Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2012 Nr.: 20
TEMA: VORES FREMTID. Pædagogik før, nu og i fremtiden
De tre bud
Her er tre eksperters bud på, hvordan pædagogikken vil udvikle sig i de kommende år.
Af: Vibeke Bye Jensen
Før 1930
Ro, renlighed, regelmæssighed og undervisning
1930'erne
Børn får mere lov til at være børn. Legen vinder indpas. Forståelse for, at udvikling sker gennem aktivitet.
1940'erne
Reformpædagogikken og ’dansk børnehavetradition’ tager udgangspunkt i barnets naturlige vækst som en vekselvirkning mellem barnets selvvirksomhed og pædagogen, der er medstyrer og inspirator.
1950'erne
’Det virkelige liv’ holder sit indtog. Børn skal deltage i det praktiske. Lege, der efterligner det samfund, de senere skal leve i, udvikler bedst. Børn skal lære, men samtidig ser man med milde øjne på den frie leg.
1960'erne
Her strides den antiautoritære tilgang, hvor børn gerne må sige deres mening og lege frit, med indlæringspædagogikken, der vil forberede børnene til skolen ved undervisningsprægede aktiviteter.
1970'erne
Laissez-faire-pædagogikken er i højsædet. Barnet skal ikke korrigeres og vejledes. Samtidig opstår struktureret pædagogik, som går modsat, og erfaringspædagogikken, der lægger vægt på børns medstyring af aktiviteterne, er også populær.
1980'erne
Struktureret pædagogik og gruppeopdragelse vinder frem. Påvirkningen kommer fra marxismen og øst-kommunismen. Børn bliver mål for læring og er ikke medinddraget.
1990'erne
Det kompetente barn fødes. Børn kan lære hvad som helst, og det skal de også, for de skal forberedes godt til skolen. Denne retning strides stadig med ’børns selvforvaltning’.
2000'erne
Relationer mellem børn og voksne og mellem børnene er i fokus. Desuden er ordet dannelse kommet i spil. ’Læring’ introduceres sammen med de pædagogiske læreplaner.
2010-2013
Anerkendelse, leg og læring og inklusion er sammen med specialisering som for eksempel naturpædagogik og sprogpædagogik kodeord. Ny Nordisk Skole introduceres, og dermed vendes der til en vis grad tilbage til ’dansk børnehavetradition’. Skældsordet ’hippiepædagogik’ bruges om pædagogers utilbøjelighed til helt at slippe ’fri leg’-begrebet.

Professor Stig Broström: Ind med fag, ud med fri leg
Børnehaven bliver den nye børnehave­klasse, og det stiller krav om en øget professionalisering af vuggestuer og børnehaver. ’Faglige områder’ som dansk, matematik og science vil komme i fokus i de daglige aktiviteter, som pædagogerne vil planlægge og udføre med børn. Det mener professor Stig Broström, DPU, Aarhus Universitet.
»Pilen vil pege mere på vuggestuer og børnehaver, for børn skal ikke bare have en god start i skolen, de skal også have en god faglig start. Børnene skal ikke kun være socialt og personligt modne, de skal også have eksakte kundskaber med sig. Risikoen er, at det bliver alt for snævert skoleagtigt, og derfor taler jeg for, at pædagogerne skal tage den legende læring til sig. På den måde får de også mere at skulle have sagt,« siger Stig Broström.
Institutionerne vil blive befolket af mere uddannet personale, for det kræver uddannet personale at arbejde målrettet, reflekterende, undersøgende og dokumenterende.
»Pædagogerne skal vise resultater, og vi undgår ikke tests. For at vise, at de er professionelle, vil pædagogerne benytte sig af aktions­læringsforskning, hvor de til stadighed undersøger og udvikler deres praksis,« siger Stig Broström.
Han håber, at institutionerne undgår at blive ’skoler’. Skrækscenariet er, at politikerne vil sænke skolealderen til 3 år, ligesom det for eksempel er sket i Holland.
»Det skal undgås ved at styrke børnehaven på børnehavemanér. Men der vil blive et brud med nutidens ’hulter til bulter-pædagogik’, som er karakteriseret ved, at børn og voksne helt ustruktureret er sammen om noget tilfældigt opstået. I fremtiden vil pædagoger på forhånd have planlagt aktiviteter, som opfylder de mål, de har sat sig,« siger han.
Stig Broström mener, at opfattelsen af legen som noget helligt, urørligt og børnenes eget vil blive brudt.
Der vil opstå et lege-lærings-begreb, som vil komme i spil, når børn og voksne målrettet undersøger noget sammen i læringsforløb, der har legens karakter.

