Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2002 Nr.: 26
Jeg er go'
I Børnehaven Børnely i Næstved arbejder pædagogerne systematisk med at udvikle alle børnenes kompetencer. I to år har der været ekstra fokus på børns sociale kompetencer og på, at de bliver bedre til at løse konflikter. Målet er at give alle børn et godt selvværd, så de højt og tydeligt kan sige: Jeg er god til...
Af: Vibeke Bye Jensen
Jeg er god til at tegne. Jeg er god til at gynge. Jeg er god til at hinke. Jeg er god til gymnastik, når jeg er sammen med Sahra og Laura,« siger Nadia om sig selv. Hun har valgt lilla velour til at dække den kedelige, grønne kontorstol, mens den gør det ud for "Den gode stol". Her sidder hun og fortæller sine kammerater, hvad hun synes, hun er god til. Og kammeraterne fortæller hende bagefter, hvad de synes, hun er god til. "Du er god til at male. Du er god til springgymnastik. Du er en god kammerat", er nogle af roserne.
I Børnehaven Børnely i Næstved Kommune gør pædagogerne meget for at fremhæve børnenes gode sider. Det er en væsentlig del af deres pædagogik at arbejde med børnenes selvværd, for et godt selvværd er afgørende for, at man kan profitere af al anden læring, mener de.
I alle aktiviteter og i alt samvær har de fokus på alle barnets kompetencer for at komme rundt om hele barnet. Samtidig med at de i alt, hvad de foretager sig med børnene, observerer hvert barns sproglige, musiske, logisk/matematiske, sociale, kropslige, og visuelle kompetencer, arbejder de også med "Det personlige indre".
Elin Kofoed, leder i Børnely, fortæller, at det personlige indre er den kerne af barnets personlighed, som skal have anerkendelse, respekt og omsorg, for at barnet får en oplevelse af, at det er noget værd. Det er her, selvværdet opbygges gennem de erkendelser, barnet får i relationen med andre børn og de voksne.
»Og det er så det, vi arbejder med hver gang, vi gør noget med barnet. Hvis vi for eksempel spørger barnet, hvad det tænker eller føler, rører vi ved det personlige indre. Vi lægger vægt på, at barnet får mulighed for at forholde sig til alt, hvad det foretager sig og får mulighed for at lære ved at være reflekterende. Mange steder arbejder de med intelligenserne eller kompetencerne som enkeltelementer. Vi siger, at det personlige indre holder det hele sammen. Alle har nogle mere eller mindre stærke kompetenceområder, og det er vigtigt, at vi finder dem, hvor børnene er stærkest, det kan vi nemlig bruge til at udvikle deres mindre stærke sider,« siger hun.
Elin Kofoed fortæller om en dreng, der den ene gang efter den anden "falder ud" af samlingen. Pædagogerne finder så ud af, at hans stærke side er det kropslige, og hvis de vil have ham til at være med i samlingen, kan det være en god idé at begynde med noget kropsligt for at fange ham.
»På den måde tager vi udgangspunkt i barnets styrker og får det til at reflektere og lære via dets stærke kompetencer. Hvis vi vil udbygge den sociale kompetence at "lytte til andre", kan vi for eksempel starte med at lege boogie woogie, så det kropsligt stærke barn får en positiv oplevelse af, at der er noget, han er god til. Hvis han bare får besked på at sætte sig ned og tie stille, vil han lære to ting: At han ikke er god nok, og at man altid skal sidde stille for at kunne lytte. Vi forsøger at arbejde med alle kompetencerne i de aktiviteter og projekter, vi planlægger, med det formål at udvikle det personlige indre,« siger hun.

Ud af politirollen. I 1999 valgte institutionen at sætte særlig fokus på de sociale kompetencer, fordi pædagogerne så det som en forudsætning for al anden udvikling og læring. Ja, for et bedre liv. Men også fordi man ønskede at arbejde med konfliktløsningsmetoden mediation. Og jo mere pædagogerne prøvede at lære børnene at finde egne løsninger på konflikterne og sætte ord på følelserne, jo klarere blev det, at de socialt stærke børn nemmere kunne finde ud af at bruge metoden.
»Vi synes jo altid, at vi har vægtet de sociale kompetencer, men vi har bare aldrig kunnet argumentere godt nok for det, fordi vi ikke har arbejdet systematisk med det. Det har jo ofte været sådan, at pædagoger har haft politirollen, hvor man går ind og dømmer efter, hvad man selv synes er rigtigt uden egentligt at spørge ind til, hvad der ligger til grund for handlingen. Det vigtige er, at man undersøger, hvad er grunden til, at barnet handlede sådan. At man spørger nysgerrigt ind til følelser og handlinger,« siger Elin Kofoed.
Pædagogerne observerede børnene for at finde ud af hvilke sociale færdigheder, de hver især mestrede og hvilke, de endnu ikke havde lært. Kunne barnet vente på tur? Sige fra og til? Indgå kompromisser? Sætte sig i andres sted eller vise omtanke for andre? Kunne det føle sig forpligtet over for fællesskabet? Kunne det lytte til andre? De satte børnenes sociale færdigheder ind i skemaer og lavede handleplaner for, hvordan de kunne styrke og udvikle adfærden, så den blev til social kompetence.
»Vi arbejder med det på den måde, at vi kigger på det enkelte barn og ser på, hvor det er i forhold til den sociale udvikling og hvilke initiativer, vi skal tage, så barnet kan komme videre. Det kan være vidt forskelligt, hvilken støtte børnene skal have. Hvis det er et af de udadreagerende børn, som kommer i mange konflikter og slår meget, så må vi kigge på, hvad det er, der sker, når han kommer i en konflikt. Vi spørger ham, hvad det er, han gerne vil, i stedet for at sige til ham hvad han må ikke må. Vi spørger til hans oplevelse af handlingen og til hans følelser: "Hvad sker der, bliver du vred?" Det er jo o.k. at blive vred, men vores opgave er sammen med barnet at finde en anden måde at handle på, som er mere hensigtsmæssig, så han får de relationer med andre børn, som kan gøre, at han kommer videre,« fortæller Elin Kofoed.

