Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 19 Børn&Unge som e-paper
TEMA: PSYKISKE ARBEJDSSKADER. Lise-Lotte Laugesen fik stress. Kroppen går i stykker
Pædagog Lise-Lotte Laugesen blev sygemeldt med stress efter omstruktureringer og byggekaos på sin arbejdsplads. Hun anmeldte sin sygdom, for ’stress skal ikke ties ihjel.’
Af: Marie Bille
Stress står der i feltet ’diagnose’ på den anmeldelse, som Lise- Lotte Laugesen tager frem fra en sort mappe med de mange papirer fra hendes tid som sygemeldt. Lise-Lotte Laugesen er en af de pædagoger, der sidste år sendte en anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen om en psykisk erhvervssygdom. Hun blev sygemeldt med arbejdsrelateret stress efter en periode, hvor hun følte sig presset på sit arbejde i Børnehuset Hesselholt i Arden.
»Jeg blev mere og mere hudløs, og jeg havde det ikke ret godt. Jeg gik med sådan en ked-af-det-hed hele tiden, nærmest en depression. Jeg fik ondt i maven, når jeg skulle på arbejde. Jeg har en rigtig god kollega, og bare hun kiggede på mig, var det, som om vandet stod op i øjnene. For hun kunne jo godt se, hvor det bar hen. Lige pludselig kunne jeg bare ikke mere. Så gik jeg til lægen og blev sygemeldt,« fortæller Lise-Lotte Laugesen.

Byggerod. Forud for Lise-Lotte Laugesens sygemelding og anmeldelse til Arbejds­skadestyrelsen ligger en kaotisk periode i Børnehuset Hesselholt i Arden, hvor Lise-Lotte Laugesen arbejder.
I dag er der roligt i institutionen, hvor ­børnene leger på den store grønne legeplads bag huset, og de nylagte fliser og det rød-hvide afspærringsbånd mellem små jordbunker foran institutionen er den sidste rest af det byggekaos, som herskede, da børn og pædagoger flyttede ind i de nye lokaler i 2013.
Kommunen skulle omstrukturere, flere institutioner blev samlet, og en ny institution skulle tages i brug. Her blev Lise-Lotte Laugesen flyttet hen sammen med et nyt hold kolleger. Men byggeriet var ikke færdigt, da institutionen startede op, så børn og personale rykkede ind i flytterodet.
Håndværkere arbejdede på at få huset færdigt side om side med pædagoger og børn. Legepladsen havde endnu ikke et hegn, så de måtte låne naboinstitutionens legeplads, og en dag var der ingen døre til toiletterne. De skulle males.
»Det hele rodede,« siger Lise-Lotte Laugesen om perioden.
»Vi haltede hele tiden bagefter. Det var ikke til at få hverdagen til at køre, for alle var så forvirrede.«
Hverken Lise-Lotte Laugesen selv eller hendes kolleger havde troet, at Lise-Lotte Laugesen, der også er tillidsrepræsentant, kunne blive overbelastet. Hun er sådan en, der godt kan lide at have travlt og mærke, at der har været gang i den på arbejdet. En af dem, der siger ja til alt, kan alt, gør alt og er med alle steder.
»Jeg har en høj tærskel for, hvad jeg synes, der er godt nok. Den kunne jeg slet ikke give køb på. Men det er man jo nødt til, hvis du bliver sat i sådan en ­situation, hvor du skal starte noget nyt op.«
En dag blev det for meget for hende.
»Når du pludselig ikke har indflydelse på det, der er omkring dig, så vælter det,« siger Lise-Lotte Laugesen.

Kroppen går i stykker. En fredag lige før jul gik Lise-Lotte Laugesen til sin læge, som sygemeldte hende med arbejdsrelateret stress. Lise-Lotte Laugesen kunne ikke slappe af. Tankerne kørte derudaf. Hun havde ingen energi, og alt det, hun normalt kunne klare i en håndevending, virkede helt uoverskueligt.
»Man synes næsten, man går på væggene. Jeg kan ikke sidde ned, jeg kan ikke slappe af. Kroppen farer af sted. Så løber man, så går man, så gør man rent. Man kan slet ikke slappe af,« fortæller hun om de symptomer, hun oplevede.
»Har man prøvet det, så bliver man faktisk rigtigt forskrækket over, at det har så voldsom en indvirkning på ens krop. Det er nærmest kroppen, der går i stykker, uden at der er noget fysisk at se. Det føles voldsomt,«tilføjer hun.

