Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2003 Nr.: 05
ARBEJDSMILJØ - Pædagogik på 6500 kvadratmeter
Opgaven synes næsten håbløs, men det kan faktisk lade sig gøre at drive hæderlig, men ømbenet fritidspædagogik på en stor, mokkabrun skole med 230 meter mellem det diminutive fællesrum og de bagerste ensomme skolelokaler. Men det er kun i kraft af vilje og fleksibilitet hos pædagogerne.
Af: John Peters
Når man kører fra Viborg mod Holstebro bliver det sparsomt med biler på landevejen efterhånden som turen går mod nordvest, og sparsommeligheden i den danske bilpark bliver endnu mere udtalt, når man drejer af landevej 513 mod Nr. Nissum mellem Struer og Thisted. Så er der god plads og tid til både mobilsnak og den medbragte termokaffe. Vi bevæger os gennem et landskab uden forskønnende elementer, i hvert fald i januar, og bortset fra nogle enorme, grå KFK-kornsiloer i synsranden er der ikke mange højdepunkter på turen til Nr. Nissum Skole tæt på Lemvig.
Selve skolen midt i den lille by er et typisk barn af Abba-tiden, mokkabrun med fladt tag, udviklet og næsten overvokset gennem knopskydning. Vi befinder os i en bunker med synlige gråmalerede betonspær, kæmpevinduer og kommercielt-korrekte, mørkebrune Hasleklinker på gulvene.
Der er dog forskønnende elementer på skolen. En stor, lys aula med scene og et stort koncertflygel bruges til morgensamling med morgensang for de omkring 400 børn, og udenfor er der masser af plads til at tumle sig på. Børnene i SFO'en Skattekisten bruger flittigt de mange muligheder for at køre cross, lege i huler eller klatre i stativerne, og det hænger måske sammen med nogle temmelig umulige og ret kedelige forhold indendørs - for nu at udtrykke det på vestjysk.
Lokalemæssigt er både børn og voksne udsat for et usammenhængende mareridt af lokaler spredt ud over den store skole, og en gennemgang af SFO'ens spændvidde tæller ikke mindre end 19 forskellige lokaler fordelt over en strækning på 230 meter. De nuværende 79 børn, hvoraf mere end halvdelen går i enten center eller specialklasser, er anbragt i små enklaver af klasselokaler. Her opholder de sig hele fritiden på SFO'en med deres stuepædagoger uden kontakt til andre børn eller voksne.

Klargøring og oprydning. Bortset fra et lille "fællesrum", hvor der ikke er plads til de 20 pædagoger og børnene, og et køkken med et mødebord, deler Skattekisten lokaler med skolen. Den ordning stiller store krav til de fysiske rutiner. Hver dag skal der stilles an til aktiviteterne i SFO'en, og som det sidste på dagen skal der ryddes op. Hver pædagog bruger minimum 20 minutter af arbejdsdagen på at få mokket legoklodser, tegnepapir, ler og andre legesager frem og tilbage i skabene, så lokalerne kan bruges til undervisning dagen efter. Og tingene skal stå på deres nøjagtige pladser, for de mange centerklassebørn kræver stram struktur og genkendelighed, så oprydningen skal foregå med omhu.
Lederen af Skattekisten, Gurli Olsen, lægger ikke skjul på, at lokaleforholdene på skolen går ud over pædagogikken, blandt andet fordi pædagogerne skal bruge en mængde tid på nogle praktiske opgaver, og det tager tid fra børnene.
»Vi er ind i mellem ret frustrerede over, at vi skal bruge så meget tid på at stille frem og tilbage. Samtidig bruger vi meget energi på at gå frem og tilbage på gangene. Men en af de mere negative ting er, at vi i det daglige har svært ved at komme i kontakt med hinanden, når vi arbejder på så lang afstand. Vi har ikke den nære kommunikation, som er så vigtig i det pædagogiske arbejde.«
SFO'en må godt benytte skolens faglokaler, og især computerrummet bruges flittigt af drengene. Sløjdlokalet og skolekøkkenet benyttes også jævnligt, men som i andre tilfælde kæver det nøje koordinering med skolens lærerstab at låne et faglokale. Skolens undervisning kommer i første række, og den ordning er pædagogerne i Skattekisten nødt til at indordne sig efter. Også andre indretninger virker besynderlige: Et depotrum med madvarer og husholdningsartikler ligger ca. 150 meter fra SFO'ens køkken, og mødelokalet ligger i skolens yderste led uden kontakt til de øvrige bygninger.

