Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 04
Gratis og sund mad i Sverige
I Danmark giver regeringens madordning i børnehaver og vuggestuer anledning til diskussion og utilfredshed. I Sverige har de haft madordning i årtier, og der er stor tilfredshed både hos forældre og personale. Men i Sverige er maden også gratis.
Af: Gitte Rebsdorf
Turen fra København til Malmø er kort. Vejret er klart, udsigten over sundet er god, og efter blot 25 minutter ruller toget ind på stationen. Vi står af i den sydlige del af Malmø. Det er et område, som er blevet kraftigt udbygget, siden Øresundsbroen kom til i 2000, og her mellem de nybyggede huse ligger Floda förskola, en daginstitution i Malmø Kommune med plads til cirka 70 børn i alderen et til seks år.
Men til trods for den korte afstand mellem Sverige og Danmark, så er der milevid forskel, når det gælder mad til børn i vuggestuer og børnehaver. I Danmark har der længe hængt mørke skyer over den madordning, som regeringen valgte at indføre tilbage i 2008. Anderledes lyst ser det ud i vores naboland. Her har de haft madordning i årtier, og den er lige så stor en selvfølge som legetøj og bleer, oplyser specialist i ernæring Åsa Brugård Konde fra det svenske Livsmedelsverket, som svarer til Fødevarestyrelsen i Danmark.
"I Sverige er det en selvfølge, at der følger mad med, når børnene er i institution. Det er slet ikke til diskussion. Det er derimod kvaliteten af maden. Vi kan godt diskutere, om børnene nu skal have sødmælk eller minimælk. Herfra mener vi, at børnene skal have minimælk, men nogle forældre ønsker, at deres børn får en federe mælk. Det er den type diskussioner, vi har," siger Åsa Brugård Konde.

Ud med sukker. Tilbage i Floda förskola er der gang i køkkenet. En maskine ælter dej rundt i lange pølser. Og en kvinde med hvid dragt og hovedbeklædning er i gang med at sætte fade og skåle af stål på et rullebord. Meget rent og med et præg af hospital eller plejehjem. Kravene til hygiejne og fødevarekontrol er strenge i Sverige. Men under de blanke låg gemmer sig en rød sovs med kødstykker. Menuen står på bøf stroganoff med ris og revne gulerødder, til dessert et æble.
"Det er vores kok, som afgør, hvad børnene skal spise. Det er hun uddannet til, og hun ved, hvad børnene har behov for rent ernæringsmæssigt. Men vi har haft diskussioner om, hvad børnene skal spise. Der er for eksempel mange forældre, som ønsker, at deres børn skal have så lidt sukker som muligt. Så det har vi haft oppe at vende," fortæller souschef i Floda förskola, Eva Danerhall.
Børnene får tre måltider i løbet af dagen: morgenmad, frokost og eftermiddagsmad. I Floda förskola bliver maden lavet i institutionens eget køkken. En mindre del af maden er dog halvfabrikata. Men ellers er det meget forskelligt, hvordan daginstitutionerne i Malmø Kommune får mad, oplyser Eva Danerhall.
"I Malmø Kommune har institutionerne mulighed for at få mad på forskellig vis. Nogle bliver nødt til at få mad udefra, fordi deres køkkener ikke er egnede til produktion. Når vores kok er syg, har vi mulighed for at få mad fra et storkøkken, som producerer mad til vores skoler. Men det er meget dyrere, end når vi selv laver maden," siger Eva Danerhall.
Imens henter personalet rullevognene med mad og kører dem ind på stuerne til de godt 70 børn, som er fordelt på flere stuer. Nogle af pædagogerne sætter sig og spiser sammen med børnene. Det har i sig selv et pædagogisk formål, og så skal personalet ikke betale for maden.

Pædagogisk mad. "Vi kalder det pædagogisk mad, og det dækker over, at personalet tager en lille portion. Formålet er at spise sammen med børnene, og når de ansatte gør det, skal de ikke selv betale for maden. Men hvis de derimod tager en portion og sætter sig i et andet rum, skal de betale. Sådan har vi besluttet, at det skal være," fortæller souschefen.
Den svenske madordning i børnehaver og vuggestuer fungerer på den måde, at det er op til de enkelte kommuner at administrere ordningen. I princippet kan de selv beslutte, om personalet skal betale for maden eller ej, om maden skal være økologisk eller ej, hvor ofte der skal være fisk osv. Men de kan læne sig op ad en vejledning fra det svenske Livsmedelsverket, oplyser Åsa Brugård Konde.
"Det er dog kun en vejledning, og ordningen fungerer ved en udpræget grad af lokal selvbestemmelse. Vi har mange gode erfaringer med mad i institutionen. Udover det ernæringsmæssige er det også positivt, at vi kan spise den samme mad og tale om den. Det giver sociale og pædagogiske gevinster," siger Åsa Brugård Konde.

