Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 19
Ligestilling hitter i Sverige
Kønsroller og ligestilling står langt højere på den pædagogiske dagsorden i Sverige end i Danmark.
Af: Signe Strandby Nielsen
Selvom Danmark og Sverige ligner hinanden på mange områder, ynder vi at fremhæve forskellene til broder­folket. De snakker 'jävla konstigt', har et anstrengt forhold til alkohol og har ligestilling på hjernen.
De svenske pædagoger skal modvirke traditionelle kønsmønstre, og børnehaver og vuggestuer skal sørge for, at drenge og piger får samme mulighed for at udvikle sig uden begrænsninger fra stereotype kønsroller. Det står i den svenske læreplan fra 1998.
Ligestilling er også skrevet ind i skoleloven samt læreplanen for grundskolen, fritidshjem og børnehaveklasse. De svenske pædagogers forbund Lärarförbundet arrangerer hvert år en medlemskonference om ligestillingsproblematikker, og forbundets ligestilling- og ligebehandlingsråd har i 15 år arbejdet aktivt for at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder, drenge og piger. Senest har den stockholmske børnehave Egalia skabt avisoverskifter verden over med sit genuspædagogiske arbejde.
Det er ikke kun de svenske pædagoger, der sætter ligestilling og kønsspørgsmål højt. En sammenligning af de seneste 20 års åbnings­taler for Folketinget og den svenske rigsdag viser forskellen. Uanset hvilken regering der har været på talerstolen i Sverige, fylder ligestilling flere sider i talerne. Poul Nyrup Rasmussen er den eneste danske statsminister, der har bragt ligestilling på banen i Danmark, og det skete i 1973. Det kunne Drude Dahlerup, professor i statsvidenskab på Stockholms Universitet, konstatere efter at have analyseret åbnings­talerne.
I Sverige er seks ud af otte politiske partier erklærede feminister, hvorimod det er ganske få danskere, der frivilligt vil tage feminist­etiketten på sig.

Derfor er der forskel
Hvorfor har Sverige mere fokus på ligestilling og kønsroller end Danmark? Her er 5 bud fra tre ligestillingseksperter.

1. Ligestilling er en privatsag
Anette Borchorst, professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.
I Danmark ser vi primært ligestilling som et privat anliggende og ikke som et samfundsproblem. Svenskerne ser ligestillingsproblemer som en del af samfundsstrukturen.
"Når man for eksempel diskuterer det lave antal kvinder i virksomhedsledelser, har svenskerne langt mere øje for, at det skyldes en mekanisme, hvor kvinderne holdes ude. I Danmark vil man typisk sige, at det er kvindernes egen skyld."

2. Fokus på forskelle
Drude Dahlerup, professor i statskundskab ved Stockholms Universitet.
De seneste 10 års markante danske indvandrerdebat har kapret ligestillingsdebatten. Fokus har været på forskelligheder frem for, at alle har samme værdi.
"Hvis debatten først og fremmest handler om, at vi er forskellige, og at vi skal sætte skel mellem dem og os, så bliver der ikke plads til en ordentlig ligestillingsdebat."

3. Rødstrømper uden for det politiske system
Hanne Marlene Dahl, professor i socialvidenskab på Roskilde Universitet.
Den svenske kvindebevægelse fik langt større indflydelse i de politiske partier og i staten. I Danmark var det en mere social græsrodsbevægelse.
"Der var en vis berøringsangst over for statsapparatet. Man ville ikke have besudlet sine hænder, om man så må sige."

4. Vi er da ligestillede
Anette Borchorst, professor ved Institut for Statskundskab på Aalborg Universitet.
Danskerne har en meget stærk forestilling om, at vi er ligestillede. Derfor ser man ingen grund til at ændre ved tingene. Sådan ser svenskerne ikke på det.
"I Sverige har den dominerende forestilling været, at kvinder er undertrykt, og at det er mændenes skyld. Historikeren Yvonne Hirtmann bidrog til den svenske magtudredning i 1980'erne, hvor hun beskrev, at Sverige var delt i et kønshieraki, og at kønssegregering fandt sted. Hun kom med en meget pessimistisk vurdering, og det fik stor betydning, også i det politiske system."

5. De liberale danskere
Hanne Marlene Dahl, professor i socialvidenskab på Roskilde Universitet.
I Sverige spiller staten en mere aktiv rolle i at løse samfundets problemer, deriblandt ligestillingsproblemer. Danmark er præget af en mere grundlæggende liberal opfattelse.
"Sverige har andre statslige traditioner i spørgsmålet om den sociale ingeniørkunst. I Danmark går det måske helt tilbage til Grundtvig og folkehøjskolerne, at vi har en mere folkelig bevægelse, som man ikke har på samme måde i Sverige. Svenskerne har meget større tillid til staten, end danskerne har."