Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 16 Børn&Unge som e-paper
Status på folkeskolereformen. Eleverne: Skoledagen er for lang
82 procent af eleverne synes, deres skoledag er for lang. Det er næsten en fordobling i antallet af utilfredse børn på to år. Måske har eleverne hørt fra de voksne, at deres skoledag er for lang, mener klubleder.
Af: Steffen Hagemann
Løfterne om en folkeskole med en spændende og mere varieret skoledag, mere faglighed og trivsel har vist sig svære at indfri. På andet år står udviklingen af folkeskolereformen i stampe på de vigtigste parametre, viser resultaterne fra Børne- og Undervisningsministeriets årlige statusredegørelse i evaluerings- og følgeforskningsprogrammet til folkeskolereformen.
På langt de fleste områder er der ikke store udsving: 71 procent af eleverne trives godt i skolen i 2016 – et fald på to procentpoint i forhold til 2014. Den faglige interesse blandt eleverne er steget med to procentpoint siden 2014, så 65 procent af eleverne nu har en høj grad af faglig interesse i skolen.
Den varierede undervisning er der ifølge lærerne hverken blevet mere eller mindre af. Det har eleverne bemærket. 94 procent af eleverne oplever i 2016 – ligesom de gjorde i 2014 – at omfanget af eksterne aktiviteter som undervisning i naturen eller i den lokale sportsklub er relativt lavt.
Til gengæld er langt de fleste elever enige om en ting: Deres skoledag er for lang. 82 procent af eleverne oplever, at skoledagen er ’lidt for lang’ eller ’alt for lang’. I 2014 var det 46 procent.

Trætte børn. Klaus Lynghøft ­Nielsen, pædagog i Miniklubben og på mellemtrinnet på Korsvejens Skole i Tårnby, kan mærke, at skoledagen kan være for lang.
I det første år med skolereformen måtte Miniklubben skrue ned for aktivitetsblusset, fordi børnene var for trætte. Nu er børnene ved at have vænnet sig til de længere dage, og så er der igen aktiviteter og arrangementer ud af huset.
»Men nogle er så trætte, at de hellere vil blive i klubben og spille et spil eller sidde med kammeraterne og spille PlayStation,« siger han og peger på, at skolereformen ikke tilgodeser alle børn:
»En længere skoledag er ikke for de børn, der i forvejen har svært ved at gå i skole. Tværtimod. Der er børn, der har rigtig svært ved at gå i den nye folkeskole.«
Korsvejens Skole har i samarbejde med Klub Tårnby planlagt pædagogernes tilstedeværelse, så de primært er der på såkaldte blokdage, hvor hele dagen er reserveret til anderledes undervisning og læring.
»Det er en rigtig god idé, for der kan vores faglighed udfolde sig,« siger Klaus Lynghøft Nielsen.
Han peger på, at det største problem i et ellers godt samarbejde er at finde tid til, at lærere og pædagoger kan mødes og planlægge en anderledes undervisning. Men han er glad for, at pædagogerne er med til at få fritidspædagogikken over i skolen.

Voksnes ansvar. Især de ældste elever er kritiske overfor skoledagens længde. Men det er nødvendigvis ikke en idé, de selv har fået.De voksne har et ansvar for at tale om, hvordan man kan gøre skoledagen mere varieret fremfor kun at tale om, at skoledagen er for lang, mener Henning Neerskov, faglig leder i Ung Gladsaxe og leder for de klubfolk, der arbejder i udskolingen.
»Hvis man som elev hører de voksne tale om, at skoledagen er for lang, kan man godt komme til at synes, at det er rigtigt, når alternativet er, at man kan få før fri fra skole,« siger Henning Neerskov.
Han peger på, at den understøttende undervisning er nøglen til at sikre, at der kommer noget andet ind i skolen.
»Men det kræver, at man får udfyldt opgaven godt nok. Ellers vil mange elever føle, at deres skoledag bliver for lang, for så får de bare mere af det samme,« siger han.
Gladsaxe Kommune har sat tid af til, at teamet af lærere og pædagoger kan mødes en gang om ugen for at planlægge den varierede skoledag.
»Planlægning er altafgørende for, at man får tingene til at fungere. Det er vigtigt, at man har planlagt noget interessant for de unge. Det er svært at holde styr på nogle, der synes, det, du laver, er kedeligt,« siger han.

Det siger undersøgelserne om skolen
Børne- og Undervisningsministeriet har netop offentliggjort otte rapporter om folkeskolen efter skolereformen. Her er de væsentligste pointer.

● I 2016 oplever 82 % af eleverne i 2016, at skoledagen er lidt for lang eller alt for lang. I 2014 var den tilsvarende andel 43 %.
● Der er ingen substantiel forskel i antallet af fritidsaktiviteter blandt elever i 2014 og 2016, og der er heller ingen tydelig sammenhæng mellem det forhold og elevernes oplevelse af skoledagens længde.
● Børnene ser ikke meget til den varierede skoledag. I såvel 2014 som 2016 udtrykker hele 94 % af eleverne, at omfanget af eksterne aktiviteter er meget lavt.
● 71 % af eleverne trives rigtig godt i skolen i 2016. Men to år tidligere var
det 74 % af eleverne.
Kilde: SFI: Folkeskolereformen: Beskrivelse af 3. dataindsamling blandt elever og forskelle over tid.

● 25 % af pædagogerne i skolen føler sig i lav eller meget lav grad rustet til at arbejde, som folkeskolereformen lægger op til. 3 % føler sig slet ikke rustet til opgaven.
● Lærerne oplyser selv, at de i mindre grad varierer deres undervisningsformer i 2016, sammenlignet med 2014, men det drejer sig om et lille fald.
● 72 % af lærerne inddrager motion og bevægelse mindst én gang om ugen i 2016 mod 58 % i 2014.
● 87 % af pædagogerne deltager i planlægningen af undervisningen, en stigning på 20 % point siden 2014.
● 92 % af pædagogerne deltager i undervisningens gennemførelse, en stigning på 17 % point siden 2014.
● 78 % af pædagogerne står for klasseledelse (det er der ikke spurgt til i 2014).
Kilde: KORA: En længere og mere varieret skoledag – kortlægningsrapport 2016