Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2007 Nr.: 28
Professionen gennem 40 år; Fra kreativ til akademiker; Teorien er hele tiden med
Børn og pædagoger skal udvikle sig. Dokumentation skal være en væsentlig del af pædagogikken, siger Jasmina Joksimovic Bregenov og Pan Alrum Kjer fra Jysk Pædagog Seminarium.
Af: Mikkel Kamp
Bøger, grupperum og masser af timer ved computeren. Sådan ser den pædagogiske virkelighed lige nu ud for Jasmina Joksimovic Bregenov og Pan Alrum Kjer. De går begge på Jysk Pædagog Seminarium og er i fuld gang med bachelor-opgaven.
Sammen med fire medstuderende laver de en æstetisk produktion om integration. Det dækker blandt andet over en integrationskuffert med dukker i flere farver og børnebøger på 13 sprog - som de selv har skrevet og fået oversat - dramalege og en hjemmeside med gode ideer og mulighed for diskussion om integration. Alt sammen er målrettet institutionslivet, så de passer til læreplanerne.
De studerende slipper ikke for bachelorprojektets teoretiske del, som bliver skrevet ved siden af.
Jasmina Joksimovic Bregenov mener, at teorien er afgørende for, at man kan dokumentere og sætte ord på sine handlinger som pædagog. Lige nu er hun blandt andet optaget af anerkendende pædagogik.
"Det er en forudsætning for udvikling, at du anerkender børnene og ikke møder dem og deres forældre med fordomme," siger Jasmina Joksimovic Bregenov, der har været i praktik i en specialbørnehave i Wellington i New Zealand samt på et fritidshjem og en børnehave i Århus-området.
Teorierne er fulgt med alle steder.
"Jeg tænker hele tiden over udviklingsteorierne, når jeg er sammen med børn. Jeg overvejer for eksempel, hvad Piaget har sagt," siger hun.
Det skete en dag, mens hun var i praktik i en børnehave. En pige kom til hende med et stykke legetøj.
"Hun legede, at hun var en sulten hund. Først kunne hun ikke finde ud af, hvad hunden skulle spise, men så fandt hun på, at legetøjet kunne være maden. Jeg tænkte, at her havde pigen virkelig tolket situationen i forhold til sin egen forståelse - hun havde assimileret, som Piaget ville kalde det," fortæller Jasmina Joksimovic Bregenov og konstaterer, at en sandkasse er et glimrende sted at gøre den slags observationer.

Man skaber selv forandringer.Pan Alrum Kjer mener, at man skal passe på med hele tiden at overveje teorierne, når man arbejder med mennesker.
"I praksis handler jeg ud fra det, der ligger under huden. Hvis man hele tiden observerer og forholder sig til en bestemt teori, er man ikke opmærksom. Derfor har jeg det forhold til teorien, at jeg først vil lære den. Derefter vil jeg være til stede i praksis, hvor det primært handler om det menneske, jeg er sammen med. Så kan jeg analysere situationen bagefter," siger Pan Alrum Kjer, der har været i praktik i en SFO, en børnehave og i Irland på et aktivitetscenter for voksne funktionshæmmede.
"Jeg er meget inspireret af Reggio Emilia, hvor man tager udgangspunkt i børns styrker og opnår læring i et samarbejde mellem barnet og den voksne - teorien om at barnet har 100 sprog, og at man gennem dialog kan skabe plads til dem alle," siger Pan Alrum Kjer.
Han har på det seneste været inspireret af bogen "Glædens pædagogik" af psykologerne Anne Linder og Stina Breinhild Mortensen.
"Den handler om at tænke positivt og at være bevidst om, at det, man gør, har indflydelse på andre. Hver gang, du gør noget, skaber du en forandring, som kan være med til at skabe andre forandringer," fortæller han og tilføjer, at han i praksis ikke følger én bestemt teori, men blander dem.

