Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 14
TEMA. KOMMUNALVALG 2013: Inklusion kan gøres smukkere
Mange børn med diagnoser spilder deres tid i folkeskolen, fordi de ikke får den rette hjælp. Inklusionen er gået for vidt.
Af: Vibeke Bye Jensen
Dårligt selvværd og uhensigtsmæssig adfærd er ofte resultatet af inklusion af børn med diagnoser i den almindelige folkeskole. Det oplever Johnni Drost og Lotte Riis Olsen, der er pædagoger på Bakkeskolen i Bagsværd, en specialskole for børn med diagnoser inden for autisme­spektret. Her får man ikke mere indskolingsbørn fra kommunerne i Storkøbenhavn, fordi de automatisk lader børn med diagnoser starte i folkeskolen.
»Vi går ind for inklusion, men det må kunne gøres smukkere. For nogle børn virker det, men alt for mange udvikler sig ikke i den rigtige retning, og de spilder mange år af deres liv, hvor de kunne have fået kvalificeret hjælp i det rigtige tilbud. De burde starte her, og så komme ud i folkeskolen, når og hvis de er klar til det,« siger de.

Viden og ressourcer. Børn med autisme har brug for hjælp fra personale, der har viden om deres behov. Det gælder i undervisningen, men også når de skal lave strategier for, hvordan de leger, holder pauser, omgås andre børn og i det hele taget er aktive og deltagende. Hvis de ikke får den hjælp, vil mange af dem bare sidde og se passivt til.
»Vi har mulighed for at arbejde individuelt med børnene, fordi vi har bedre normering. Vi har for eksempel nogle børn, der løber på løbehjul, mens de løser opgaver. Nogle af de her børn skal være fysisk aktive og arbejde med kroppen for at kunne indlære. Og det er en måde at arbejde på, som der sjældent er ressourcer til i en almindelig klasse,« siger Johnni Drost.
For nogle børn betyder det, at de opgives af det almene system og sendes tilbage til specialskolen. I mellemtiden har de fået det dårligere.
»Nogle kommuner mener, at børnene skal prøve folkeskolen i de første fire år. De udadreagerende af dem går det lidt hurtigere med at opgive. Men de tavse børn stiller ikke krav, og derfor går der længere tid, inden man finder ud af, at barnet har problemer,« siger Lotte Riis Olsen.
Ofte har hverken lærerne eller støtte- eller ressourcepædagogerne i skolen viden om de mange forskellige diagnosebørn, som de skal inkludere. Og det er ikke kun synd for de børn, der skal inkluderes, det er også synd for de almene børn, at børnene med diagnoser tager al opmærksomheden, mener de to pædagoger.

Vi er dyre. Det er Pædagogisk Psykolgisk Rådgivning i den enkelte kommune, som visiterer diagnosebørnene til den lokale folkeskole eller til en specialskole som Bakkeskolen.
»Nu kan vi se, at kommunerne holder igen med at visitere børn hertil, fordi vi er dyrere end folkeskolen. Men vi mener, at de penge er givet godt ud på den lange bane. Når et barn med autisme starter i skolen som seksårig, er det faktisk både fagligt og socialt på et treårigt niveau. Og det er voldsomt for de børn at starte i folkeskolen – også selvom det måske er i et særligt tilbud, som nogle kommuner opretter på skolen,« siger Johnni Drost.
»Fysisk bliver de inkluderet, men det gør de ikke socialt og mentalt,« siger Lotte Riis Olsen.

»Kære borgmestre i Storkøbenhavn«
»Forsøg på inklusion kan sænke niveauet i en hel folkeskoleklasse. Og så går det også ud over de børn, der skal inkluderes, fordi de ikke får den hjælp, som de har behov for. I kan nemt komme til at spille hasard med de her børns liv. Vi har oplevet at få børn tilbage hertil, som har brugt to til tre til fire år i folkeskolen, og som vi skal bruge et til to år på at rette op igen. På den måde spilder man fire til seks år af de her børns liv. Lad hellere børnene begynde her i indskolingen og få den succes, struktur og de strategier, som de har brug for, når det bliver svært. Senere kan de så måske langsomt blive sluset ud i en almindelig klasse.«
Johnni Drost og Lotte Riis Olsen til borgmestrene i Storkøbenhavn


Johnni Drost (34). Pædagog på Bakkeskolen siden 2009.
Lotte Riis Olsen (50).Pædagog på Bakkeskolen i 8 år.