Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2018 Nr.: 13 Børn&Unge som e-paper
Markante forskelle på kommunale normeringer
Af: Mikkel Prytz
1,4 vuggestuebarn og 3,3 børnehavebørn. Så mange flere børn har en pædagog i Jammerbugt Kommune ansvar for i forhold til en kollega i Fredericia. De to kommuner befinder sig henholdsvis i bunden og i toppen af den normerings-opgørelse, som Danmarks Statistik har udsendt. Her står det klart, at kun få kommuner lever op til
BUPL’s anbefalinger til minimumsnormeringer: Mindst én pædagog til tre børn i vuggestuer. Mindst én pædagog til seks børn i børnehaver.
»Der er to tabere i det her spil: Først og fremmest børnene, som ikke kommer til at opleve det gode børneliv, vi kunne stille til rådighed for dem som et af verdens rigeste
lande. Men pædagoger betaler også prisen,« siger BUPL-formand Elisa Rimpler og henviser til, at hver fjerde pædagog ifølge AE-rådet føler sig stresset i hverdagen.
»Samtidig viser vores egen vilkårsundersøgelse, at 75 procent ikke kan nå rundt om alle børn og ikke skabe den omsorg og trivsel, der er behov for. Derfor er de her normeringstal alarmerende,« tilføjer hun. Se det pædagogiske landkort på bupl.dk.