Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 18 Børn&Unge som e-paper
Ny forskning i den danske model. Magtbalancen er tippet
Arbejdsgiverne sidder med stærke kort på hånden, når der er konflikt på det offentlige arbejdsmarked.
Et nyt forskningsprojekt undersøger, hvordan magtbalancen blive mere lige
Af: Steffen Hagemann
En god gammeldags arbejdskamp forløber sådan her: Arbejderne strejker eller bliver lockoutet af fabriksejeren og får ingen løn. Men samtidig tjener fabriksejeren ingen penge. Nu er styrkeprøven, hvem kan klare sig længst uden at tjene penge: Hvornår begynder det at gøre så ondt, at man kommer tilbage til forhandlingsbordet med en mere forhandlingsvillig attitude?
Arbejdskampe er stadig en helt legitim ingrediens i den danske model, hvor arbejdsmarkedets parter selv aftaler overenskomster. Det ved pædagoger godt, for i 2008 stemte de nej til den overenskomst, som BUPL havde forhandlet hjem, og blev kastet ud en månedlang strejke.
Også lærerne kender til arbejdskamp. Da Danmarks Lærerforening ikke ville give Kommunernes Landsforening (KL) indrømmelser nok i diskussionen om lærernes arbejdstidsregler under overenskomstforhandlingerne i 2013, blev lærerne lockoutet i 24 dage, hvorefter regeringen greb ind med en lov. Den gav arbejdsgiverne lige præcis det, de havde bedt om, nemlig et opgør med lærernes arbejdstidsregler.

Skævt. Men arbejdskampene viser, at magtbalancen er skæv, når offentlige arbejdsgivere og ansatte griber til konfliktvåbenet, fortæller Laust Høgedahl fra Center for Arbejdsmarkedsforskning, Aalborg Universitet.
Problemet for den danske model i den offentlige sektor er, at arbejdsgiverne kan spare penge, når de iværksætter en konflikt, forklarer Laust Høgedahl. I 2013 sparede kommunerne 1,3 milliarder kroner ved ikke at udbetale løn til lærerne under lockouten.
»Hvis man har et system, hvor magtbalancen ikke er lige mellem arbejdsgiver og arbejdstager, skaber det mistillid, og så fungerer modellen ikke. Den danske model bygger på, at der er nogenlunde proportioner i konfliktvåbnene, så begge ­parter har interesse i, at det ikke ender i en åben arbejdskonflikt,« siger han.
Samtidig er der mulighed for et lovindgreb.
»Man er som arbejdsgiver en del af det parlamentariske grundlag og har endda mulighed for at afslutte en selviværksat konflikt med et regeringsindgreb,« siger han.

Norsk balance. Nu skal Laust Høgedahl forske i, hvordan der kan skabes lidt mere balance i de offentlige arbejdskampe. Han har påbegyndt et forskningsprojekt, en såkaldt post.doc, der skal undersøge, hvordan man forhandler og konflikt­løser i det offentlige i de andre nordiske lande. Forskningsprojektet er blandt andet støttet af BUPL.
Laust Høgedahl har allerede fundet en væsentlig forskel: I Norge er regeringsindgreb i arbejdskonflikter, som vi så det i Danmark med lærerkonflikten i 2103, heller ikke unormalt. Men her udarbejder et uafhængigt lønråd den lov, der skal gælde som overenskomst ved regerings­indgreb. I Danmark er det regeringen og regeringens embedsmænd, der skriver loven. For lærerne betød det, at de endte med at få en overenskomst, der ensidigt tilgodeså arbejdsgivernes krav om arbejdstid.
»Den norske model kunne være interessant at overveje i en dansk sammenhæng. Det kunne være med til at skabe lidt mere balance i forhandlingerne,« mener Laust Høgedahl.
Han regner med at afslutte forskningsprojektet i efteråret 2017.