Glæde er vigtig. Inspirationen til at begynde på seminariet fik Pan Alrum Kjer blandt andre fra sin mor, der har arbejdet med voksne udviklingshæmmede. Det prøvede han også selv som medhjælper.
"Det var fedt, at jeg kunne bruge mig selv og hele tiden fik umiddelbar feedback," siger han om erfaringen, der blev afgørende for studievalget.
Når seminarietiden er slut, rejser han til Irland for at arbejde på den institution for voksne funktionshæmmede, hvor han var i praktik. Her har han klare mål for sit arbejde.
"Det er en stor ambition for mig at fremme selvforvaltningen: At give folk bevidsthed om, at de kan gøre en forskel. Samtidig vil jeg skabe bevidsthed om, at glæde er vigtig. Man skal fokusere på glæde og trivsel for, at den pædagogiske relation kan fungere," siger han og fortæller, at han som praktikant i Irland allerede har arbejdet med at føre sine mål ud i livet. Han hjalp blandt andet en mand med autisme til at komme i gang med at arbejde på et bibliotek.
Jasmina Joksimovic Bregenov har et andet mål.
"Det vigtigste for mig er, at jeg ser og kan dokumentere en udvikling hos børnene samtidig med, at de trives og har det godt," siger hun og tilføjer, at det også er vigtigt, at hun selv udvikler sig, fagligt og menneskeligt.
"Hvis jeg går i stå, kan jeg ikke udvikle andre. Så kan jeg ikke udføre mit arbejde godt nok," siger hun.
Når bachelorprojektet er overstået, og den sidste eksamen bestået skal Jasmina Joksimovic Bregenov dog ikke arbejde lige med det samme. Hun er gravid og starter sin pædagogiske karriere med en barselsorlov.

Pædagogfaget- og uddannelsen har ændret sig markant i de seneste 40 år. Før lå vægten på gruppen og de kreative fag. I dag ligger vægten på teorien og individet. Karriere og personlig udvikling er kommet i centrum. Dette er den sidste artikel i serien om pædagogfagets og uddannelsens udvikling gennem 40 år.


Ole Hansen har været ansat på Ikast Seminariet fra 1974-2006.

Han er Lektor emeritus, cand.mag. et exam.art. i fagene Nordisk Filologi, Teoretisk pædagogik, Børne- og ungdomskultur samt Humanøkologi. I dag er Ole Hansen på efterløn, men underviser stadig på kurser og som timelærer på Textilseminariet i Skals. Her er hans bud på, hvad der kendetegnede seminarierne i 90'erne.
1. september 2001 blev pædagoguddannelsen opgraderet til en bacheloruddannelse.
"Det var en harmonisering til det øvrige Europa. De andre lande har ikke seminarier, som vi har, men efter at den er blevet en professionsbachelor-uddannelse, er uddannelsen blevet genkendelig for de andre lande og universiteterne," siger Ole Hansen.
Det betød en yderligere akademisering af uddannelsen.
"En af konsekvenserne var, at det kreative blev endnu mere nedtonet. Nu kom der i stedet mere fokus på læring," siger Ole Hansen, der mener, at seminarierne i disse år udklækker gode pædagoger.
"Læringsmiljøerne er bedre teoretisk funderet. Desværre er der for lidt tid til at gå i dybden teoretisk og bevare noget kreativitet. Der er en fare for, at det bliver overfladisk, og derfor er der måske et element af held i, at det lykkes for så mange studerende at blive både kreative og rimeligt gode teoretisk," siger Ole Hansen.
Han mener ikke, at ændringerne har gjort uddannelsen mere virkelighedsfjern.
"Men der er et problem med at koble praksis med teori. Seminarierne er ikke gearet til at føre de studerendes oplevelser i praksis ind i teoriundervisningen. Og seminarierne har mindre og mindre kontakt med de studerende, mens de er i praktik."
Det teoretiske tankegods kommer stadig fra folk som Thomas Ziehe og Jürgen Habermas. Det har samtidig haft betydning, at Danmark omkring årtusindeskiftet fik sit første universitet, der fokuserer på pædagogik.
"Debatten i Danmark er lige nu præget af folk som Lars Henrik Schmidt, Peter Kemp og andre fra DPU."


I BUPL arbejdes der i disse år med en omstilling fra traditionel fagforening til professionsfagforening. Forbundet ønsker at skabe et fælles anerkendende billede af en profession, som varetager en vigtig og samfundsnødvendig opgave. Man vil derfor lave en platform, der beskriver, hvad der kendetegner pædagogers profession, arbejde, kompetencer og vidensgrundlag. Arbejdet er koncentreret om de fire områder: Profession, løn, vilkår og ledelse.
I forhold til ledelse er der fokus på:
• Beskrivelser, begrundelser og argumenter i relation til pædagogisk ledelse.

Tænk over!
>Hvad skal pædagogiske ledere kunne, og hvad indebærer
pædagogisk ledelse?
>Hvad består pædagogisk ledelse
af, og hvilke kompetencer
kræver den?
>Hvordan er forholdet mellem pædagogisk ledelse og kvalitet?