Fra færdighed til kompetence. Pædagogerne i Børnely fandt ud af, at der er en form for rækkefølge i, hvordan børn tilegner sig sociale færdigheder, og den udvikling har de også sat ind i et skema. Det tager udgangspunkt i, at der er nogle grundlæggende ting, man skal kunne som menneske. I begyndelsen er barnet optaget af at hævde sig selv, at kunne udtrykke egne behov, vide, at "jeg er mig", at "jeg er til" og er en ud af flere i denne gruppe. Næste skridt er at kunne overskue at være i samspil med andre, kunne vente på tur og give de andre plads. I sidste ende kan barnet se ud over egen næse og se, at det, han gør, kan være vigtigt for gruppen eller helheden.
»Det er den udvikling, vi skal bidrage med i børnehaveforløbet. Ikke kun for at børnene skal kunne klare sig i skolen, men for at de skal kunne klare sig i livet. Vi har lavet skemaet for at beskrive, at man først skal nå til en erkendelse af sig selv, før man kan erkende sit samspil med andre og dernæst erkende, at man er vigtig for fællesskabet,« siger Elin Kofoed.
Når børnene kan de sociale færdigheder, skal de have dem omsat til sociale kompetencer. For i det øjeblik de har fået færdigheder omsat til kompetencer, kan de anvende dem i andre sammenhænge end der, hvor de er indlært.
»At "vente på tur" er en færdighed, som man kan lære ved at være med til samling og have styr på, at den har et bestemt forløb, og at man måske har fået at vide, at man må sige noget som nummer tre. Men i det øjeblik man også kan vente på tur i nogle andre situationer, hvor man er sammen med andre mennesker eller er i andre sammenhænge, så er det en kompetence,« siger Elin Kofoed.
Pædagogerne går ikke så meget op i, hvornår børn lige præcis skal kunne hvad, men de har alligevel nogle pejlemærker på, hvad det tre-årige og det seks-årige barn skal kunne mestre. Hvis de ser, at en fem-årig ikke har lært en social adfærd, som mange af hans yngre kammerater kan, så er der grund til bekymring. Det vigtigste er stadig, at barnet er i en proces, hvor der sker en udvikling fra færdighed til kompetence.
»Hos de børn, der har haft nogle problemer i deres opvækst og ikke har fået tilgodeset de grundlæggende behov, ser vi oftest, at de lærer færdighederne, men at de ikke kan overføre dem til andre situationer. De kan for eksempel vente på tur i samlingen, men ikke i legen med andre børn, og så kommer de til at virke meget lidt sociale, og det er, fordi færdigheden ikke er blevet til en kompetence. Vi mener netop også, at vi kan hjælpe de børn ved at arbejde på den her måde, men selvfølgelig kræver de ekstra opmærksomhed,« siger Elin Kofoed.

Spørgsmål i stedet for løsninger. Det er pædagogernes udgangspunkt, at relationen mellem barn og voksen og mellem børnene har en stor betydning for, hvordan barnet fungerer og udvikler sig. Derfor har man i Børnely lige haft særlig fokus på børns opmærksomhed over for hinanden i et særligt projekt for de største i børnehaven. Især er der arbejdet meget med følelser.
»I forhold til de sociale kompetencer handler det jo meget om følelser. Det handler om at skulle mærke efter: Jeg blev vred, ked af et, bange eller glad. At få børnene bevidstgjort om deres egne følelser og få legaliseret, at man gerne må have følelserne, men at de handlinger, som følelserne afføder, ikke altid er o.k. Vi vil for eksempel ikke acceptere, at de slår. Vi siger til barnet: "Du må gerne være vred eller sur, men vi skal have fundet noget andet, du kan gøre end at slå". Nogle gange prøver vi at lære dem at tælle til tre, og det kan være svært, hvis man er vred og hånden sidder løst. Men pludselig kan vi se på barnet, at han i hvertfald får stoppet op, inden han slår, og så roser vi ham for, at han har prøvet. Han skal have anerkendelse for at have prøvet,« siger hun.
Pædagogerne gør meget ud af at fortælle børnene, at uanset hvad de gør, kan de voksne godt lide dem. Konflikter kan ikke undgås, men de skal løses, så alle parter kan være gode venner bagefter.
»I mediationsmodellen ligger jo også, at der ikke skal være en taber efter en konflikt, og det er noget, vi tænker meget bevidst i. Vi laver ikke løsninger, vi undersøger, hvad der ligger bag konflikten. Hvis man hver gang spørger barnet, mener vi, at det er med til at bevidstgøre barnet, og er med til at træne den sociale kompetence,« siger Elin Kofoed.

