Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2006 Nr.: 28
Nedskæringer; Spar sygdom væk
Politikerne på Københavns Rådhus vil nedsætte medarbejdernes sygefravær med to dag per person om året. Samtidig spiller den ud med besparelser, som vil koste knapt 90 fuldtidsstillinger alene på institutionsområdet. En ejendommelig form for logik, mener de pædagogiske organisationer i hovedstaden
Af: Peter Bøgsted
Politikerne på Københavns Rådhus har tilsyneladende udviklet en ny og temmelig ejendommelig form for logik efter devisen, "meget arbejde gør folk syge - endnu mere arbejde gør dem raske."
Det i hvert fald det indtryk, de pædagogiske fagforeninger i hovedstaden, BUPL, Landsforbundet for Socialpædagoger (LFS) og Socialpædagogernes Landsforbund (SL) har fået efter at have stiftet bekendtskab med Børne-og Ungeudvalgets udkast til budgettet for 2007.
Politikerne bag udkastet har på en eller anden måde fundet ud af, at medarbejdere i institutioner og skoler i gennemsnit vil være syge to dage mindre til næste år. Og vupti har de sparet knapt 23 millioner kroner alene på institutionsområdet. Det svarer til en personalereduktion på omtrent 90 fuldtidsstillinger. Retfærdigvis skal det nævnes, at der på den anden side er afsat 4,5 millioner kroner til at forebygge sygdom.
Formand for BUPL Hovedstaden, Henriette Brockdorff, mener, at politikerne på den måde vender tingene på hovedet.
"Vi har bestemt ikke noget imod, at man vil gøre en indsats for at forebygge sygefravær. Tværtimod. Men det er en forkert rækkefølge, når man først fjerner virkarpengene for derefter at sætte noget forebyggende i gang. Det betyder, at de medarbejdere, som er på arbejde, skal løbe hurtigere. Og øget arbejdspres er en af grundene til, at folk bliver syge, så det her vil snarere skabe mere sygdom - ikke mindre," siger Henriette Brockdorff.

Hurtigere modne. Hvis politikerne vil gøre noget ved sygefraværet, skal der satses målrettet på at bedre arbejdsmiljø, mener organisationerne.
"Vi ved, at omkring en tredjedel af sygefraværet skyldes arbejdsmiljøet. Så der kan skabes gode resultater, hvis politikerne er parate til at investere i bedre fysiske rammer, god personalepolitik og ikke mindst sikrer, at institutionerne har en fornuftig driftsøkonomi, hvor der er tilstrækkelig ressourcer og personale til at klare de stadig flere opgaver, de får pålagt. Men i stedet har de spillet ud med en række spareforslag, der vil øge presset på medarbejderne," siger Henriette Brockdorff.
Ifølge en liste, som organisationerne har udarbejdet, beløber Børne- og Ungeudvalgets samlede spareforslag på daginstitutioner, fritidshjem og klubber sig til omkring 90 millioner kroner.
Ud over manøvren med så at sige at udskrive kollektive raskmeldinger, vender organisationerne sig især mod et forslag om flere lukkedage i fritidsinstitutionerne og mod, at politikerne foreslår, at københavnske børn fra næste år skal starte direkte i børnehave, når de er 2 år og 10 måneder og ikke som nu, når de er 3 år. Det vil give en besparelse på 34,5 millioner kroner.
"Man kan sige, at politikerne med et pennestrøg vil gøre børnene to måneder mere modne, men det er der hverken pædagogisk eller videnskabeligt belæg for. I dag sluses børnene ind i børnehaverne gennem et to måneders introduktionsforløb, hvor ressourcerne er de samme som i vuggestuerne. For de fleste børn vil en tidligere start i børnehave betyde mindre tryghed og mindre overskuelighed, fordi der er færre medarbejdere, flere børn på stuerne og højere tempo og støjniveau," siger Henriette Brockdorff.

Et ambitiøst mål. Børne- og Ungdomsborgmester Bo Asmus Kjeldgaard (SF) bedyrer overfor Børn&Unge, at besparelserne på institutionsområdet ikke er SF-politik, og at han vil arbejde på at få det, han kalder den latterlige personalebesparelse med henvisning til færre sygedage, ud af budgetforslaget. Han tilslutter sig også organisationernes kritik af forslaget om, at børnene skal starte tidligere i børnehave.
"I SF synes vi, det er urimeligt, at børneinstitutionerne skal holde for med besparelser. Specielt i en tid, hvor alle taler om at skabe bedre kvalitet i institutionerne. Jeg har også tidligere vendt mig mod den såkaldte omstillingsplan for København, hvor årlige omprioriteringer på budgettet i realiteten dækker over løbende besparelser en årrække frem. Samtidig må jeg sige, at det skuffer mig, at Ritt Bjerregard som overborgmester har sagt god for den elendige økonomiaftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening, som sætter nogle meget snævre rammer for kommunernes udgifter til service," siger Bo Asmus Kjeldgaard og sparker bolden videre til Socialdemokraterne.
"Hvis nedskæringerne skal af bordet, afhænger det af, om Socialdemokraterne vil være med eller ej. Vil de det, har vi et flertal sammen med Enhedslisten."
Jan Andreasen, der er medlem af Børne- og Ungeudvalget for Socialdemokraterne, undrer sig såre over Bo Asmus Kjeldgaards udmelding.
"Det er et enigt udvalg med borgmesteren i spidsen, der står bag budgetindstillingen. Så hvis han vil fjerne besparelser i den størrelsesorden, må han komme med alternativer indenfor budgetrammen. Det nytter ikke noget, at han stikker halen mellem benene og løber fra sit ansvar," siger Jan Andreasen.
Han mener imidlertid heller ikke, at det er særlig realistisk at budgettere med to dages reduktion af sygefraværet allerede fra næste år.
"Det er et meget ambitiøst mål. Kommunen har ikke de store erfaringer med tiltag, der bringer fraværet ned, men noget må der gøres, for København ligger tårnhøjt hvad angår sygefravær. To færre sygedage per medarbejder om året er en udmærket målsætning, som måske kan opfyldes ad åre, men det kræver, at vi gør noget for at forbedre arbejdsmiljøet. Derfor foreslår vi, at det skrives ind i den resultatkontrakt, lederen indgår med forvaltningen, at der skal være mere opmærksomhed på arbejdsmiljøet i organiseringen af det daglige arbejde, siger Jan Andreasen og tilføjer, at det må vise sig i løbet af budgetprocessen hvilke besparelser, man lander på:
"Det er jo kun en del af dem, der vil blive effektueret. Men jeg kan godt forstå, at det skaber uro blandt organisationer og medarbejdere, når vi sætter alle spareforslag i spil. Derfor har vi også for tiden en voldsom diskussion om hele processen omkring budgettet."