Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 34
Børn sover for lidt - især i december
Ganske almindelige, gennemsnitlige danske børn sover mindst en time for lidt - hver nat. Det koster venskaber, sygedage, læring og livskvalitet i børnehøjde. Og så går det i øvrigt ud over de voksnes arbejdsmiljø. Nu vil søvneksperter have en god søvnhygiejne tilbage på opdragelsens dagsorden.
Af: Karin Svennevig Hylding
Sunde sovevaner er et stedbarn i den voksende familie af sundhedstiltag, der rykker ind i familie- som institutionslivet. Mens sukkeret, smøgerne og de stillesiddende aktiviteter er solidt placeret i skammekrogen, er manglende søvn endnu ikke fy-fy. Heller ikke, selvom det ifølge forskerne er mere reglen end undtagelsen, at danske børn sover mindst én time for lidt pr. nat.
Julemåneden tager suverænt prisen som højsæson for uudsovede unger, blandt andet som følge af decembers forventningsmylder, tv's julekalenderudsendelser, sene julekomsammener og et øget søvnbehov i den mørke tid.
Søvnmangel svækker både mentalt og fysisk, men selv for et professionelt trænet øje kan det være svært at spotte, om et barn trænger til søvn.
"Nogle vil selvfølgelig se trætte ud eller måske ligefrem sidde og sove i et hjørne, men de kan også optræde uopmærksomme, hyperaktive, impulsive eller indadvendte. Søvnmangel minder på mange måder om jetlag. Nogle mennesker reagerer voldsommere end andre," forklarer børne- og ungdomspsykiater Allan Hvolby fra Børne- og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Esbjerg.
Sidste år færdiggjorde han en ph.d. om danske børns søvnvaner, og han konkluderede, at børn i alle aldre gennemsnitlig sover en time mindre, end de har brug for - hver nat - og at mange betaler en ganske høj måske lidt overset pris for at komme for sent i seng.
"Vores undersøgelser viser, at børn med diagnosen ADHD er hårdere ramt af søvnbesvær og indsovningsvanskeligheder end andre børn. Urolig søvn er et symptom på adfærdsforstyrrelsen. Samtidig kan søvnmangel eller besvær med at falde i søvn forværre symptomerne eller give normale børn symptomer, der i nogen grad minder om diagnosen ADHD," siger Allan Hvolby, der dog i samme åndedrag skynder sig at understrege, at ADHD ikke er en søvnsygdom.
"Men søvn og psyke hænger så uløseligt sammen, at børn med en mild grad af adfærdsforstyrrelse i visse tilfælde kan blive symptomfri, hvis blot de får et bedre søvnmønster," siger han.
Mere søvn giver ro. Den ukoncentrerede uro, som lærere og pædagoger i stigende grad observerer blandt moderne børn, kan ifølge Allan Hvolby udmærket skyldes den ene times søvnunderskud pr. døgn. På en uge løber det op i fem timer, og det er rigeligt til at give en stor gruppe børn og unge adfærdsproblemer plus en række andre gener som svækket immunforsvar, hæmmet vækst, øget tendens til hudproblemer og fedme samt forringet indlæringsevne.
"Målinger viser, at lige nøjagtig de områder i hjernen, børnene bruger i løbet af dagen, bliver aktive igen, mens de sover. Hjernen bearbejder og systematiserer det, de har lært. Bliver de forstyrret i deres nattesøvn, hænger det lærte ikke ved," siger Jan Ovesen, overlæge og søvnspecialist ved nordens største søvnmedicinske klinik, Scansleep.
Han er enig med Allan Hvolby i, at søvn er et samfundsproblem og et overset og forsømt område i moderne børneopdragelse. Blandt andet synes han, at fjernsynet fylder alt for meget i børnefamiliens hverdag.
"Det stjæler i det hele taget opmærksomheden fra de rolige aftenritualer, som faktisk er et vigtigt element i opdragelsen. For at sove godt og sundt skal børn tankes ordentligt op med kærlighed, nærvær, tryghed, mad og drikke til natten. Det er det, vi kalder en god søvnhygiejne, og den skal indlæres i barndommen," siger søvnmedicineren, der kalder det galimatias at lade børn sove ind foran et tændt tv.
"Hvis det er kutyme i familien, lærer barnet, at et tændt tv er en betingelse for at kunne falde i søvn - med de forstyrrelser der deraf følger. Faktisk svarer det til at vænne barnet til en mental sovepille," siger Jan Ovesen.
Hverken han eller Allan Hvolby ønsker at afskaffe tv på børneværelset, men understreger samstemmende, at alle elektroniske apparater, herunder også spil og mobiltelefoner, bør holdes slukket, når børn skal sove.
"Det burde være en selvfølge, men vi ved desværre, at børn og unge i dag ikke alene sover kortere, men også - især større børn - bliver hyppigere forstyrret, mens de sover, af sms'er blandt andet," konstaterer Allan Hvolby.

