Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2007 Nr.: 14
Etik; Det er menneskesynet der tæller
Pædagoguddannelsen er blevet syndebuk i sager om omsorgssvigt, som dem der fandt sted på døgninstitutionen Strandvænget. Socialpædagogernes Landsforbund (SL) foreslår, at socialpædagoger får deres egen uddannelse, men BUPL afviser. Pædagoguddannelsen indeholder allerede et anerkendende menneskesyn, hedder det.
Af: Mads Louis Orry
En ændring af pædagoguddannelsen vil ikke kunne forhindre omsorgssvigt som dem, der i en TV2-dokumentar blev afsløret på Strandvænget, en døgninstitution for udviklingshæmmede.
Det er BUPL's kommentar til en udmelding fra Socialpædagogernes Landsforbund (SL) om, at den nuværende fælles pædagoguddannelse ikke favner normal- og specialområdets særskilte faglige udfordringer godt nok.
"Pædogernes vilkår på arbejdspladserne ændrer sig, og uddannelsen må følge med for at kunne leve op til serviceloven. Specialiseringen på både normal- og specialområdet er så krævende, at jeg foreslår, at vi laver to særskilte uddannelser," siger næstformand i SL, Marie Sonne, til Børn&Unge.
Hun frygter, at en faglig magtesløshed hos de ansatte kan føre til omsorgssvigt, som dem på Strandvænget, og senest, også dokumenteret af TV2, på Bostedet Sjælør for udviklingshæmmede i Københavns Kommune.
Men faglig sekretær i BUPL's forretningsudvalg, Allan Baumann, afviser, at der er behov for to særskilte pædagoguddannelser. I en pressemeddelelse udtaler han, at den nye pædagoguddannelse, som træder i kraft til august, giver præcis den mulighed for linjefag, fordybelse og specialisering, som blandt andre SL efterlyser. Han kalder SL's perspektiv for unuanceret, og påpeger, at sager som Strandvænget handler om et anerkendende menneskesyn, og at dette allerede er en del af uddannelsen.
"Endnu en ændring af pædagoguddannelsen løser ikke den type af problemer, som blev afsløret, blandt andet fordi et anerkendende menneskesyn allerede er en grundlæggende del af pædagoguddannelsen," siger han i pressemeddelelsen og peger på pædagogisk efter- og videreuddannelse som løsningen i de situationer, hvor omsorgsvigtene opstår.
"Selv om det aldrig kan være en garanti mod overgreb," siger han vel vidende, at det også handler om den enkelte pædagogs menneskesyn.
Allan Baumanns ønske om at bevare pædagoguddannelsen samlet som generalistuddannelse bliver bakket op at undervisningsminister, Bertel Haarder (V). Han ser frem til den nye pædagoguddannelses ikrafttræden til sommer.
"Reformen styrker fagligheden og indfører en obligatorisk specialisering mod et bestemt brugerområde. Og der er mennesker med nedsat funktionsevne et af de områder, de studerende kan fordybe sig i," siger han til Kristelig Dagblad.

Vejledning over bleskift. Men hos Pædagogernes LandsSammenslutning (PLS) er utilfredsheden med den nuværende uddannelse alligevel stor. PLS får næsten dagligt meldinger fra studerende i praktik om dårlige oplevelser på institutionerne. PLS mener ikke, at en sag som den på Strandvænget kan reduceres til et spørgsmål, om der skal være en eller to uddannelser, men forkvinde Julie Manley Vorsaa tager gerne en diskussion om den nuværende uddannelse, som hun bestemt mener kan og bør ændres. Især kritiserer hun, at den eneste faglige praktikvejledning ofte kommer fra ufaglært personale.
"Nogle gange foregår vejledningen i praktikken sågar over et bleskift, og hvor den studerende blot er arbejdskraft. Læringsaspektet forsvinder desværre, når vi skal indgå i institutionernes normering," siger hun til Børn&Unge.
Julie Manley Vorsaa foreslår, at man fra politisk side fastlægger antallet af vejledningstimerne til den studerende i praktik og afskaffer den nuværende lønnede praktik.
Det er tiltag, som Allan Baumann i årevis har kæmpet for, og han beklager også, at de studerende i dag har en dobbeltfunktion som både studerende og lønnet ansat på lige fod med andet personale. På det punkt er han enig med de studerende i, at pædagoguddannelsen kan forbedres.
"Det er et problem i sig selv, og det har været BUPL's hovedkrav at få lavet om på det, men det blev det ikke, da regeringen ikke ville være med til at betale de 380 millioner kroner, det ville koste at lave en ulønnet praktik," siger han.
Han peger dog på, at regeringen i den nye finanslov har øremærket 25 millioner kroner til uddannelse af praktikvejledere og kalder det "et anerkendende skridt i den rigtige retning".
Ifølge Allan Baumann kan 400 pædagoger hvert år med de dertil afsatte midler blive uddannet til praktikantvejleder. I dag har knap 1000 praktikantvejledere uddannelsen, men antallet af studerende i praktik er cirka 7-8000 studerende svarende til antallet af praktikinstitutioner.