tegn selv et.
● Planlæg en rute på 1-3 kilometer. Overvej, hvor langt børnene kan gå. Skal der være en sløjfe på ruten? Skal den gå fra by til land eller omvendt?
● Find 10 steder, hvor du kan sætte en aktivitet i gang.
Andet skridt
● Hvilke lege sætter du i spil?
● Hvor mange af de 18 grundbevægelser indbyder terrænet til?
● Hvordan skal vægtningen være mellem genkendelighed og nyt?
● Hvilken naturoplevelse og naturforståelse beriges børnene med?
● Hvilke lege vækker genklang hos børnene?
Tredje skridt
Pak en bevægelsesrygsæk med rekvisitter til planlagte eller spontane lege. Det kan for eksempel være snor, reb, poser, lup, pincet, førstehjælpskasse og et spejl til at sætte bænkebideren på. Så kan børnene lettere se, hvordan den kravler.
Fjerde skridt
Prøv din bevægelsesrute af sammen med børnene, og tjek, om ruten og legene: Er tilpasset børnenes behov og færdigheder, indeholder genkendelsens glæde, tilgodeser alle 18 grundbevægelser, giver børnene erfaringer med naturen og naturfænomener, tilgodeser børnenes behov for at eksperimentere og være aktivt undersøgende, benytter lokalområdets muligheder bedst muligt og giver alle børn bevægelses- og naturglæde?

De 18 grundbevægelser
som naturen får så godt gang i

kravle
trille
springe
klatre
løbe
krybe
balancere
snurre
skubbe
gribe
gynge
trække
svinge
hinke
hoppe
vippe
kaste

Naturens 3 rum
En tumleplads, hvor sanser og motorik udvikles.
Et kundskabsrum, hvor børnene lærer om fx skoven og billen.
Et rum, som stimulerer fantasi, leg og kreativitet.

3 fordele ved naturen
Naturen skal ikke reserveres. I kan komme, så ofte I vil.
Naturen begynder lige uden for døren i form af en græsplæne, en bakke, et træ, rabatten eller et krat.
Børn, der er aktive i naturen, udvikler sig positivt i forhold til motorik, sundhed, stress, læringsparathed, kreativitet og opmærksomhed.

Gode aktiviteter i naturen
Friluftsrådet har udarbejdet 75 kort med natur- og bevægelses­lege, som du kan printe. Her er tre eksempler:
Sansestedet
Gør en lysning, et stort træ eller et andet dejligt område til jeres sansested. Besøg stedet jævnligt, og oplev med alle jeres sanser.
Læg jer på ryggen, og kig på de vajende trækroner og skyer, mens I snakker om naturen og årstidernes gang. Lukker I øjnene, kan I koncentrere jer bedre om træernes lyde, skovens lugte og regndråber eller snefnug i ansigtet.
Aktiviteten er god til at give børn et pusterum i en travl hverdag. Efterhånden vænner alle sig til, at iagttagelsesevnen, fordybelsen og sanserne skærpes, mens roen indfinder sig hos alle.
Kimsleg
En pædagog finder fx en gren, en kogle, et stykke mos og et kastanjeblad og lægger dem under et tæppe. Børnene får 10 sekunder til at se på tingene, hvorefter de løber ud for at finde det samme. De tager deres fund med tilbage til basen og sammenligner med dem under tæppet: Har I husket dem alle? Hvad er det for ting? Hvorfor falder grankogler af træerne?
Hvis børnene kommer tilbage med blade, som ikke stammer fra et kastanjetræ, kan I tale om de forskellige blade: Hvad er ligheder og forskelle i form og farve, og hvordan føles de? Det gør børnene mere opmærksomme, næste gang de skal vælge et blad.
Naturparkour
I parkour gælder det om at lave trick på de forhindringer, man møder på sin vej. Så find et væltet træ, en sten, en grøft, en bakke eller en anden naturlig forhindring, som I normalt ville gå uden om. Træn og leg med forskellige måder at springe over forhindringen på: den sejeste, hurtigste eller skøreste.
Til sidst kan I tage en tur uden for den normale sti og springe over forhindringerne, ud fra det I har øvet. Undervejs kan I tale om skoven, naturen og vejret: Hvorfor er træerne væltet? Hvorfor fælder man træer? Hvordan er de tunge sten havnet der, hvor de ligger?

Print selv på groennespirer.dk
Klik på ’Om grønne spirer’ og dernæst på ’Spring ud i naturen’.

Kilder til denne guide: Naturvejleder Mads Ellegaard fra Ishøj Naturcenter, adjunkt Sussie Kiilerich Bonde fra professionshøjskolen UCC, Friluftsrådet og Danmarks Evalueringsinstitut.