Forældre skal trække grænsen. Natlige on-linespil med unge på den anden side af Atlanten, elektroniske vennehilsner, der kræver svar klokken 02.10, fjernsyn, mobilchikane fra jævnaldrende og bekymringer i almindelighed - forstyrrende elementer er der nok af efter sengetid. Men ansvaret hviler i sidste ende på forældrene, understreger de to eksperter.
"Det her er jo et spørgsmål om grænser. De færreste børn er i stand til selv at finde sengen i rette tid. Især ikke, når der sker en masse spændende omkring dem. Her må forældrene træde i karakter og hjælpe deres børn med at finde en fornuftig søvnrytme. Også gerne i weekenderne. Dermed er de med til at forebygge, at barnet får søvnproblemer senere i livet," siger Jan Ovesen
Selvom sovepauser eller powernaps i skoler og børnehaver uden tvivl kunne skabe et mærkbart bedre læringsmiljø for børnene, fraråder søvneksperterne den type løsninger.
"Børn skal sove ordentligt om natten og ikke have deres rytme forstyrret af, at de sover om dagen. De skal være trætte, når de går i seng, og de skal helt ned i de dybe søvnstadier, hvor hjernen blandt andet producerer væksthormon," holder Jan Ovesen på.
Men han forstår udmærket, hvis lærere og pædagoger føler sig lettere opgivende netop her i den mørke tid. For børnenes søvnunderskud topper netop nu, hvor julearrangementer og spænding holder dem længere vågne, mens de fleste rent faktisk har et større søvnbehov end normalt, fordi lyset påvirker hjernens produktion af det søvnregulerende hormon melatonin.

Voksne sover også for lidt. Til de pædagoger og lærere, der lever med overtrætte unger i hverdagen, har eksperterne kun ét godt råd: Sørg for at få søvn nok selv, 71/2 time eller lige deromkring. Det er nemlig ikke kun børnene, der ser for meget tv og sover for lidt. Også voksne sover i dag en time mindre pr. nat end for 100 år siden. Danske voksne sover tre kvarter kortere end anbefalet og en halv time mindre end svenskerne og englænderne, viser internationale målinger.
Og voksne bliver også psykisk ustabile af at sove for lidt, understreger Allan Hvolby.
"Hvis pædagoger og lærere selv sørger for at få tilstrækkelig nattesøvn, vil det afgjort øge deres generelle overskud. De bliver mindre irritable, mere kreative og bedre til at træffe beslutninger. En god nats søvn løser ikke alle problemer. Men det hjælper på næsten alt. Og der er ingen uheldige bivirkninger," siger Allan Hvolby.

Det siger pædagogerne
Pædagogerne oplever også, at børn ikke får sovet nok, især i december, hvor der sker så meget. Og de taler meget med forældrene om søvnproblemer.
Læs hvad 5 pædagoger siger:

Lise Sørensen, den integrerede institution Filuren i Vejle, har arbejdet som pædagog i 18 år:
Trætte og spændte børn kan være yderst sårbare. De fortjener, at vi voksne tager deres søvn alvorligt, så vi holder øje med det enkelte barns tilstand og yder omsorg ud fra det. Omsorg er vores kerneydelse, og den skal ikke drukne i decembers juleræs. Hvad angår sengetider og at læse det enkelte barns behov for søvn og for tryg genkendelighed ved sengeputning, tager vi også gerne en samtale om med forældrene.

"Vi siger også fra" Institutionsleder Jane Brinch, Sct. Georgshjemmets Børnehus i Vejle, har arbejdet som pædagog og leder i 32 år:
Hvad søvn angår, oplever jeg, at vi taler mere og mere med forældrene om deres børns søvn. Indimellem må vi sige fra, for eksempel hvis de vil have middagsluren forkortet til et kvarter. Det vil vi selvfølgelig ikke byde børnene, og jeg tror heller ikke på, at det får dem til at sove bedre om aftenen. Hos os prøver vi at skrue lidt ned for juleræset i december, netop fordi børnene kan være overtrætte og have svært ved at holde til det. Vi vil ikke have en masse ting på programmet, som skal nås. Personalet vil jo også gerne have mulighed for at holde en fridag i december. Så de vigtigste juleforberedelser ordner vi gerne i november.

