Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 14
Amatører skal løse pædagogmangel
Arbejdsgiverne drømmer om at løse fremtidens mangel på uddannede pædagoger med frivillige. Golfpensionister og strikkekoner skal stoppe hullerne.
Af: Niels Ole Quist og Morten Nøhr Mortensen
Sølvtsunamien er den blevet kaldt: Bølgen af offentligt ansatte, som de kommende år trækker sig tilbage fra arbejdsmarkedet og i stedet oversvømmer golfbaner og ferieresorter. Men hvem skal tage over, når de store babyboomgenerationer stempler ud? Hvem skal passe deres børnebørn?Hvis man spørger arbejdsgiverne, landets kommuner, lyder det som om, de har regnet den godt ud: En af løsningerne går nemlig på, at hullerne skal stoppes med gratis arbejdskraft.
"Vi håber, at frivillige kan være med til at hjælpe os ud af den værste kattepine. Hvis vi ender i en situation, hvor vi mangler 10 eller 20 procent af arbejdskraften, kan der i høj grad blive behov for at også 'amatører' træder til og bistår de professionelle med at løse opgaver, der er tilpasset deres kvalifikationer," siger kommunaldirektør i Næstved, Jens Christian Birch.
Han er også formand for Kommunaldirektørforeningen, og han understreger, at det ikke er udsigten til at spare penge på lønkontoen, som frister kommunerne til at inddrage de frivillige.
"Det her handler overhovedet ikke om økonomi, men om den forsyningspligt vi har over for forældrene. Vi har etableret en række institutioner og stillet forældrene i udsigt, at de kan få passet deres børn. Den opgave kan vi ikke løbe fra," siger Jens Christian Birch.

Masser af pensionister på vej. Netop i denne tid er angsten for at miste jobbet selvsagt mere nærværende for de fleste end mere diffuse progonoser om de kommende års demografiske udfordringer. Men fremtiden er som bekendt svær at slippe udenom, og fremskrivningerne viser, at de aktuelle, varslede fyringsrunder i den offentlige sektor er et forbigående fænomen.
I fremtiden bliver der brug for alle hænder. Allerede næste år får Danmark historiens største årgang af folkepensionister, og sådan vil det fortsætte med nye rekorder de kommende år.
Desværre er det en omvendt tragt: Mens det fosser ud af arbejdsmarkedet i den grå ende, siver det kun ind med friske kræfter i den anden.
En smule hjælper det dog på statistikken, at blandt andet finanskrisen har gjort det betydeligt mere populært at søge ind på for eksempel pædagogseminarierne.
"Men med de nuværende tilbagetrækningsmønstre er det fuldstændig uomgængeligt, at vi kommer til at stå i alvorlige mangelsituationer. Derfor kommer vi altså ikke udenom at diskutere alternative løsninger," siger Jens Christian Birch, som hilser det meget velkomment, at BUPL er klar til at debattere problemet.

Dejligt at arbejde i børnehave. Rundt omkring i landets kommuner er man da også allerede i fuld gang med at eksperimentere med frivillig arbejdskraft. På mange plejehjem og på hospicer er det efterhånden almindeligt med gratis hjælp til at løse opgaverne, og også inden for psykiatrien yder de frivillige en hånd, blandt andet med besøgsordninger.
På daginstitutionsområdet og på landets skoler har man til gengæld været langt mere tilbageholdende. I øjeblikket er der kun en enkelt bedstemorordning i gang i en børnehave i Nordborg på Als.
"Det er bestemt noget, jeg kan anbefale til andre pensionister. Det er dejligt at arbejde i en børnehave, og jeg tror ikke, at man får noget ud af at sidde på sine hænder, blot fordi man er blevet pensionist," sagde 'bedstemoren' Karen Tonnesen i efteråret til Børn&Unge.
Netop på Als, der ­hører under Sønderborg Kommune, er man nået langt i bestræbelserne på at inddrage frivillige i løsningen af blandt andet offentlige opgaver.
Her har man for statslige støttemidler for eksempel oprettet et såkaldt frivilligcenter med en daglig leder. Centerets opgave er at lave opsøgende arbejde og være bindeled mellem de offentlige arbejdsgivere og de frivillige. Helt konkret formidles job via centerets hjemmeside.

