Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 29
Hjælp til handicappede under pres
Skovagerskolen i Jelling har stor ekspertise i at hjælpe handikappede børn. Men elevtallet falder, og presset på specialskolen stiger.
Af: Gitte Rebsdorf
"En ugle," lyder det begejstret fra pigen, som hæver de skæve øjne fra billedpladen foran sig. Rundt om bordet sidder to andre børn: En dreng, der også har Downs Syndrom, en døv pige og læreren, der afspiller lyde, som børnene skal genkende på deres billedplade.
Undervisningen på Skovagerskolen i Jelling er i gang. Børnene ved bordet skal til at starte deres skolegang og spiller en særlig udgave af billedlotteri. De har alle ganske lidt sprog, og det tager undervisningen højde for.
"Det specielle ved vores skole er, at der aldrig er en facitliste for undervisningen. Vi prøver os frem og skal selv være med til at udvikle undervisningen, så den passer til børnene," siger pædagog og tillidsrepræsentant Lis Thiemer.
Men specialskoler som Skovagerskolen i Jelling er under pres. De er dyre. En plads koster flere hundrede tusinde kroner om året, og da kommunerne er presset økonomisk, tøver mange kommuner med at bruge specialskoler.
"Jeg ved fra mine kolleger, at børn, som hidtil ville være blevet anbragt her, ikke kommer længere, fordi det er for dyrt. Det er typisk børn med handikap, der ikke er så tydelige, som for eksempel børn med adfærdsvanskeligheder. Det kan godt være, at kommunerne sparer penge her og nu, men i sidste ende kommer det til at koste dyrt. For de børn får ikke den hjælp, de har brug for," siger Lis Thiemer, mens hun viser rundt på den 2500 kvadratmeter store skole.
Den har plads til 98 børn og unge, men elevtallet er aktuelt nede på cirka 80.
På skolen går børn med mange forskellige handikap. Nogle sidder i kørestol, mens andre har mindre synlige handikap som for eksempel autisme.
I lokalet, hvor de bliver undervist, er der langs den ene væg stillet borde og stole op på række. De er afskærmet med en skillevæg imellem hver plads. Det skyldes, at børnene har brug for struktur og overskuelighed. Dagens gøremål er også meget tydelige. Det fremgår af et nøje tilrettelagt skema, som hænger på væggen i lokalet. Her kan eleverne ved hjælp af billedsymboler følge med i, om de skal spise deres madpakker eller høre historie.

Faglig udvikling. "Fordelen ved specialskoler som vores er, at vi har et fagligt miljø, hvor vi kan udvikle undervisningen. Jeg kan altid henvende mig til en kollega, hvis jeg har et barn, jeg er i tvivl om, hvordan jeg skal hjælpe. Det var der ikke mulighed for, hvis vi kun var to pædagoger. Det er også derfor, at det er så skadeligt, hvis skoler som vores forsvinder. For det vil gå ud over fagligheden, og børnene vil ikke få den rigtige hjælp," mener Lis Thiemer.
Navneskiltene ved dørene i kontorbygningen vidner da også om, at der er ansat et bredt spektrum af fagpersonale. Ud over pædagoger og lærere er der ansat sundhedsplejerske, psykolog og ergoterapeut.
Skovagerskolen er en moderne skole, som rummer alle faciliteter lige fra spabad til værksted med høvl og bænk. En række ovenlysvinduer sørger for, at dagslyset frit kan strømme ind i de højloftede rum. Og de gode faciliteter ser ud til at give afkast. For her er øjne, som stråler om kap med de glade tegninger på væggene.

Vil stoppe stigende udgifter. Skolen blev bygget i 1994 under det gamle Vejle Amt. Dengang modtog den elever fra hele amtet, men 1. januar 2007, da strukturreformen trådte i kraft, overgik den til Vejle Kommune. Det betyder, at skolen ikke længere får elever fra for eksempel Hedensted og Tørring.
Mange kommuner vælger i stigende grad at etablere egne tilbud til deres handikappede borgere. Det kan være i form af støttetimer, så børnene kan blive i normalmiljøet. Men det er en meget billigere løsning end at sende disse børn på specialinstitution til flere hundrede tusinde om året.
At kommunerne er presset viser sig også ved, at forældrebetalingen er røget markant i vejret på Skovagerskolen. Hidtil har forældre med handikappede børn ikke skullet betale for skolens SFO. Men det blev ændret ved årsskiftet, så forældrene skulle betale godt 1000 kroner om måneden. Det begrunder formanden for børne- og familieudvalget i Vejle Kommune, Arne Sigtenbjerggaard (V), med, at alle andre forældre betaler for at have deres børn i SFO.
"Vi har ønsket at ligestille forældrene. Der er en tendens til, at normalområdet kommer til at lide på bekostning af specialområdet. Den udvikling vil jeg gerne være med til at stoppe," siger Arne Sigtenbjerggaard

Mange nederlag. I disse år er der også en tendens til, at man forsøger at beholde så mange børn som muligt i det vante miljø frem for at udskille dem og sende dem på specialskoler. Mange børn vender sig også mod at blive puttet i bås og være anderledes, mener pædagog Lis Thiemer fra Skovagerskolen.
"Vi har børn her, som siger 'Hvorfor skal jeg være sammen med mongoler?' Men når det kommer til stykket, bliver langt de fleste børn rigtig glade for at være her. De kommer ofte fra et miljø, hvor de har haft mange nederlag. De har mistet deres selvværd, fordi de aldrig har oplevet at være gode til noget. Når de kommer her, prøver de for første gang at få succes. Så jeg tror, at man taber disse børn på gulvet, hvis ikke man giver dem det rette tilbud," siger hun.
Vejle Kommune har ingen planer om at lukke Skovagerskolen. Men den får færre elever og en anden funktion i fremtiden, oplyser Arne
Sigtenbjerggaard.
"Vi får ikke længere så mange elever fra de andre kommuner. Men skolen fortsætter. Og til gengæld bruger vi den ekspertise, der er på skolen, i mange andre sammenhænge, for eksempel i forhold til de andre institutioner i kommunen," fastslår han.