Børnene får for lidt søvn
Gitte Philipsen, pædagog i Nørremarksgården, Vejle, har været pædagog i 11 år:
Vi oplever stadig oftere, at forældre kommer og siger, at det blev lidt for sent i går aftes eller fortæller, at deres børn skam selv kan sige til, når de er trætte. Og jeg synes godt, vi kan mærke, at børnene får for lidt søvn. De virker mere stressede og urolige end tidligere. Nogle har lige brug for en lur på sofaen eller en pause fra de andre børn, og når vi giver dem massage, er der mange, der er lige ved at falde i søvn. Måske hænger det også sammen med, at vores ressourcer er skåret ned. Vi oplever i hvert fald, at december kan være ekstra stressende, og hvis det stod til mig, skulle der kun være én julekalenderudsendelse hver dag fra klokken 17-17.30. Så var det overstået

Uroen skyldes nok søvnmangel
Henriette Lindhardt, nyansat børnehaveklasseleder på Nørremarksskolen i Vejle, har arbejdet i daginstitutioner i 17 år:
Ærligt talt er jeg lige nu ret rystet over, hvor meget uro, der kan være i sådan en ganske almindelig børnehaveklasse. Og jeg kan sagtens forestille mig, at en stor del af uroen skyldes søvnmangel. Så jeg gruer lidt for min første december. Det plejer at være en måned, der tærer ekstra på overskuddet hos både børn og voksne. I mine egne børns skole lavede vi, forældrene imellem, en aftale om, at børnene kun så genudsendelsen af TV2's julekalender dér sidst på eftermiddagen. Det råd har jeg siden givet til mange forældre: Lav en aftale, så ingen børn behøver at føle sig uden for legen dagen efter. Klokken otte skal de altså ligge i deres senge. Det gælder både børnehavebørn og børn i indskolingen.

Børn har brug for en lur
Pensioneret institutionsleder Lene Nielsen har arbejdet som leder og børnehavepædagog i 38 år:
I gamle dage, til og med 1970'erne i hvert fald, havde vi jo en fast sovetime for alle børn i børnehaven fra klokken 12 til 13. Det var en anden tid, men jeg mener stadig, at børn, der møder i børnehaven klokken seks om morgenen, har brug for en lur i dagens løb. Sengetider er nok noget af det, jeg har snakket mest med forældre om, og mit råd har altid været at lægge en fast sengetid klokken 19 eller 19.30. Den skal ikke stå til diskussion. Jeg har også taget fat i forældrene, når jeg hørte, at et barn faldt i søvn i bilen på vej hjem fra børnehaven. Hvis de sover dér sidst på eftermiddagen, kan de netop ikke falde i søvn om aftenen.

TV2: Familierne har selv bedt om det

TV2 sender for 15. år i træk titusindvis af danske småbørn alt for sent i seng. Sådan vil seerne nemlig have det, siger TV2's programplanchef Susan Duelund.
Når man ved, hvor stor betydning det har for et barn at få en tilstrækkelig lang og rolig nattesøvn, kan det godt undre, at TV2 nu for 15. år i træk sender julekalender for hele familien fra 20-20.30, hvor børn op til ti år bør ligge og sove trygt i deres senge.
"Det er jo stik imod de yngste seeres interesse," siger børne- og ungdomspsykiater Allan Hvolby, der selv har en søn, Mikkel på ni år.
Det er Susan Duelund dog lodret uenig med ham i.
"Seertallene fortæller os, at seerne foretrækker sendetidspunktet klokken 20. Da har alle i familien åbenbart tid til at sætte sig ned, og vores familiejulekalender er netop ikke kun for børn, men for hele familien," siger programplanchefen, der dog indrømmer, at stationen hvert år får en del klager over det sene sendetidspunkt.
Sidste år så over en million danskere 'Mikkel og guldkortet' på TV2 klokken 20. Heraf var flertallet voksne. 92.000 seere, knap hver tiende seer, var mellem tre og syv år. 180.000 var mellem tre og ti år, viser TV2's egne målinger.
"De gange, hvor vi på grund af håndbold har været nødt til at sende julekalenderen klokken 18.25, har seertallet været markant lavere. Selv blandt de yngste seere faldt en tredjedel fra," siger Susan Duelund og peger på, at dagens afsnit kan ses på nettet og Sputnik, når man selv vil, og at afsnittet fra dagen før genudsendes klokken 17.10.
Den forklaring køber Allan Hvolby nu ikke helt. Efter hans mening er 180.000 uudsovede småbørn en temmelig høj pris at betale for at få høje seertal.
"Vi skal helt op i 12-14 ås alderen, før børnene begynder at kunne holde til en sengetid klokken halv ni eller ni. Til dagens afsnit hører jo også en låge i papkalenderen, og den er i hvert fald ikke rettet mod teenagere," siger han, men erklærer sig dog enig med Susan Duelund i, at sengetider, uanset hvad der kommer i tv, er forældrenes ansvar.
"Vi kan bare lade være med at købe kalenderen og så i øvrigt aftale på forældremøderne, at alle børn ser afsnittet fra dagen før. Så opstår der ikke pres eller misundelse, fordi nogle enkelte børn får lov til at sidde og se de nyeste afsnit," siger han.


