Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 07
Kommuner truer med storlockout
Kommunerne truer med total lockout, hvis fagforbundene udsender strejkevarsel i 2011. Det lægger pres på fagforbundene, vurderer arbejdsmarkeds­forsker.
Af: Steffen Hagemann
Samtlige offentligt ansatte risikerer at blive lockoutet ved overenskomstforhand­lingerne i 2011. Det er de kommunale arbejdsgivere i Kommunernes Landsforening (KL), der nu truer med det tungeste konfliktvåben, en total lockout.
Kan KL og fagforeningerne ikke blive enige om en ny overenskomst i 2011, vil 520.000 offentligt ansatte blive lockoutet, og rådhuse, børnehaver og skoler vil være lukket.
Truslen om total lockout lægger et stort pres på fagforbund som BUPL, når overenskomstforhandlingerne går i gang, mener arbejds­markedsforsker Jørgen Steen Madsen, professor på Københavns Universitet.
"Det gør det jo, men det er også det, der er meningen med det," griner han.
Men der er ikke så meget at grine af for fagforbundene, hvis lockouten bliver en realitet. Det kan blive meget dyrt at skulle understøtte samtlige medlemmer, påpeger Jørgen Steen Madsen.
"Det er meget store summer, man skal spare op i strejkekasserne, og spørgsmålet er, om medlemmerne er parate til at samle så mange penge sammen," siger han.
Samtidig vil hverken strejke eller lockout ramme kommunerne på pengepungen. Tværtimod.
"Kommunerne kan spare utrolige summer, for så sparer de den samlede personaleudgift," siger arbejdsmarkedsforskeren og understreger, at så let er det ikke for kommunerne at lockoute:
"Men selvom kommunerne ikke mister penge, bliver de underlagt et stærkt offentligt pres."
Da de offentligt ansatte - herunder pæda­gogerne - strejkede i 2008, var det forventet, at regeringen ville gribe ind og standse konflikten. Men regeringen lod strejken gå sin gang og overlod det til parterne selv at finde frem til et forlig.
"Der er skabt en ny situation, hvis det bliver en fast praksis, at regeringen vil være afventende. Og så er der set fra arbejdsgiverside behov for en kraftigere reaktion for at øge den gensidige ansvarlighed og presse hinanden til at indgå forlig," vurderer Jørgen Steen Madsen.
Han påpeger, at en strejke ikke kun har betyd­ning for de forhandlinger, man er i gang med næste år.
"En konflikt er ikke så meget et udtryk for, at man opnår et kæmpemæssigt gennembrud i forhandlingerne. Den har også en præventiv effekt, i og med at den også i det længere perspek­tiv, i de kommende overenskomstrunder, skal presse arbejdsgiverne til at give indrømmelser, som de ellers ikke ville have givet," siger Jørgen Steen Madsen.