Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2016 Nr.: 18 Børn&Unge som e-paper
FORSKNING: Kartofler i klubben redder matematiktimen
En omgang kartofler i klubben giver energi til dagens sidste matematiktime. Pædagoger og lærere skal sammen knække koden til at motivere skoletrætte drenge på Ny Hollænderskolen på Frederiksberg.
Af: Marie Bille
Der dufter af mad i fritids- og ungdomsklubben Fortet på Frederiksberg. I dag er der er pasta på menuen, som står serveret på det stålblanke køkkenbord i ’taffelkøkkenet’, hvor børnene sidder på gule, grønne og orange stole omkring runde hvide borde og spiser.
Pædagog Ketil Weltz hans kollega Jeanette Solvind deltager sammen med lærerne på Ny Hollænderskolen kort derfra i forskningsprojektet ’ Samskabende pædagogik – mod nye deltagelsesmuligheder for børn og unge på kanten’.
Projektet skal munde ud i en række initiativer og løsningsforslag til, hvordan pædagoger og lærere kan samarbejde om at hjælpe børn og unge, som er skoletrætte og på kanten, til at få en bedre tilknytning til skolen. Pædagogerne har interviewet de børn, som har ­udfordringer i skolen. Især drengene er i fokus.
»Det, drengene kom frem til, var, at mange af dem faktisk ikke gad at gå i skole. Hvis de selv skulle vælge, ville de helst være fri,« fortæller Ketil Weltz.

Skoletrætte drenge. Det at være på kanten handler ikke om, at drengene har sociale problemer, eller at de generelt er udsatte. De fleste børn på Ny Hollænderskolen og på Fortet kommer fra ressourcestærke familier, så udfordringen er en generel skoletræthed, der sætter ind hos drengene i 12-årsalderen, oplever Ketil Weltz.
»Det er ikke noget slemt. Det er bare, at pigerne begynder at blive meget målrettede og laver mange lektier, og drengene i den klasse, jeg har, og sikkert også generelt, begynder at flagre lidt mere,« siger han og tilføjer:
»De larmer, og de er mindre forberedte. Når vi skal lave lektier, har de aldrig nogen for, siger de. Men de passer deres skole stadigvæk, for det skal man jo. Vi skal fange dem, så de kommer til at holde lidt mere af skolen, inden de bliver så gamle, at de pjækker.«
Mandagen efter efterårsferien havde Ketil Weltz klassen i næstsidste time. Børnene havde ikke fået lektier for, fordi det var første dag efter efterårsferien. Ketil Weltz ringede over i klubben og spurgte, om de var begyndt at servere mad? Ja, det var de.
»Så sendte jeg hele klassen herover, og de fik kartofler. Bagefter havde de matematik. Dagen efter var jeg på kursus med matematiklæreren, som sagde: ’Hvad har du gjort ved dem, de har aldrig siddet så stille og været så aktive i undervisningen i den sidste time’,« fortæller Ketil Weltz.
»De sad alle sammen klar. For de havde lige haft et miljøskifte, de havde lige fået noget at spise. Det tager jo ikke mere end to et halvt minut at gå fra skolen herover. Det burde man jo tænke lidt mere i, for så får de også noget ud af den sidste time,« siger han.
Efterfølgende har lærere og pædagoger talt om vigtigheden af at give børnene pauser i løbet i dagen. Hvis det skal lykkes at indrette dagen mere efter børnenes behov, skal pædagoger og lærere holde op med hele tiden at skulle bevise noget overfor hinanden i samarbejdet.
»Nogle gange tror jeg, vi pædagoger er lidt bange. Jeg skal jo præstere. Jeg skal vise, at jeg udretter noget i min understøttende undervisning. Så det der med at sige, at vi bare har været ovre at spise kartofler, er svært. Men det var faktisk, hvad børnene havde brug for.«

Forskning giver luksus. Forskningsprojektet skal vise, hvilken rolle pædagoger i skolen og klubben kan spille for børns og unges skoletilknytning. Pædagogerne på Fortet ser frem til resultatet. Indtil videre er de selv lidt i tvivl. Især fordi de ikke har et reelt samarbejde med lærerne, men kører i to parallelle spor.
»Det er svært for os at beskrive, hvad vi gør, som er godt i skolen. For vi er altid alene. Så hvad er det, vi giver lærerne? Vi er ikke sammen. Det bliver spændende, om man kan koble lidt mere på og være sammen, så vi virkelig giver hinanden noget,« siger Ketil Weltz, og Jeanette Solvind supplerer:
»Den luksus, der kommer ud af at deltage i projektet, er, at vi har kunnet sidde sammen med lærerne og sige, sådan opfatter jeg de her børn, hvordan opfatter I de her børn? Vi sætter ind med det og det i klubben, hvad gør I så? Det har vi mulighed for nu.«
Ketil Weltz håber, at forskningsprojektet vil betyde mere opmærksomhed på, hvor vigtigt det er at prioritere tid til samarbejdet mellem lærere og pædagoger i skolen.
»Jeg håber, at man får skrevet, at det faktisk er vigtigt, man er sammen og får tid til det.«

Fakta om unge og skoletilknytning
1. Unge oplever ikke altid, at de får den hjælp og støtte i skolen, som de har behov for.
2. De professionelle oplever, at der i mange tilfælde bliver handlet for sent på de unges udfordringer.
3. De problemer, som de unge møder i udskolingen, er blot en acceleration af problemer, som tidligere har ligget under overfladen.
4. Opbyggelsen af tillid og for­trolige relationer har afgørende betydning for deltagelsen i skolen. Pædagoger kan spille en vigtig rolle i den forbindelse.

Kilde: Rapporten ’Skoletilknytning og forebyggelse i et ungdomsperspektiv’ Af Andy Højholdt, Lars Arndal, Britt Blaabjerg og Ulla Højmark, Det kriminalpræventive råd og UCC. Hent rapporten gratis som pdf her: kortlink.dk/dkr/nwaf.