Søvnrytmen skal ændres totalt
Nogle børn vil bare ikke i seng før efter klokken 22. Her er løsningen ikke bare at smide dem i seng to timer tidligere. Ændringer i søvnrytmen bør ske gradvis, anbefaler børne- og ungdomspsykiater Allan Hvolby:
"Det kræver stor tålmodighed at bryde den tillærte vane med at sove så sent. Typisk begynder man med at lægge barnet 10 minutter tidligere i seng, og så fortsætter man med den sengetid i en uges tid. Det er vigtigt, at barnet falder i søvn forholdsvis hurtigt, så sengen vækker en forventning om, at her sover jeg. Det er generelt ikke godt at ligge længe vågen i sin seng, fordi det så kan blive en ubevidst adfærd," forklarer han.
Når den nye sengetid er godt indarbejdet, kan forældrene rykke den 10-15 minutter mere, fortsætte sådan en uges tid og derefter igen sende barnet i seng en smule tidligere.
At få et barn to timer tidligere i seng tager et par måneder eller tre. Principperne gælder i øvrigt også for voksne, meddeler psykiateren.

Vi bliver syge og fede af mangel på søvn
Fedme. Forskning viser, at mangel på søvn ­ændrer stofskiftet, så vægten lettere øges. Trætte mennesker har samtidig mest lyst til søde og fede ting, der kan booste deres energiniveau.
Hudproblemer. Under dyb søvn producerer hjernen væksthormoner, der får børn til at vokse, men også forynger og reparerer kroppens øvrige ­celler, herunder hudcellerne. Blandt læger er det almindeligt anerkendt, at patienter, der sover godt, ­heler hurtigst efter en operation.
Sygdomme. Undersøgelser har blandt andet vist en forbindelse mellem kræft og skifteholdsarbejde. Under dyb søvn genopbygges desuden kroppens immunceller, der beskytter imod smitte. Også diabetes og hjerte- kar-sygdomme forbindes med dårlig søvn.
Psykisk ustabilitet. Amerikanske undersøg­elser har blandt andet vist, at teenagere, som går i seng inden klokken 22, er 25 procent mindre tilbøjelige til at få depressioner og selvmordstanker end jævnaldrende, der går senere i seng. Børns adfærd bliver mere forstyrret af manglende søvn end voksnes.
Indlærings- og hukommelsesbesvær. Under søvn genaktiveres de centre i hjernen, der har været aktive i dagens løb. Hjernen systematiserer og lagrer det indlærte, så det kan bruges senere.

Kilder: Overlæge Jan Ovesen, Scansleep, og børne og ungdomspsykiater Allan Hvolby, Børne og Ungdomspsykiatrisk Afdeling i Esbjerg.

God søvn hygiejne
At sove godt er en betinget refleks. En kunst, børn skal opdrages til. Her beskriver overlæge og søvnmediciner Jan Ovesen et ideelt aftenritual for en ganske almindelig børnefamilie:
Fælles aftensmad uden tv. Det betyder noget for natteroen, at familien har haft tid til at tale sammen, og at børnene har tid til at spise sig ordentligt mætte nogle timer, inden de skal sove.
Et bad virker beroligende og lægger op til lidt ­ekstra omsorg. Tandbørsten er også et godt ­signal om, at nu nærmer tiden sig.
Måske et glas mælk.
Godnathistorie eller godnatsange er med til at tvinge forældrene til nærvær. Børn sover bedst, hvis de er tanket ordentligt op med opmærksomhed, kærlighed, mad, drikke og tryghed. Levende forældre er bedre godnathistoriefortællere end dvd'er og cd'er.