Professor Jan Kampmann: Ud med skoleforberedelse, ind med godt børneliv
Pædagogerne vil erobre pædagogikken tilbage til institutionerne og få nyformuleret en pædagogik i forlængelse af den danske børnehavetradition. Det håber Jan Kampmann, der er professor ved Roskilde Universitet.
Skrækscenariet er, at daginstitutionerne fuldstændig underlægges skolens rationale og bliver en obligatorisk del af uddannelsessystemet.
»Børnehavens værdier skal ikke ligne skolens og må ikke handle om den enkeltes præstationer. Hverdagen skal ikke præges af øget fokus på læsning, talbeherskelse og andre ’fag’ fra skolen. For det vil undergrave betingelserne for udvikling og reetablering af en selvstændig børnehavepædagogik,« siger han.
Den særlige danske børnehavepædagogiske tradition må ikke forsvinde i en mål-middel-tænkning, mener Jan Kampmann.
»Det skal lykkes for daginstitutionsfeltet at generobre sin autonomi, legitimitet og retten til at eksistere i sin egen ret. Derfor skal pædagogerne genopbygge et værdigrundlag, der bygger på det, som børnehaven var, før den blev et vedhæng til skolen,« siger han. Pædagogerne vil igen få definitionsretten, og de vil kunne diskutere frit, hvad der er det særlige ved vuggestue- og børnehavepædagogik, mener Jan Kampmann.
»Magten er givet tilbage til pædagogerne, fordi de selv har defineret, hvad indholdet i pædagogikken skal være, og hvilke værdier det er baseret på. De kan tilbyde udfoldelses- og aktivitetsmuligheder, som kommer hele vejen rundt om barnet, og det vil blive hjulpet på vej af en mæthed i samfundet over for den skolerettede pædagogik,« siger han.
Man vil opdage, at den voldsomme skoleficering giver bagslag og ødelægger børnenes lærelyst, nysgerrighed og mod til at eksperimentere. Man vil derfor vende sig væk fra det, der kan måles og vejes, og mod pæda­gogikkens egentlige kvalitet, nemlig at den ser det hele barn. Og skal formuleres der, hvor børnelivet udfoldes.

Udviklingskonsulent Daniela Cecchin: Ind med kompleksitet, ud med kolde metodikker
Fremtidens pædagogik vil være menneskeligt dannende og livdueligheds­udviklende i sine mål. Det vil være en ’varm’ pædagogik, som drager omsorg for ’børneliv’ her og nu. Den vil være søgende, mulighedsorienteret og skabende.
Pædagogikken vil i mindre grad være båret af styringsredskaber og kolde metodikker og i højere grad være kendetegnet ved varme, autentiske og kreative tilgange, der integrerer det emotionelle, motivationelle, kognitive, kropslige, sanselige og sociale, mener Daniela Cecchin, pædagogisk udviklingskonsulent i BUPL.
»Som resultat af et generelt styringsmæssigt paradigmeskift vil det ’målbare’ erstattes af det ’livsbare’. Her er det oplevelsesmæssige, erfaringsmæssige og umiddelbare i børnelivet i fokus som det væsentligste for børns sociale og kulturelle dannelse. Samtidig vil pædagogikken kunne reflektere samfundets stigende kompleksitet gennem fleksible og forskelligartede pædagogiske praksisser,« siger hun.
Daginstitutioner vil i fremtidens samfund, hvor der er ligestilling på arbejdsmarked og differentierede familiemønstre, i stigende grad skulle løse en social og kulturel dannelsesopgave, mener Daniela Cecchin.
»Leg og læringsbegrebet vil være erstattet af integrerede forståelser af menneskelig, personlig og social udvikling, som skabes i relationen mellem det værende, det eksisterende og det potentielt mulige. Det vil skabe rum for udvikling af børns individualitet i sociale fællesskaber. Ordene inklusion og forebyggelse vil blive overflødiggjort og erstattet af sociokulturel integration af forskelligheder, herunder forskelle, der er givet af udviklingsmæssige, funktionsmæssige, etniske, sociale og kulturelle faktorer,« siger Daniela Cecchin.
I fremtiden vil der være en veludviklet og effektiv digital kultur med en bevidst brug af digitale medier, redskaber, udtryksformer og it-produkter i et barneperspektiv, mener Daniela Cecchin.
»Pædagogikken vil samtidig genopdage betydningen af det ikke-digitale, naturlige og det oprindelige i pædagogikken med al den ’støj’, uro, uforudsigelighed og umiddelbarhed, som kendetegner medmenneskelige relationer og sociale processer. Måske vil der blive udviklet en ny og komplementær ’analogisk’ pædagogik og kultur,« siger hun.