Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2018 Nr.: 04 Børn&Unge som e-paper
Inspiration. Nu følger vi barnet fremfor klokken
I Børnehuset Rørsangervej i Viborg er børnene med i overgangen fra én aktivitet til en anden. Institutionen har deltaget i et aktionsforskningsprojekt med fokus på mikroovergange. Det har givet mere nærvær og bedre trivsel.
Af: Miriam Lykke Schultz
Sikke fint I leger,« siger pædagog Lisbet Sylvester Knudsen, der har sat sig på gulvet ved en gruppe børn.
Uret viser over spisetid. Alligevel tager hun sig god tid til at se og anerkende børnenes leg.
»Vi er her for barnet, så vi vælger barnets fokus fremfor at være en styrende voksen, der har travlt med at komme videre i programmet. Når jeg skal samle børnene om måltidet, siger jeg ikke længere: ’I skal stoppe med at lege, for nu er der mad’. I stedet lader jeg dem lege færdig, inden vi i fællesskab gør klar til frokost,« siger Lisbet Sylvester Knudsen.
I Børnehuset Rørsangervej i Viborg er det slut med, at pædagogen er praktisk og effektiv i ’hullerne’ mellem aktiviteterne. Nu deltager børnene i alle praktiske gøremål.
»Før, når vi gik fra det ene til det andet, var pædagogerne optagede af at dække bord, rydde op eller hente materialer. De piskede rundt, mens børnene stod tilbage og tænkte: ’Hvad sker der her?’ Nu er vi sammen med børnene, når vi gør det. Så i stedet for at slippe dem, guider vi dem videre til det næste,« siger leder af Børnehuset Else Trier Petersen.
Denne strukturændring kom, efter at institutionen deltog i aktionsforskningsprojektet ’Barnet i centrum’. Her blev der sat fokus på mikroovergange, som de små skift kaldes, og det har været en øjenåbner for hele personalet.
»Det har været ekstremt spændende at være med i projektet. Vi er begyndt på noget, vi ikke kan stoppe med igen, og nu ser vi deltagelsesmuligheder overalt,« siger Else Trier Petersen.

Passive huller. I forbindelse med forskningsprojektet videofilmede pædagogerne nogle af dagens overgangssituationer. Derefter analyserede og diskuterede de videoerne med forskere og andre pædagoger.
»De viste, at børnene flere gange om dagen blev sat i en venteposition, mens de voksne gjorde ting klar, så alle hurtigt kunne komme i gang med den næste aktivitet,« fortæller Lisbet Sylvester Knudsen.
Pædagogerne opdagede også, at det var de voksne, som skabte behovet for overgange ved at bygge dagen op i adskilte klodser.
»Dagen var delt op i aktivitetsblokke med forskellige pædagogiske temaer, der levede op til læreplanerne. Det var dér, vi lagde hele vores indsats og havde travlt med at komme hen, fordi vi tænkte, at det er dér, kvaliteten ligger. Men ved at skynde os videre mistede vi empatien og fik ikke set barnet. Og det er jo det, det hele handler om: At sætte barnet i centrum,« siger Lisbet Sylvester Knudsen.

Mere kvalitetstid. Ved at lade de små være aktive deltagere i overgangen har pædagogerne fået øjnene op for, at der kan lægges rigtig meget pædagogisk kvalitet ind i mikroovergangene.
I alle hverdagens rutiner er der masser af læring. Både ved puslebordet, ved spisebordet og i garderoben lærer barnet nyt.
»Vi har stort fokus på, at børnene bliver selvhjulpne. Det tager meget længere tid, men vi har fået mere nærvær, fordi vi er sammen med børnene hele tiden og ikke skal være effektive for at komme videre i programmet,« siger Lisbet Sylvester Knudsen, som understeger, at det er lettere sagt end gjort.
»Det kan være nervepirrende at slippe kontrollen og sin egen dagsorden, men vi bliver langsomt bedre til at ignorere klokken og følge barnet, og det giver mere nærvær og færre konflikter.«
For hver dag der går, får personalet mere glæde og tryghed ved at give slip, og det smitter af på børnenes trivsel.
»Det har styrket arbejdsmiljøet, og vi har kunnet se en positiv effekt i børnenes trivselsmålinger,« siger Else Trier Petersen.
For hende handler det om at træde et skridt tilbage og vise helhjertet tillid til børnene.
»Vi skal turde lade børnene stille koppen lige der, hvor de stiller den. Og vi skal gå ind i deres opmærksomhedsfokus og risikere at blive der lidt længere, end vi har det godt med. Dér, hvor det er sværest ikke at komme til at tage over, er, når man synes, man skal være færdig med noget. Nu er vi bedre til at stoppe op og spørge os selv og hinanden: Hvad skynder vi os for? Hvad er det, vi skal nå?«

Hvad er mikroovergange?
Mikroovergange er overgangene mellem aktiviteter – for eksempel fra indendørs til udendørs leg, fra spisning til putning osv. Ved at skabe pædagogisk kvalitet i mikroovergangene oplever børnene en mere sammenhængende dag.