Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2019 Nr.: 09 Børn&Unge som e-paper
Pædagoger om forventningspres: Skolebørn bryder grædende sammen
Flere og flere børn er pressede af forventninger, vurderer skolepædagoger. ’Børn i indskolingen sidder og græder, når der foretages test,’ fortæller en pædagog. Samfundet skal slappe mere af, mener Børnerådet.
Af: Steffen Hagemann
Det er ikke let at være barn i dagens folkeskole, i hvert ikke når skolepædagogerne skal sige det. Tre ud af fire skolepædagoger vurderer, at der i løbet af de seneste to år er sket en stigning i antallet af skolebørn, der er pressede af forventninger fra sig selv, forældre eller andre.
Det fremgår af BUPL’s vilkårsundersøgelse blandt knap 6000 medarbejdere på 6-18-årsområdet gennemført i marts og april 2019.

Det er de mange test, stress over, hvad man skal være som voksen, høje krav, børn stiller til sig selv, og lange skoledage med mere fokus på fag end på trivsel, der presser børnene, noterer pædagogerne som de gennemgående problemer i de åbne skriftlige svar til undersøgelsen.

’Flere børn bryder grædende sammen, når det, de laver, ikke lever op til deres egne forventninger,’ skriver en pædagog.

’Børnene skal leve op til faglige krav, de har svært ved at håndtere og honorere. Børn i indskolingen bliver testet, og flere af dem sidder og græder, når der foretages test,’ skriver en anden.

Samfundets forventningspres tynger i de store klasser, anfører en pædagog:
’Jeg oplever helt klart, at børn og unge har travlt med at være nogen på baggrund af andres forventninger. De har ikke tid til at hvile i sig selv – eller for den sags skyld lov til det. Forleden havde vi et skolesamarbejde i en 7. klasse. Jeg spurgte dem, hvor mange der var blevet spurgt, hvad de ville være, når de blev store, og hvor mange der følte sig stressede over, at de skulle tage stilling til det. ALLE rakte hånden op.’

Slap af. Pædagogernes svar er helt i tråd med andre undersøgelser, der bekræfter, at det ikke er let at være barn og ung i dag. Børnerådet spurgte for et år siden unge i 8. klasse, om de føler sig pressede. Det kunne 74 procent svare ja til. 53 procent er pressede en gang imellem, mens 21 procent føler det ofte eller hele tiden.

Udviklingen er bekymrende, mener Børnerådets formand, Mette With Hagensen.
»Børnene føler sig pressede, og de føler sig pressede af det, der sker i skolen og af andres forventninger til dem i det hele taget,« siger hun.

Den vigtige besked fra de unge i Børnerådets undersøgelse er ifølge Mette With Hagensen, at det ikke er de unge selv, der presser:
»De føler, at presset kommer fra skolen og fra omgivelserne. Vi kan ikke bare sige til de unge ’slap nu af’, for det er ikke der, det kommer fra. Det er nærmere samfundet omkring børnene, der skal slappe lidt af.«

Børnerådets formand håber netop, at samfundet snart begynder at slappe lidt af.
»For det er vigtigt, at vi lytter til, hvad de unge siger, og at de får en oplevelse af, at det, de har gang i lige nu, også er vigtigt og relevant, og det ikke bare er et skridt på vej til det næste.«

Test presser. Skolens test, karakterer og uddannelsesparathedsvurdering presser børnene. Det viser både BUPL’s og Børne­rådets undersøgelser. Men her lysner det dog, for den nye socialdemokratiske regering har i det politiske forståelsespapir, som er udarbejdet sammen med Radikale, SF og Enhedslisten, lovet at afskaffe de nationale test i de mindste klasser og uddannelsesparatheds­vurderingen i 8. klasse.
Det er en god idé, mener Mette With Hagensen.

»Børnene siger i vores undersøgelse, at de bliver presset af uddannelsesparathedsvurderingen i 8. klasse. Vi skal se på overgangen til ungdomsuddannelser i et andet perspektiv end alene at blive målt på karakterer og optagelsesprøver. Vi må holde den nye regering op på, at det er den vej, vi skal gå,« siger hun.

Tværfaglighed tak. Professor i almen medicin og mental børnesundhed Carsten Obel ved Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet, ser også gerne, at brugen af test og målinger af børnenes liv bliver revurderet.

»I stedet for at bruge teknologi til at benchmarke børns trivsel og faglige niveau bør vi prioritere at bruge teknologien til at understøtte, at den viden, vi har, kommer ud til alle, der har ansvaret for børn og unge,« siger han.
Når så mange børn har brug for hjælp til at klare deres hverdag, er det en opgave, som bør have højere prioritering, mener Carsten Obel.

»Vi bør udvikle et organ lige under regeringen, som sikrer børns perspektiv på tværs af ministerier. Det skal også sikre, at viden og læring deles på tværs af fagligheder og kommer de unge til gode i deres miljø,« siger han.

Netop den tværfaglige indsats er essentiel, påpeger Carsten Obel.
»Jeg mener, vi i langt højere grad skal arbejde med at skabe bedre rammer for, at de unge kan udfolde deres potentiale og bidrage til fællesskabet. Det er en væsentlig samfundsudfordring løbende at udvikle disse rammer bedst muligt. Det kræver samarbejde på tværs af fagligheder, så pædagoger og lærere ikke står alene med ansvaret. Men vi skal lægge indsatsen hos børnene og finde de styrkende faktorer i deres liv.