Gratis mad. I Danmark lagde man også i første omgang op til, at kommunerne kunne beslutte, hvordan madordningen skulle fungere lokalt. Men efter massiv kritik er det endt med, at regeringens madordning er blevet frivillig. Nu er det op til de enkelte forældrebestyrelser i institutionerne at beslutte, om de overhovedet vil have en madordning. Forskellen på den svenske og danske model viser sig særligt på prisen.
I Danmark skal maden som udgangspunkt betales af forældrene. I Sverige er maden i daginstitutionerne gratis. Og når man dertil lægger, at prisen for en institutionsplads i forvejen er væsentligt lavere i Sverige end i Danmark, er forskellen markant.
Efter at madordningen er indført i Danmark, er det ikke usædvanligt, at en vuggestueplads kan stige til cirka 4000 kroner om måneden. Til sammenligning koster en fuldtidsplads i Floda förskola 1260 svenske kroner. I den pris er der inkluderet tre måltider i løbet af dagen. Og det vækker begejstring hos forældrene. Ikke mindst de danske.
"Det er helt fantastisk. Maden er rigtig god. Den er varieret. Der er altid frisk frugt og grønt og fisk en gang om ugen. Og når jeg kommer og henter her om eftermiddagen, er der altid er friskbagt brød," siger Janne Madsen, der er kommet for at hente sin to et halvt år gamle søn, Nicklas.
Hun er dansk og flyttede sammen med sin mand og deres to børn til Malmø for flere år siden. Det er der en del danskere, der har gjort de senere år. Lederen af Floda förskola oplyser, at omkring 16 procent af børnene i distriktet er danske.
"De har integreret sig vældig godt. Men de bliver alle meget overraskede, når de hører, at der er mad med i prisen. Det er de åbenbart ikke vant til," konstaterer Eva Danerhall.
Friske børn. I Danmark har forældre kritiseret den tvungne frokostordning for at være for dyr og for dårlig. Flere har fremført, at det ikke gav mening at betale 500-600 kroner ekstra om måneden for at få en flad madpakke. Den argumentation kan Janne Madsen godt følge.
"Det er vigtigt for mig, at maden har en ordentlig kvalitet. Det betyder meget for børnenes sundhed og trivsel, så det er afgørende, at den er sund," siger hun.
Derudover giver madordningen i børnehaven en lang række andre fordele, mener Janne Madsen.
"Vi har mere tid til at være sammen, fordi vi ikke skal bruge så meget tid på at lave mad og smøre madpakker. Jeg har også haft et barn i dansk institution og kan godt huske, hvordan det var at smøre madpakke. Det er klart en fordel at blive fri for det," siger hun.

Stort tilskud. Når forældrene i Sverige slipper så billigt, hænger det sammen med store offentlige tilskud. I Floda förskola er der et fast årligt tilskud pr. barn på 91.000 svenske kroner for de yngste og 73.000 svenske kroner for de ældre børn.Dette tilskud dækker også udgifter til mad. Og det er så op til institutionen selv at beslutte, hvordan disse midler skal anvendes.
"Vores tilskud rækker ikke til, at al vores mad kan være økologisk. Det ville vi gerne, men pengene slår ikke til. Hvis vi havde valgt, at al vores mad skulle være økologisk, havde vi været nødt til at skære ned på andre ting som for eksempel indkøb af legetøj," siger Eva Danerhall, mens en lille pige gør sit til, at ressourcerne bliver udnyttet fuldt ud.
Hun har spildt sin gode, økologiske mælk ud over bordet. Men hun stikker blot to små behændige fingre ned i den hvide plamage på bordet og putter dem så med stor nydelse i munden og sutter løs, så ingen mælk går til spilde.

Sund mad er kun for de rige

Den svenske madordning skal sikre, at alle børn får et sundt måltid mad. Den er en del af hele velfærdstankegangen, siger generalsekretæren for det nordiske lærerforbund, Lillemor Darinder.

Mens Danmark fører zigzagkurs, når det gælder mad i daginstitutioner, så har mad i børnehaver og vuggestuer været en fast bestanddel af det svenske samfund siden 1970'erne. Det oplyser det svenske Livsmedelsverket, som er en pendant til Fødevarestyrelsen i Danmark.
Ellers er det svært at få præcise oplysninger om madordning i daginstitutioner fra officielt svensk hold. Men generalsekretær for de Nordiske Lærerorganisationers Samråd (NLS), Lillemor Darinder, har efter 20 år på posten et godt kendskab til ordningen. Hun siger, at den er en del af hele den svenske velfærdsmodel.
"Vi har haft mad i skolerne siden 1950'erne, og siden er daginstitutionerne kommet til. Tanken bag madordningen er, at alle skal have lige muligheder. Det er et socialt tiltag, der skal sikre, at alle får sund mad hver dag. Det er vigtigt for børnenes trivsel. Sådan har det også været i Finland, hvor ordningen begyndte lige efter 2. verdenskrig. Der var knapt med mad, og man ville fra samfundets side sikre børnene," fortæller Lillemor Darinder, der går af som generalsekretær den 15. februar.

Ingen lovgivning. Madordning i børnehaver og vuggestuer er kendt og udbredt i hele Sverige. Men der findes ingen egentlig lovgivning på området.
"Der er ikke noget lovkrav om, at der skal serveres mad i daginstitutionerne," oplyser Eva-Lena Arefäll fra Sveriges Kommuner og Landsting (SKL), som er Sveriges svar på Kommunernes Landsforening.
Den svenske madordning i daginstitutioner er administreret og finansieret af kommunerne. Men der findes ikke statistik over, hvor mange kommuner der har en ordning, oplyser SKL.
Lillemor Darinder er dog overbevist om, at alle svenske børn får mad i børnehaver og vuggestuer.
"Jeg kender ikke én eneste kommune, som ikke har en madordning. Den er meget populær, og alle er vældig glade for den. Maden er gratis og bliver betalt over kommuneskatten," fortæller Lillemor Darinder.
Det er kommunerne og den svenske føde­varestyrelse, som fører kontrol med ordningen.
"Hvis der er utilfredshed med ordningen, bliver det taget op lokalt i de enkelte institutioner. I sidste instans er der mulighed for at klage til den svenske fødevarestyrelse," fortæller Lillemor Darinder.