Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2017 Nr.: 19 Børn&Unge som e-paper
TEMA. Hvor blev hovedrengøringen af?
Birgitte Vind er pædagog og politiker i Vejle Kommune. Hun og to andre kommunalpolitikere vil have hovedrengøringen i daginstitutioner tilbage. Hun synes ikke, at udlicitering af rengøring i dagtilbud er en god idé.
Af: Kurt Balle Jensen
Birgitte Vind er ledende pædagog på en folkeskole, men det er med en politisk kasket på, at hun som én af tre ’tanter’ fik ønsket om flere pædagoger og renere institutioner ind i den kommunale valgkamp.
Hun er socialdemokratisk medlem af byrådet i Vejle og næstformand for kultur- og idrætsudvalget. Hun og to byrådskolleger fra henholdsvis Venstre og Dansk Folkeparti har dannet ’Tanterne rykker ud’.
Tanternes mål er at genskabe tilliden til, at politikerne lytter til borgerne og handler derefter. I den forbindelse er de blevet kontaktet af blandt andre daginstitutionsbestyrelser. Her var bedre rengøring et ønske, der gik igen blandt både forældre og ansatte.
»Rengøringen er blevet forringet, og det er min erfaring, at når den hvert fjerde år sendes i licitation, bliver det dårligere for hver gang. Når der bydes ind, skal den standard, der er i forvejen, holdes i en periode, men herefter slækkes der på den,« siger Birgitte Vind.

Mere sygdom. Under tanternes samtaler med bestyrelserne kom det frem, at de oplever mere sygdom i takt med, at rengøringsstandarden er faldet. Dermed kan bedre rengøring efter politikernes mening også hjælpe på bemandingen, for når børnene bliver lettere syge, smitter de også pædagogerne.
»Det er det, vi hører fra institutionerne. Dårligere rengøring betyder mere sygdom, og derfor er det vigtigt, at vi giver rengøringen et løft. Ikke mindst i vuggestuerne, hvor børnene kravler rundt på gulvet, er det utrolig vigtigt, at vi har en høj kvalitet i rengøringen. Der er for eksempel ikke mere noget, der hedder hovedrengøring af daginstitutioner i Vejle Kommune. Det var der engang, og det var godt på den måde at komme helt i bund. Det vil jeg arbejde på at få genindført,« siger Birgitte Vind.
Hun er ikke principiel modstander af udlicitering, men der er områder, hvor hun mener, det er en dårlig idé. Rengøring af daginstitutioner og skoler er et af dem.
»Erfaringerne er jo, at man i udbudsfasen ser på prisen. Det kan godt ske, at man siger noget andet, men det er nu engang prisen, der betyder noget. Det er i det hele taget, som om det politisk efterhånden mest handler om, at det skal være så billigt som muligt. Det er blevet et mål i sig selv, men vi skal som politikere huske på, at det er en kerneopgave for kommunen at sikre gode pasningstilbud med høj grad af trivsel. Her spiller effektiv rengøring en vigtig rolle. For de firmaer, der byder ind på rengøringen, er det derimod de positive tal på bundlinjen, der er kerneopgaven.«
 
Ufleksibelt system. De ansatte i private rengøringsfirmaer har præcise retningslinjer for, hvordan der skal gøres rent og hvor lang tid, det må tage.
Det er ufleksibelt, mener Birgitte Vind.
»Man kan for eksempel ikke sige til en privat ansat rengøringsassistent, at hun kan droppe rengøringen på Rød Stue og i stedet bruge tid på emhætten i køkkenet. Det går ikke, for hvis der kommer tjek, kan det få følger for den ansatte. Hvis det derimod er vores egne kommunalt ansatte, der gør rent, bliver det mere fleksibelt. Så kan der i rengøringen prioriteres der, hvor behovet er størst.«
Birgitte Vind mener dermed, at udlicitering ikke kun betyder mindre tid til rengøring, den er også mindre fleksibel.