Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 01 Børn&Unge som e-paper
Facebook-etikette. Skal vi mon være venner?
Facebook udfordrer grænserne mellem det arbejdsmæssige og det private rum. Institutionerne og den enkelte pædagog og leder møder udfordringen vidt forskelligt.
Af: Thomas Davidsen
Må man være Facebook-ven med forældre? Er det en god idé, at lederen er Facebook-ven med medarbejderne? Og er det i orden at være ven med sine kolleger?
Spørgsmålene hober sig op og bliver mere og mere påtrængende i institutionerne i takt med, at de sociale medier i det hele taget, og Facebook i særdeleshed, er blevet en social magtfaktor i samfundet.
Det er ikke nemt at trække grænserne mellem det private og det arbejdsmæssige for pædagogen, der fra sin position som halvoffentlig figur i sit lokale område ofte kommunikerer med både gamle skolekammerater, kolleger, familien, nære ­venner, lederen, håndboldkammeraterne og jobnetværket, som tilsammen skaber den mangfoldige palette af forbindelser, som et Facebook-netværk nu engang består af.

Passende adfærd. Børn&Unges rundringning til pædagoger og ledere tyder på, at der er meget forskellig opmærksomhed på de sociale medier i institutionerne. Den viser samtidig, at der er vidt forskellig fortolkning og håndtering af udfordringerne.
Leder Ann-Ea Salling fra Vuggestuen Bøgen i Vejle har valgt at sige ja til Facebook­-venskab med sine medarbejdere, men dog kun, hvis de selv anmoder om det. Hendes åbne holdning er fulgt op af en helt klar politik på området for, hvad der er ’passende’ adfærd på de sociale medier, som italesættes allerede ved introsamtalen med nye medarbejdere. Hun er samtidig skarp omkring, hvad hun selv bruger sin profil til. »Jeg skriver ganske få private ting på Facebook, fordi jeg er leder. Og jeg er meget omhyggelig med mine private indstillinger, hvilket jeg mener er ekstremt vigtigt,« siger hun.

Ledelse kræver distance. Leder Lissi Søndergaard Jensen fra Børnehaven Nyager i Rødovre kunne ikke drømme om at være Facebook-ven med sine medarbejdere. »Jeg synes, det må være rigtig svært at være leder, samtidig med at man kan følge hinandens private liv på Facebook. Det er uforenelige størrelser i min verden. At være leder kræver en distance, og jeg mener, det er helt forfejlet, hvis ledere og medarbejdere kender alt til hinanden. Den autoritet, jeg skal repræsentere, ville jeg have svært ved at honorere, hvis der ikke var den klare skillelinje,« siger Lissi Søndergaard Jensen, som har meldt sin holdning klart ud i personalegruppen.
Her er man Facebook-venner med hinanden på kryds og tværs. Lige bortset fra pædagogen Mette, der ikke ønsker sit efternavn nævnt her. Hun vil ikke blande sit private rum med det arbejdsmæssige.
»Det er ikke nemt at sige til kolleger, at jeg ikke ønsker venskab på Facebook. Det svarer lidt til, da man for 20 år siden sagde til folk, at de ikke måtte ryge i ens hjem. ’Er du virkelig så snerpet?’, lød svaret ofte,« fortæller hun.
»Men jeg blev vaccineret mod sammenblandingen mellem fritid og arbejde, da jeg i mit tidligere job var ansat i den lokale børnehave og mødte forældrene, hver anden gang jeg købte ind i supermarkedet. Den situation ønsker jeg ikke at genskabe på Facebook,« siger Mette.

Sødt af dig, men. Ann-Ea Salling fra Vuggestuen Bøgen i Vejle forstår udmærket, at andre ledere og pædagoger værner om deres private rum.
»Hvis jeg var ny leder i en institution, ville jeg absolut slå koldt vand i blodet og forholde mig afventende i forhold til Facebook. Jeg ville spørge mig selv, om her er en kultur, hvor fællesskab på de sociale medier vil føles rigtig.
Men jeg har været leder i Bøgen i mange år og har for længst positioneret mig som leder. Derfor føles det naturligt at sige ja til medarbejdere, der vil være Facebook-venner. For samtidig med at der skal være klare grænser, vil jeg også gerne signalere tilgængelighed,« siger Ann-Ea Salling.
Tilgængeligheden via Facebook gælder ikke forældrene. Her har institutionen en helt klar politik.
»Vi ønsker ikke, at vores medarbejdere er venner på de sociale medier med forældre eller andre relaterede til vuggestuen. Det er upassende, hvis forældrene kan følge med i vores nye kærester og vores politiske tilhørsforhold. Når der er den regel, så bliver det nemmere at sige ’sødt af dig, men vi har en politik’. Det bliver ikke personligt at afslå en anmodning om venskab, når man henviser til institutionens retningslinjer,« siger Ann-Ea Salling.
For hende er det vigtigt at sondre mellem, hvad der skal ud til mange mennesker, og hvad der skal ud til få i privat sammenhæng.
»Vi står med ansvaret for mange menneskers børn. Det ville være uheldigt, hvis forældre kunne finde noget om mine medarbejdere på de sociale medier, hvor de bagefter tænker:
Skal hun have ansvar for mit barn i ­morgen,« siger hun.

Sådan kan en politik se ud
Vuggestuen Bøgen i Vejle har udarbejdet retningslinjer for brug af sociale medier. De er nedfældet på et papir, som forpligter medarbejderne til at overholde deres tavshedspligt og i øvrigt tænke sig godt om, når de færdes på de sociale medier.

Her et pluk fra Bøgens retningslinjer
1. Tænk over, hvad du lægger ud. Der er ingen fortrydelsesret.
2. Beskyt din profil på Facebook i privatindstillingerne, ellers har alle ­mulighed for at læse, hvad du skriver på den.
3. Opfør dig på de sociale medier, som du gør på jobbet.
4. Læg ikke billeder ud af andre. Spørg først, før du offentliggør information om andre.
5. Skift dit kodeord ofte, så minimerer du risikoen for at blive hacket.

Hvis du bliver chikaneret
Mens langt de fleste følger venligt og nysgerrigt med på din profil, hænder det indimellem, at sindene kommer så meget i kog, at det kan udarte sig til ondsindet chikane. Hvis man bliver udsat for chikane på nettet, vil man ofte føle afmagt. Det er derfor vigtigt, at ledelse og tillidsrepræsentant straks får besked, og at medarbejdere og ledelse tager fælles ansvar og handler hurtigt, inden konflikten udvikler sig.

Det skal I gøre
● Ledelsen skal orienteres om sagen.
● Der skal sikres bevis, eksempelvis ved at tage screendumps af den krænkende kommentar.
● Tillidsrepræsentanten skal tage kontakt til BUPL.
● Ledelse og tillidsrepræsentant skal arbejde på at nedtrappe konflikten.
● Ledelsen skal indgå i dialog med krænkeren, bede personen om at stoppe og oplyse om mulige konsekvenser, for eksempel politianmeldelse.
● Hvis der er tale om trusler om vold eller stalking, skal krænkelsen meldes til politiet.
● Tillidsrepræsentanten skal holde ledelsen op på sit ansvar over for den pædagog, der har oplevet chikane. Stop først med at spørge ind til emnet, når den krænkede mener, at sagen er afsluttet.