Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 19
Farvel til etikstafetten. Når etik rammer praksis, skærpes fagligheden
Så er etikstafetten kommet i mål. Den første blev bragt i Børn&Unge nr. 15 med Allan Baumann, medlem af BUPL’s forretningsudvalg, som sendte stafetten videre til Jytte Hare, institutionsleder i 30 år (nr. 16). Hun sendte den videre til Christian Aabro, lektor på Frøbelseminariet (nr. 17), som har sendt den videre til Iben Due Lund, blogger, meningsdanner og pædagog. Stafetten slutter her med Anne Mette Skjødt Petersen, pædagog og medlem af BUPL’s etiske råd, men debatten fortsætter. Send gerne dit bidrag, og spred debatten.
Af: Anne Mette Skjødt Petersen. pædagog i Børnehuset Hirtshals og medlem af BUPL’s etiske råd.
Hvad er etik, og hvordan kan vi i det daglige, pædagogiske arbejde italesætte og diskutere de etiske dilemmaer, vi hver dag kommer i? Hvordan arbejder vi ud fra en etisk forsvarlig praksis, hvor vi som pædagoger kan forsvare vores valg, handlinger og konsekvenserne af disse med ­etiske grunde? Når der arbejdes med etiske dilemmaer, findes der ikke ét korrekt svar.
I Børnehuset Hirtshals har vi set de etiske spørgsmål som en inspiration, en udfordring og ikke mindst et middel til at udvikle vores faglighed. Vi tager etiske ­dilemmaer op til diskussion, lytter til hinandens argumenter og ­erfaringer og forsøger at se ud over egne interesser
Når vi i Børnehuset Hirtshals møder etiske dilemmaer, benytter vi os af BUPL’s etiske grundlag. Det gør vi ikke mindst for at sikre en grundig og kvalificeret behandling af dilemmaet, men også fordi det er et godt værktøj til at komme i gang med det etiske arbejde.
Et eksempel fra vores hverdag: Laurits på fire år er en dreng i god udvikling. Laurits bor alene med sin filippinske mor, men ser ofte sin far. Laurits’ mor er meget ­interesseret i sin søns udvikling og trivsel i børnehaven. En dag kommer Laurits til sin pædagog og siger:
»Min mor slår mig, når jeg ikke vil gøre, som hun siger.«
Pædagogen reagerer ved at sige:
»Der er ingen, der må slå sit barn. Jeg vil snakke med din mor, når hun kommer i børnehaven.«
Pædagogen taler med moren, da hun kommer i børnehaven, og sammen har de en dialog omkring de problematikker, som hun har i forhold til sin søn. Pædagogen forstår morens afmagt og kommer blandt andet med en idé til et tiltag, der betyder, at familien begynder i en familie­gruppe. Derudover aftaler de, at pædagogen og moren løbende mødes, hvor de taler om de situationer, som kan være svære at håndtere konstruktivt i forhold til Laurits.
Nu ville denne pædagogiske udfordring være løst, hvis det ikke var for en kollegas undren over de tiltag, der blev taget. Kollegaen udfordrer Laurits’ pædagog i, at hun faktisk lovmæssigt er underlagt at indberette, når hun får kendskab til et barn, der bliver slået. Hvorfor har hun handlet imod det i lige denne situation?
Pædagogen mener, at hun handler ud fra en etisk bevidsthed, som hun begrunder med hensynet til barnets tarv. Her kan man jo sige, at pædagogen er både modig og etisk reflekterende. Hun stopper op, tænker selv, fraviger ’manualen’ og ud­viser etisk dømmekraft. Men havde Laurits haft en anden pædagog eller gået i en anden institution, havde situationen måske været løst anderledes, og det er jo ­essensen af etiske dilemmaer: Der findes ingen etik-manualer. Kun valg der kan – og altid skal kunne – begrundes etisk. Og det er BUPL’s etiske grundlag et godt refleksions­værktøj til.
Det etiske arbejde i Børnehuset Hirtshals er en læreproces, som kun lige er begyndt, for det at tænke etisk i den pædagogiske hverdag er udviklende og udfordrende for praksis. De etiske dilemmaer, vi som pædagoger kommer i, vil altid, afhængig af den enkelte pædagog, kunne anskues forskelligt. Du må som pædagog træffe og begrunde din beslutning på baggrund af din og institutionens professionalisme og faglighed. Og det er netop her i fagligheden, at etikken gør en forskel. Det er i de svære spørgsmål om, hvad der er etisk forsvarligt at gøre i praksis, at vi får udfordret og udviklet vores faglighed og måden at tænke den på.