Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2017 Nr.: 10 Børn&Unge som e-paper
FORSKNING: Kort nyt
Af: Marie Bille
Forskere i ny bog: Pisa-undersøgelser er fulde af fejl

PISA-undersøgelserne er fyldt med fejl, og de kan ikke bruges til at sige noget om, hvordan børn vil klare sig senere i livet. Det er konklusionen i en ny bog ’PISA-Matematik’ af professor i statistik Peter Allerup og seniorforsker i matematik Inge Henningsen, der tager læseren med ind maskinrummet og forklarer modellerne bag PISAs resultater.
»De parametre, de måler på, er ikke retfærdige, idet opgaverne hægtes op på nogle kulturelle baggrunde, der ikke er ens for alle elever. Kompetencer er nemlig knyttede til det enkelte lands kultur og samfund,« siger Peter Allerup. Den svaghed får betydning for hele pålideligheden omkring PISA, mener forskerne, for det er vilkårligt, hvad testene måler – og derfor også, hvilke resultater de giver.
Professor Niels Egelund, der tidligere stod i spidsen for den danske del
af PISA-undersøgelsen, mener ikke, der er noget nyt i kritikken.
»Vi debatterer det op og ned ad stolper, og jeg kan ikke tage forfatternes kritik alvorligt. Den bygger på forkerte præmisser, hvor de her forskere vil have, at PISA skulle være lavet på en helt anden måde,« siger han til dagbladet Information.

Kilder: dpu.dk og dagbladet Information.

Asylpædagogik kan styrke sprogarbejdet i børnehaver

En ny rapport skitserer syv pædagogiske principper for en ’Asylpædagogik’. Principperne bygger på viden og erfaring fra pædagoger, der arbejder på Røde Kors' asylcentre. Asylpædagogikken kan udfordre pædagogikken i almindelige børnehaver og skoler i forhold til det store fokus på sprogstimulering, underforstået dansk sprog, mener projektleder Jan Kampmann fra RUC. I arbejdet med asylbørn er fokus nemlig på ’kommunikation’ fremfor ’sprog’.
»Altså det er: ’Hvem er du?’ Jeg skal kunne rumme dig, jeg skal kunne møde dig, og for at kunne møde dig, så skal jeg prøve at forstå dig. Jamen, så må jeg lytte rigtig godt efter, og det kan være du nogle gange udtrykker dig på dit modersmål, udtrykker dig med kroppen eller mimikken, og det kræver, at der er en åbenhed overfor, at vi bruger forskellige typer af sprog,« siger han i et interview på ruc.dk.
Forskningsprojektet 'Asylpædagogik' er et samarbejde mellem RUC, UCC og Røde Kors.

Find rapporten på rødekors.dk

Relationer er altgørende for børns læring

Et godt læringsmiljø kan skabes alle steder, men forskning viser, at bestemte faktorer skal være til stede for at skabe det. I forskningsprojektet ’Læring for Alle’ definerer en gruppe forskere fra UCC med lektor Ida Kornerup i spidsen fire faktorer i forhold til kvalitet i læringsmiljøerne. De første to er altafgørende.

1. Børns mulighed for at skabe relationer med andre børn
Når man spørger børn, så er det de andre børn, der betyder mest. Børn lærer sammen med andre. Alle processer, som børnene gennemgår, er rettet mod at finde nogle at være sammen med og lege med. Så børn skal have mulighed for at skabe relationer til hinanden.

2. Børns relationer til de professionelle
Meget forskning peger på, at en af de vigtigste faktorer er, at de voksne er nærværende og indgår i relationer med børnene. At de voksne har forståelse for, hvad børnene er i gang med at lære sig at mestre. Børn prøver hele tiden at blive bedre til det, de er i. De voksne skal være gode til at sætte rammer om børnenes læring.

3. Det pædagogiske personales viden om børn og deres udvikling samt viden om og kompetence til at afdække egen praksis
Personalet har mulighed for selv at observere og ­reflektere over de læringsmiljøer, institutionen rummer. Dette skal understøttes fagligt af ledelsen og være en integreret del af den pædagogiske praksis.

4. Rammer til at kunne skabe gode læringsmiljøer
Der er brug for gode læringsmiljøer med mulighed for differentieret deltagelse. Det forudsætter vidensdeling på tværs af institutionen og samarbejde om alle børnene.