Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2014 Nr.: 17
Ny forskning om dagtilbud fastslår. Høj kvalitet giver børn et bedre liv
Normering, pædagogernes uddannelse samt kvaliteten af det pædagogiske indhold i daginstitutioner har altafgørende betydning for, om børn senere i livet får uddannelse og job og holder sig ude af kriminalitet, viser ny forskningsoversigt.
Af: Vibeke Bye Jensen
En ny forskningsoversigt viser, at børn, der har gået i vugge­stuer og børnehaver af høj kvalitet, klarer sig bedre end børn, der ikke har. Den høje kvalitet øger børns muligheder for at få en uddannelse og dermed et arbejde.
Oversigten, der er udarbejdet af forskere på SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd, er opdateret i forhold til forskning fra 2009. Den nye gennemgang er anderledes på flere punkter, idet man nu har set på forskning i både vuggestuer og børnehaver fra 1932 og frem.
De tidlige undersøgelser har ret overraskende bekræftet fund fra senere undersøgelser, så nu er grundlaget for konklusionerne endnu bedre, fortæller seniorforsker på SFI Mogens Christoffersen.
»Det vigtigste fund er stadig, at det ikke er nok for at opnå gode resultater, at børn er i dagtilbud. Daginstitutionen skal have høj kvalitet både i forhold til normering og gruppestørrelse. Det nye er også, at vi kan se, at pædagogernes uddannelse og indholdet af den pædagogiske praksis skal være af høj kvalitet,« siger han.

Tid til pædagogik. En af de nye opdagelser er, at pædagogernes uddannelse og mulighed for sparring og supervision betyder meget for kvaliteten i det pædagogiske indhold. Og når indholdet i daginstitutionen er af høj kvalitet, kan man hæve børnenes intelligensniveau, fortæller Mogens Christoffersen.
»I de tidlige undersøgelser kan vi se, at det har været en øjenåbner, at man med en kvalitativ indsats kan øge børns intelligens. Man troede, at intelligens var arvelig og derfor ikke kunne påvirkes. Nu ved vi, at barnets hjerne ikke er udviklet ved fødslen, og at mange ting skal læres i de første år. Ikke mindst derfor er barnet utroligt afhængig af interaktionen med de voksne,« siger han.
Det er af afgørende betydning, at pædagogerne er veluddannede og har tid og mulighed for at interagere med børnene. Og at de har tid og mulighed for at reflektere og diskutere med hinanden om det enkelte barns udvikling og om, hvad de kan gøre for at sætte ind med den rette indsats, fortæller Mogens Christoffersen.
»Pædagogerne skal være i stand til – og have tid til – at udvikle lærerige lege og aktiviteter og anlægge et helhedssyn målrettet barnets behov. Det handler ikke kun om at lære børnene noget faktuelt, men i allerhøjeste grad også om den sociale adfærd,« siger han.

Kender ikke kvaliteten. Men danske daginstitutioner har vel en ret høj kvalitet, så hvad er problemet, vil mange sikkert spørge.
»Problemet er, at det ved vi ingenting om, for det er ikke undersøgt. I øjeblikket kan vi kun pege på, at man skal gøre noget ved alle de parametre, der skaber høj kvalitet i daginstitutionerne. Gør man det, er vi til gengæld sikre på, at man vil få et positivt output, både på kortere og længere sigt, for det viser al forskning,« siger han.


BUPL: Klar tale om kvalitet
Klar tale, kalder BUPL's formand SFI-rapportens konklusioner om, hvad kvalitetsdaginstitutioner betyder for børns udvikling.

Den nye forskningsgennemgang fra SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd levner ingen tvivl om, hvad højkvalitetsinstitutioner betyder for børnene, mener Henning Pedersen, formand for BUPL.
»Nu er det helt tydeligt, hvad der skaber høj kvalitet og giver børnene bedre muligheder i livet,« siger han og fremhæver de fire områder, der ifølge forskningen entydigt sikrer bedre kvalitet: bedre normeringer, tid til nærvær, flere uddannede pædagoger og bedre muligheder for efter- og videreuddannelse.
»Vi ved det, men det gør politikerne også, så de handler mod bedre vidende, når de ikke anerkender, at gode normeringer har betydning, og når de igen og igen sparer på vuggestuer og børnehaver,« siger han.
Henning Pedersen mener, at debatten om kvalitet eller mangel på samme nu kan få et mere specifikt indhold.
»Når nærvær mellem barnet og pædagogen for eksempel er så vigtigt, duer det ikke, at der er tidspunkter i løbet af en dag, hvor én pædagog står alene med 15-20 børn. For så kan det vigtige nærvær ikke leveres,« siger han.
Henning Pedersen mener, at BUPL og andre er nødt til at blive ved med at fremføre den viden, som den nye undersøgelse bekræfter.
»For vi er oppe imod benhårde økonomiske prioriteringer. Det er de kortsigtede løsninger, der taler, når kommunerne skal have budgetterne til at hænge sammen og derfor skøjter hen over viden om, hvad der vil være det bedste og det rigtige at gøre for børnene,« siger han.

Kvalitet betaler sig
Går børn i højkvalitetsinstitutioner, fra de er helt små, er der disse kort- og langsigtede fordele:
● Børnene klarer sig bedre i livet.
● Børnenes intelligens, nysgerrighed og motivation øges, og de udvikler et mere positivt syn på sig selv.
● Ved skolestart har børnene en større tiltro til deres evner til at lære nyt.
● Flere får en erhvervsmæssig uddannelse.
● Flere er i arbejde.
● Flere holder sig ude af kriminalitet.
● Færre er på overførselsindkomster.
● Modvirker negativ social arv, idet den positive spiral med uddannelse, job og at undgå en kriminel løbebane påvirker efterfølgende generationers chance for at klare sig lige så godt eller bedre
Kilde: Rapporten ’Daginstitutionens betydning for børns udvikling’ af Mogens Christoffersen, Anna-Katharina Højen-Sørensen og Laura Laugesen. Læs hele rapporten på sfi.dk