Hvert barn er noget særligt. I Børnely er fokus ikke mere så ensidigt på de sociale kompetencer. Pædagogerne observerer og arbejder med den del af hvert barn sammen med de andre kompetencer. Det samlende aspekt er, at barnet opnår et stort selvværd.
»Det er erkendelsen hos den enkelte, der er vigtig, men den skal ske i samspil med andre - i relationen. Man kan ikke udvikle sit personlige indre, med mindre man gør det i relation med andre, så derfor er det jo vigtigt, hvordan man fungerer med andre,« siger Elin Kofoed.
Børnene i Børnely skal vide, at de er noget særligt, og derfor gør pædagogerne også noget så udansk som at fremhæve den enkelte i gruppen.
»Vi arbejder meget med, at børnene skal turde at stå frem og blive gjort noget ud af. Det er blevet forstærket af vores samarbejde med italienske pædagoger. Vi dyrker individet ved at udstille ugens tegning, at hænge billedet med "Den gode stol" op, så alle kan se, at det her er Nadia, og hun er god til mange ting. Vi synes, at det er godt at lære børnene at turde stå frem i en forsamling og fortælle noget, for det er en af de sociale kompetencer, der er brug for i et videnssamfund som vores. Man skal kunne stole på sig selv, for der er ikke de rigtige og forkerte svar, i samme grad som der var tidligere. Man skal hele tiden kunne formidle det, man mener, det man har tænkt over, og man skal kunne modtage det, de andre siger. Det er vores oplevelse, at børnene sagtens kan takle det at være i centrum og se andre være det. Måske er det i virkeligheden de voksnes retfærdighedsopfattelse, det har stået i vejen for at gøre det tidligere. Det vigtigste for os er, at børnene føler, at de er gode og i orden, som de er,« siger Elin Kofoed.

Se Nadias lille bog om de ting, hun er god til.
nadias bog.PDF

For at kunne åbne filen herover skal du have programmet 'Acrobat Reader' installeret på din pc.
Programmet er gratis og kan hentes hos Adobe

Pædagogerne har skrevet en lille bog om deres arbejde med sociale kompetencer og mediation. Den koster kr. 100 og kan købes ved henvendelse til: Børnely, Kalbyrisvej 55-77, 4700 Næstved, tlf. 5578 5664. Læs mere om Børnely på hjemmesiden http://www.bornely.dk

Seks kompetencer plus én
I Næstved er pædagoger og lærere enedes om,
at man bygger arbejdet med de 3-10-årige på Howard Gardners intelligensbegreb. Man har derfor brudt med tidligere læringssyn og arbejder med udgangspunkt i, at børn har forskellige læringskanaler, og at der skal arbejdes med "det hele barn", forstået som børnenes sanser, kompetencer og intelligenser. Modellen med de seks kompetencer og "det personlige indre" er udviklet i de arbejdsgrupper, som har udviklet Næstved Kommunes værdi- og arbejdsgrundlag for
det pædagogiske arbejde med de 3-10-årige.
Det personlige indre opfattes som grundstenen og som noget, der foregår inde i personen. Det er udgangspunktet for al anden læring. De seks omkringliggende kompetenceområder udvikles også inde i personen, men påvirkes udefra, og kan kun udvikles til det optimale ved samspil med omgivelserne. Naturen, kulturen og det eksistentielle eksisterer uden for personen.

Mediation med børn
Mediation er en konfliktløsningsmodel, som fortrinsvis bruges til voksne på arbejdspladser, i børnesamværssager og i voldssager, hvor offer og voldsmand konfronteres. Børn&Unge har tidligere skrevet om mediation både til voksne og børn (se nr. 32/2001).
I Børnely og i flere andre af Næstved Kommunes børneinstitutioner har man gennem et par år arbejdet med metoden og haft gode resultater.
Mediationsmetoden lægger op til, at den voksne giver mere tid til, at børnene finder egne løsninger frem for, at den voksne tager beslutninger. Den voksne tager sig af begge parter uden at dømme. Metoden bruges for at give børnene større viden om dem selv og de andre og redskaber til at acceptere hinanden. Der spørges med sætninger som: "Hvad er grunden til, at du blev så vred? Hvad synes du nu, vi skal gøre? Børnene er selv medløsere af konflikterne. Der sættes ord på følelserne, og der findes nye handlemuligheder. Den voksne tager sig først af den "sårede", og dernæst af konfliktløsningen. Den voksne giver tid til, at børnene finder egne løsninger, frem for at den voksne tager beslutninger.