Win-win-situation. "Vi er stadig i en opstartsfase med det her, men jeg tror helt generelt på, at frivillige vil vinde mere og mere indpas som en arbejdskraftreserve, også i kommunale kerneområder som for eksempel børnepasning. Man kan jo håbe på, at det bliver en win-win-situation. Børne­haven får nogle ekstra hænder at gøre godt med, og ­pensionisten får glæden ved at yde et stykke arbejde for andre," siger Jette Østergaard, direktør for Børne- og Uddannelsesudvalget i Sønderborg Kommune.
Hun afviser, at frivillige nogensinde kommer til at konkurrere med de fastansatte om jobbene.
"Vores ordninger er baseret på, at man har afsluttet sit arbejdsliv. De frivillige skal være drevet af en stor lyst til at gøre noget for andre, for der er pr. definition tale om ulønnet arbejde. Jeg tror, at hvis vi forstår at få indarbejdet den frivillige ressource på en stille og rolig måde, så har de her løsninger en meget stor fremtid for sig. Det gælder om at få taget alle interessenter i ed," siger Jette Østergaard.

Frivillige er flødeskum. Netop det synspunkt kan konsulent Lars Lundgaard tilslutte sig. Han står bag et aktuelt projektoplæg, Kommunen og Civilsamfundet, som fire kommuner i øjeblikket deltager i, og som har fået grønt lys fra fagforeningerne.
Han er ikke blind for, at de glade amatører kan misbruges som gratis arbejdskraft og komme til at stoppe huller, der burde udfyldes af professionelle.
"Selvfølgelig er den risiko der altid," siger han, "men det her regulerer egentlig sig selv. Det kan aldrig være i arbejdsgiverens interesse at gøre sig afhængig af frivillige, for de frivillige vil altså altid være en ustabil arbejdskraft. Af samme grund må kerneopgaverne aldrig blive afhængige af frivillige. De frivillige skal altid kun tænkes ind som et supplement. I institutionerne kan de for eksempel være det flødeskum, som er med til at sikre, at pædagogerne kan fokusere på ­deres kerneopgave."
Problemet med de kommunale kernetropper, som de kommende år trækker sig tilbage fra ­arbejdsmarkedet, vil især slå igennem i udkantsområderne. Lukninger af mindre institutioner og etableringer af megabørnehaver kan være en af de løsninger, som politikerne griber til.
En anden mulighed er at blive bedre til at ­aktivere den potentielle og meget store arbejdskraftreserve, som udgøres af de ledige, uuddannede indvandrerkvinder. En tredje, politisk sprængfarlig model kan være at pille ved efterlønnen. Men lige meget hvad er eksperterne enige om, at det bliver en enorm udfordring at finde tilstrækkeligt med kvalificeret afløsning for de omkring 25 procent af den offentlige ­arbejdsstyrke, som er på vej ud af arbejdsmarkedet.

Debatklimaet modnes. I kommunerne er man ikke i tvivl om, at fagforeningerne kommer til at revurdere deres eventuelle reservationer omkring frivillig arbejdskraft. Hvis valget kommer til at stå mellem ingen hænder eller frivillige hænder, så vil de fleste nok foretrække den hjælpende hånd.
"I disse år er det svært at tage den her diskussion, fordi mange fagforeninger pr. automatik melder ud, at det kun er uddannet personale, som kan klare opgaverne. Men jeg håber og tror på, at der de kommende år vil ske en modning af hele debatklimaet omkring det her emne. Men hvorfor ikke gå i gang med diskussion nu, så vi har god tid til at forberede os på, hvad der kommer," siger formanden for Kommunaldirektørforeningen, Jens Christian Birch.

Vi er ikke grumme arbejdsgivere. Jens Christian Birch peger på, at pædagogerne har en lille fordel i forhold til andre grupper af offentligt ansatte.
"På ældreområdet står man til at miste 20 procent af arbejdsstyrken de kommende år. Det ser lidt bedre ud for pædagogerne, fordi gennemsnitsalderen er yngre. Men igen: Problemet forskydes blot nogle år frem," siger han og opfordrer fagforeningerne - også BUPL - til at være med til at tænke i kreative løs­ninger:
"Det er vigtigt at forstå, at kommunerne altså ikke er grumme arbejdsgivere, som spekulerer i at skubbe de fastansatte ud og erstatte dem med billig eller gratis arbejdskraft. For kom­­muner­ne handler det udelukkende om kvalitetssikring af vores ydelser."