Sagen afvist. Lise-Lotte Laugesen valgte at sende en anmeldelse til Arbejdsskadestyrelsen, hvor hun angav de påvirkninger, som hun mener, gjorde hende syg. Anmeldelsen skrev hun sammen med fællestillidsrepræsentanten.
’Strukturændringer, sammenlægningen af flere institutioner, opstart i et nyt ufærdigt hus, håndværkere rundt om det ibrugtagne afsnit, ingen udendørs legeplads, seks ugers efteruddannelse lige op til opstarten af ny institution, manglende støjdæmpning, nye kolleger og fortsat øget tildeling af opgaver.Alt sammen på samme tid’, skrev de i anmeldelsen.
Efter halvanden måned fik Lise-Lotte Laugesen svar fra Arbejdsskadestyrelsen, som afviste at anerkende hendes stress som en arbejdsskade.
’Selvom du har oplevet øget tildeling af arbejdsopgaver og kaotiske tilstande i forbindelse med strukturændringer, så er der således ikke sandsynliggjort længerevarende arbejdsmæssige belastninger eller belastende begivenheder, der kan anses for at give en arbejdsbetinget psykisk sygdom’, skriver styrelsen i afvisningen.

Bliver sårbar. Lise-Lotte Laugesen vidste godt på forhånd, at det er så godt som umuligt at få arbejdsrelateret stress anerkendt som en arbejdsskade. Hun anmeldte ikke for at få erstatning, men for at dokumentere, at hendes sygemelding skyldtes forhold på arbejdet.
»Jeg var slet ikke overrasket over, at der ikke kom noget ud af det,« siger Lise-Lotte Laugesen, der i dag er tilbage på arbejde i Børnehuset Hesselholt.
Psykologsamtaler gennem kommunens beredskab og støtte fra kolleger og ledelsen i institutionen fik hende ud på den anden side.
»Når man så er kommet godt igennem, så er det jo også fint, og jeg tænker ikke i dag, at jeg har en decideret skade. Men vi ved jo alle sammen, at når man først har prøvet det en gang, så bliver man sårbar,« siger hun.
Lise-Lotte Laugesen mener, at det er ­vigtigt, at pædagoger bliver ved med at anmelde arbejdsrelateret stress til Arbejdsskadestyrelsen, for problemet skal ikke ties ihjel.
»Hvis vi bliver ved med at anmelde det, og det kommer frem, hvor mange vi egentlig er, så tror jeg, det har en betydning for, at arbejdsrelateret stress kan blive anerkendt en dag. Men også for, at kommunerne er nødt til at tænke lidt anderledes, når man farer til at starte noget nyt op for at spare penge.For det har nogle omkostninger,« siger hun.

Bedre tidlig indsats. Thomas Hou Nielsen er arbejdsmiljøkonsulent i Mariagerfjord Kommune, hvor Lise-Lotte Laugesen er ansat. Han vil ikke kommentere på den konkrete sag, men kommunen har lært af de omstruktureringer, som pædagogerne har været igennem, siger han. De arbejder på at blive bedre til at handle, inden det går galt, og ansatte går ned med stress.
»Vi vil gerne blive endnu bedre til den tidlige indsats. Til at spore signaler og stresstegn, så vi kan sætte ind med hjælp så tidligt som muligt i processen,« siger Thomas Hou Nielsen
Kommunen laver hvert år en arbejdsmiljøredegørelse, og de seneste år har den peget på, at det psykiske arbejdsmiljø fylder mere og mere i folks bevidsthed.

Reelt problem. Kommunens opfordring har gennem flere år været, at psykiske skader, der skyldes arbejdet, skal anmeldes til Arbejdsskadestyrelsen. For systemet fejler, når det kommer til psykiske arbejdsskader, mener Thomas Hou Nielsen.
»Vi får simpelthen ikke grebet dem, der overbelastes rent mentalt på arbejdet. De får ikke den anerkendelse i systemet og den erstatning, som de er berettiget til på samme måde, som hvis det var en hvilken som helst anden skade, en fysisk lidelse, som er meget nemmere at få øje på. Det er et udtryk for, at hele arbejdsskadesystemet ikke er nået særligt langt i forståelsen af, hvad nedslidning på arbejdet er,« siger Thomas Hou Nielsen.
»På et eller andet tidspunkt er der nogen, der er nødt til at vågne op og se, at det her er et reelt problem, som der skal gøres noget ved.«