Det skal fungere. Både lærere og pædagoger er indstillet på, at SFO'en og skolen er nødt til at samarbejde under de vanskelige betingelser.
»Vi er nødt til at leve med de krav, som skolen stiller. Vi kan ikke bare anbringe en sofa i et hjørne, men skal først tale samme med lærerne om projektet. Børnene kan heller ikke lade deres ting blive fremme og arbejde videre med dem dagen efter og de kan f.eks. ikke altid hænge deres tegninger op på væggene - for de tilhører skolen. Vi er nødt til hele tiden at snakke med lærerne,« siger pædagog i Skattekisten Anita Tandrup, der har været ansat et par år. Hun suppleres af sin kollega Mariann Saugmansgaard Andersen:
»Stedet stiller store krav til omstillingsparathed, for vi skifter også lokaler hvert skoleår efter skolens behov, og vi er aldrig sikre på, hvor vi kan være. Og det er ikke kun de voksne, som har svært ved at overskue SFO'en.«
Lederen og de to pædagoger betragter deres arbejdsplads som en ren nødløsning, skabt af et behov for pasning uden at der er fulgt penge med til projektet. De er glade for hinanden og deres arbejde, også selv om det kan være vanskeligt at overskue hverdagen.
»Vi ved, at der har været planer fremme om renovering, og vi håber, at forholdene bliver bedre med årene. Men lige nu er der ikke udsigt til de store forbedringer,« siger Gurli Olsen.
Også forældrene synes, at deres børns forhold virker rodede og uoverskuelige. Forældrerådsformand Birgit Kloster kalder lokaleindretningen direkte uacceptabel og utryg, og hun mener, at det udelukkende er en gruppe gode og kompetente pædagoger, som får det hele til at hænge sammen.
»Det er ringe for ikke at sige sølle, at man byder børn den slags, og det er kun i kraft af en dygtig personalegruppe, at børnene trods alt har en fornuftig tilværelse i Skattekisten. Vi betaler en større og større pris for pasningen, og kvaliteten bliver ringere og ringere, og jeg frygter, at forældrene vælger at melde deres børn ud, hvis vi ikke får nogle ordentlige forhold,« siger Birgit Kloster.

AT kigger på Skattekisten
Arbejdstilsynet skal nu kigge SFO'en Skattekisten nærmere efter i sømmene. Det sker i forbindelse med en landsdækkende indsats rettet mod støj, indeklima og ergonomiske forhold. Den 27. januar tager en tilsynsførende fra Arbejdstilsynet på besigtigelse i Skattekisten, og bagefter bliver der skrevet en tilsynsrapport. Hovedformålet med tilsynsbesøget er at vurdere lokaleforholdene, som efter loven skal være hensigtsmæssigt indrettet. Tilsynsrapporten kan indeholde en vejledning eller direkte påbud om at ændre indretningen af lokalerne. I grelle tilfælde kan Arbejdstilsynet nedlægge forbud mod at bruge lokalerne. Børn&Unge følger sagen.

Fokus på arbejdsmiljø
Er der også for megen støj i jeres institution? Er indeklimaet dårligt? Bærer hverdagen præg af stress? Hvordan arbejder I med at forbedre arbejdsmiljøet i jeres institution? Og har I brug for hjælp? BUPL's hjemmeside sætter de næste uger fokus på arbejdsmiljøet i landets daginstitutioner, fritidsordninger og klubber.
Gå ind på http://www.bupl.dk/debat eller http://www.bupl.dk/arbejdsmiljø og kom med din holdning, diskuter og stil spørgsmål. Lisbeth Schmidt Jespersen, arbejdsmiljøansvarlig i BUPL's forretningsudvalg, debatterer med.
På hjemmesiden finder du også de seneste tal fra Arbejdstilsynet og andet materiale om arbejdsmiljø, stress og arbejdspladsvurderinger (APV).