Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2017 Nr.: 08 Børn&Unge som e-paper
Dagtilbudsreform med skidt og kanel. Lille løft til udsatte børn og ny læreplan
Med 580 millioner kroner over fire år skal kvaliteten i landets dagtilbud løftes. En styrket pædagogisk læreplan har fingeraftryk fra de pædagoger og ledere, der har deltaget i forarbejdet
Af: Mikkel Prytz
Med udspillet ’Stærke dagtilbud – Alle børn skal med i fællesskabet’ vil regeringen hæve kvaliteten i landets daginstitutioner. I alt foreslår regeringen at tilføre 0-6-års-området 580 millioner kroner over fire år. Derefter afsættes hvert år 120 millioner kroner som et varigt løft.
Pengene skal især bruges på sociale normeringer, men planen rummer også en styrkelse af den pædagogiske læreplan.
Børne- og socialminister Mai Mercado (K) kalder selv sit udspil ’ambitiøst’.
»Det skulle gerne være med til at give et varigt løft til puljen af socialt udsatte børn. Så det er et ambitiøst udspil. 580 millioner kroner kommer til at gøre en forskel, og vi øger kvaliteten af dagtilbuddene,« siger hun.
BUPL kan ikke skrive under på, at forslaget er ambitiøst. Der er behov for mange flere millioner til sociale normeringer, til at hæve pædagogandelen og meget mere kompetenceudvikling, understreger formand Elisa Bergmann.
»Men vi har hele tiden vidst, at de 580 millioner kroner var rammen, og ud fra den ramme er det et godt udspil. Det giver grundlag for, at vi kan arbejde videre herfra med at skabe kvalitet i daginstitutioner,« siger hun.

Bredere læring. Mens BUPL’s modtagelse af den samlede investering er lunken, er der større glæde at spore ved den reviderede pæda­gogiske læreplan. Der har siddet pædagoger, ledere og BUPL-folk i arbejdsgruppen, som har formuleret den overordnede strategi - kaldet masteren – og i de seks grupper bag læreplanstemaerne.
Og det kan mærkes, mener Elisa Bergmann. »Vi er glade for, at der er lyttet til det, vi har arbejdet for: At dagtilbud ikke skal være en førskole, at der ikke skal være flere test, og at vi ikke skal have et sindssygt målesystem. Tværtimod har man inddraget hele den brede tænkning om, hvad der er vigtigt i et barns liv, for at det trives, og for at det har mod på resten af livet, og det er fedt,« siger hun.
Pædagog og sprogvejleder Line Kærulf Møller, Langenæs Dagtilbud i Aarhus, har deltaget i arbejdet med temaet ’kommunikation og sprog.’ Hvilket fingeraftryk har hun sat?
»Der er blevet fokus på kommunikation mere bredt i stedet for det snævre sprog-tale-syn. Der var nogle takter i arbejdsgruppen i retning af: ’Leg med sprog? Så skal det være rim og remser’, og om, hvor vigtigt det er at arbejde med ordforråd i børnehaven. Vi prøvede at trække det i en anden retning – at sprog er i alt, hvad vi gør med børnene, og børnene gør med hinanden,« fortæller hun.
Mai Mercado fremhæver også revisionen af den pædagogiske læreplan som et vigtigt element i udspillet:
»Forslaget om en styrket pædagogisk læreplan er udtryk for, hvor stor betydning dagtilbud har for børns start på livet. Vi skal være meget mere ambitiøse på vores børns vegne og sikre deres ret til leg, fællesskaber og udfordringer,« siger hun.
I de kommende måneder skal udspillet forhandles på plads på Christiansborg.

Væsentlige elementer i regeringens udspil
1. Bedre læring og trivsel for alle børn og et sammenhængende børneliv
● En styrket pædagogisk læreplan
● Mindre og meningsfuld dokumentation
● Bedre kvalitet i private pasnings­ordninger
● Flere pædagoger til institutioner med mange børn i udsatte positioner
● Forsøg med målrettede sociale ind­satser i dagtilbud – herunder forældregrupper i dagtilbud og samarbejde med sundhedsplejen
● Bedre sammenhæng i kommunens indsats for de 0-6-årige og udveksling af relevant viden
● Bedre overgange via målrettede forløb for børn frem mod skolestart og krav om læringsfokus i fritidstilbud mv. frem mod skolestart
2. Høj kvalitet gennem faglighed og ledelse
● Fagligt og ledelsesmæssigt kompetenceløft for dagplejere, ledere og faglige fyrtårne
● Implementering af en styrket pæda­gogisk læreplan på pædagog­uddannelsen og på den pædagogiske assistentuddannelse
● Viden til praksis og implementering af en styrket pædagogisk læreplan
● Partnerskab om kompetenceløft og viden til praksis
Kilde: ’Stærke dagtilbud – alle børn skal med i fællesskabet’, Børne- og Socialministeriet, april 2017

83 millioner til sociale normeringer
Regeringen sætter 83 millioner kroner af om året til sociale normeringer. Pengene skal gå til uddannede pædagoger.
De mest udsatte daginstitutioner skal have et løft. Det foreslår regeringen i udspillet ’Stærke dagtilbud’. Regeringen vil afsætte 83 millioner kroner til sociale normeringer fra 2019 og fremefter.
Pengene skal gå til uddannet personale i de 100 institutioner, der har flest udsatte børn.
De tildeles for en treårig periode efter ansøgning. Hovedkriteriet for, hvornår en institution har mange udsatte børn, vil være andelen af børn, hvis forældre får mindst 80 procent i fripladstilskud. Den konkrete model er ikke fastlagt, oplyser ministeriet, men det forlyder, at ministeriet vil tildele penge til de institutioner, hvor mere end 30 procent af forældrene får fripladstilskud.
I gennemsnit vil de 100 institutioner kunne få 800.000 kroner om året i tre år. Selv om man en gang har modtaget penge til sociale normeringer, vil man kunne modtage penge for endnu en treårig periode.
Hvorfor netop 100 institutioner, og hvordan rækker det i forhold til behovet?
»Når vi vil øge pædagogandelen, vil vi gerne gøre det, så det kan mærkes. Ved at afsætte de her midler får vi mulighed for at få understøttet de mest udsatte,« siger Mai Mercado (K), børne- og socialminister.
Forskere og eksperter ser med kritiske briller på niveauet i løftet. En af dem er forsknings- og udviklingschef på VIA University, College Andreas Rasch-Christensen, som mener, at beløbet er i underkanten i forhold til behovet. Der er flere end 100 daginstitutioner, der har brug for et løft, fastslår han.
BUPL’s formand, Elisa Bergmann, er enig, men roser regeringen for at prioritere sociale normeringer. 
»Man investerer der, hvor der er allermest brug for det, nemlig i de institutioner, hvor der er flest børn i udsatte positioner. Men vi kunne godt have ønsket os flere penge,« siger hun.