HVER TREDJE ER FRIVILLIG
Danmark er et land befolket med frivillige. Undersøgelser viser, at en tredjedel af danskerne bruger en del af deres fritid på at udføre ulønnet arbejde for eksempel i idrætsforeningen, i spejderklubben eller som besøgsven.
Men der er endnu mere at hente på den konto!
Ifølge Cevea, som er en tænketank for venstrefløjen (og et modsvar til den borgerlige tænketank Cepos), er der stadigt et stort uudnyttet potentiale, før den fulde gevinst af frivilligt arbejde er høstet. Tænke­tanken har lavet en rapport, som viser, at langt flere end de 33 procent er parate til at kaste sig over ulønnede opgaver. De skal blot opfordres direkte til det
og helst have en relation til den opgave, som skal
løses.
"Mange vil gerne tage et ansvar, især når opgaverne handler om noget, som de har tæt på, for eksempel frivilligt arbejde for børn," lyder det fra Jens Jonatan
Steen, der er direktør i tænketanken.



Frygter fyrede erstattes af frivillige

BUPL advarer mod en glidebane, hvor frivillige og ledige med tilskud erstatter uddannet personale. Forældrene ønsker ikke, at amatørerne tager over, mener formanden for BUPL Sydjylland
.
Skrækscenariet for landets fagforbund er, at fastansatte fyres og erstattes med frivillige. Med den manøvre vil kommunerne på kort sigt kunne spare skattekroner, men på lang sigt vil det udløse en markant ringere service for borgerne og flere ledige, lyder advarslen.
Hos BUPL er man ikke i tvivl om, hvorfor kommunerne netop nu er opsatte på at diskutere brugen af frivillig arbejdskraft: Selvom det er blevet forår, står sæsonen for fyringer som bekendt for døren flere steder.
"Nu forlyder det, at der skal afskediges folk, og så er strategien åbenbart, at man vil erstatte de fyrede med frivillig arbejdskraft og jobtilskudsordninger," siger formand for BUPL Sydjylland, Kim Jørgensen, og tilføjer:
"Hvis kommunerne forsøger at stoppe hullerne med frivillige, vil det være en omgåelse af overenskomsten."

Afhængig af frivillige. Kim Jørgensen er formand for pædagogerne i en landsdel, hvor man rent faktisk har gjort sig nogle erfaringer med frivillig arbejdskraft. I en børnehave på Nordborg på Als er der således indført en meget omtalt bedstemorordning.
"Ordningen med bedstemødrene viser jo ganske godt, at kommunerne allerede er godt i gang med at gøre sig afhængig af frivillig arbejdskraft. I det konkrete tilfælde har man udstyret bedstemødrene med kontrakter og dermed også givet dem nogle konkrete arbejdsopgaver, de skal udføre. Dermed sikrer kommunerne sig en stabil, gratis arbejdskraft, som udfører opgaver, der burde udføres af uddannet personale," påpeger Kim Jørgensen.

Forældre vil have kvalitet. Men hvordan tror du, forældrene ser på det? De vil vel gerne have en bedstemor eller andre frivillige, som hjælper til i børnehaverne?
"Det er jeg faktisk ikke så sikker på. Undersøgelser viser, at forældre prioriterer kvalitet frem for alt. Og det er altså kun uddannet, kvalificeret personale, som kan levere den ydelse. Jeg er overbevist om, at forældrene ikke ønsker, at amatørerne skal tage over," svarer Kim Jørgensen.
Kim Jørgensen understreger, at BUPL ikke har noget imod frivillige og aktiveringsordninger. Så længe de ikke udnyttes til at opfylde sparemål og skubbe fastansatte ud.
"Det er jo helt fint med bedsteforældre, som kommer og fortæller historier for børnene og tager et nap med, når institutionen skal ­males. Problemet er, at det tydeligvis ikke stopper der. De frivillige ender med at blive en absolut nødvendig arbejdskraft," siger Kim Jørgensen.