Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2011 Nr.: 19
Ny børneminister: Der skal være pædagoger nok
Minimumsnormeringer skal indgå i de kommende økonomiforhandlinger med kommunerne. Børneminister Christine Antorini (S) vil have tilstrækkeligt mange veluddannede pædagoger i dag- og fritidsinstitutioner, ellers kan hendes vision for et bedre børneliv og en bedre forberedelse til skolen ikke lade sig gøre.
Af: Vibeke Bye Jensen
Christine Antorini har kun været børne- og undervisningsminister i 14 dage, da Børn&Unge lukkes ind i det eksamensgrønne ministerkontor. Som resten af regeringen holder hun sig tilbage fra at komme med løfter, der koster penge, for 'vi har jo arvet et milliardunderskud'. Men det skorter ikke på visioner for daginstitu­tionerne, for samarbejdet med skolen og for, at både pædagoger og lærere kan blive gode til at inkludere udsatte børn.
Christine Antorini er glad for, at den nye regering har turdet sætte de to områder - daginstitutioner og skole - sammen i ét ministerium for første gang, for det vil efter hendes mening gøre det lettere at diskutere overgangsproblemer fra børnehave til skole og fra skole til ungdomsuddannelser.
"Jeg er faktisk stolt over også at være blevet børneminister," siger hun.
Selvom daginstitutionsområdet kun fylder 12 linjer i regeringsgrundlaget i forhold til folkeskolens halvanden A4-side, mener Christine Antorini ikke, at det er udtryk for, at daginstitutionsområdet prioriteres lavere end skolen.
"Vi satser voldsomt på daginstitutionstilbud med god kvalitet, så børn får det med i bagagen, som de skal have med ind i skolelivet," siger hun.

Er daginstitutionernes formål udelukkende at gøre børn skoleparate?
"Nej, når vi vægter, at børn også skal være klar til at starte i skolen, er det ud fra et socialt synspunkt. For vi kan se, at gode daginstitutioner med veluddannede pædagogiske medarbejdere er rigtig gode til at løfte børn, som har problemer. Fordi vi har daginstitutioner, som næsten alle forældre vælger at bruge, har vi muligheden for at tage hånd om børn, som måske skal have noget ekstra med fra veluddannede pædagoger. Vi vægter dag­institutioner som helt afgørende for at give alle børn lige chancer. Derfor skal vi også have daginstitutioner af høj kvalitet."

Skal daginstitutionerne ikke først og fremmest sørge for, at børn får et godt børneliv?
"Jeg vil helst have, at de er både og. De skal selvfølgelig være steder, hvor børn kan leve i deres egen ret, og hvor de skal have mulighed for at lege, uden at legen nødvendigvis skal være voksenstyret og uden, at pædagogerne hele tiden skal være over dem. Men at det enten skal være den frie leg, eller at man skal på skolebænken, fra man er ét år, bliver enormt firkantet. Og det er slet ikke en del af daginstitu­tionens tradition, hvilket også afspejler sig i formålsparagraffen for daginstitutionerne, hvor det er præciseret, at der skal udvikles en hel vifte af forskellige kompetencer. Vi synes jo, at de pædagogiske læreplaner viser, at vi vægter den pædagogiske faglighed."

Du har sagt, at der er læring i al leg. Skal der være læring i leg, for at den har sin berettigelse?
"Der er en masse læring i leg, og det går de pædagogiske medarbejdere ind og stimulerer. Men selv når børn leger frit med hinanden, indgår de i sociale fællesskaber, hvor der også er læring. For mig er leg og læring en selvfølgelig del af det, der foregår i daginstitutionerne. Men det er ikke det samme som, at børn ikke 'bare' kan lege, for det foregår stadig i en social ramme med nogle spilleregler, som børnene skal lære. For mig er det ikke en religionskrig. Vi har godt forskningsmæssigt belæg for, at giver vi et kvalitetsløft, så får børnene lige chancer, som også rækker ind i skolelivet. Det betyder ikke, at fri leg er dårligt, men kan vi bruge daginstitutionerne til at give børnene en bedre basis for deres videre liv, er det en stor hjælp for samfundet og for børnene."

Ønsker minimumsnormeringer. At mange års nedskæringer på daginstitutionsområdet ikke har øget kvaliteten, anerkender Christine Antorini, da Børn&Unge spørger, hvad hun som det første vil gøre for sit nye ressortområde.
"Vi vil arbejde med en model for minimumsnormeringer, og vi vil begrænse antallet af lukkedage. De to ting er vores første mål, fordi de netop danner basis for gode daginstitutioner: Der skal være nok uddannede voksne omkring børnene, så man har mulighed for det pædagogiske udviklingsarbejde, som er nødvendigt og vigtigt. Lukkedagene skal minimeres, fordi det er en forudsætning for, at mor og far kan få deres familie- og arbejdsliv til at hænge sammen, og så at man i daginstitutionerne nemmere kan planlægge et sammenhængende pædagogisk forløb, hvilket jo er svært, hvis der er mange huller på grund af lukkedagene."

I vil sikre kvalitet i dagtilbuddene, men hvis du spørger pædagogerne, vil de sige, at det har de svært ved at levere i dag på grund af nedskæringerne. I mange kommuner oplever pædagogerne, at de er alene med en stor gruppe børn i lang tid. Det er der vel ikke meget kvalitet i?
"Det er sværere at sikre kvaliteten, hvis der er for mange børn pr. voksen. Her er vi tilbage ved minimumsnormeringerne, for det er ikke i orden, at der er så mange børn pr. voksen med det, vi vil med daginstitutionerne. Nogle af de steder, hvor det har været virkelig grelt, har der været klaget til kommunen, og det skal man også gøre. For der er rimelig præcise regler for, hvad et kvalitetstilbud er. Hvis kommunerne ikke lever op til dem, har pædagoger og forældre muligheden for at gå til det kommunale tilsyn og gøre opmærksom på, at der ikke leves op til kravene. Kommunerne kan jo ikke gøre hvad som helst. Regeringen er optaget af, hvordan vi kan løfte kvaliteten, men man må også tage fat lokalt, hvis man synes, at kommunernes tilbud ikke lever op til loven."

I år vil 60 procent af kommunerne skære på daginstitutionsområdet. Hvor langt ned vil I som regering tillade, at niveauet kommer?
"Kommunerne er vildt pressede, fordi de har befundet sig i en økonomisk spænde­trøje i 10 år i træk. De skal vælge mellem pest eller kolera, for enten skal de skære på børneinstitutioner, på folkeskolen eller på plejehjemmene."

Vil I tage dem ud af den spændetrøje?
"Vi har overtaget en økonomi i ruiner. Der er 85 milliarder kroner i underskud på statsbudgettet, og derfor bliver det en øvelse for os at få økonomien til at hænge sammen. Men det er vores prioriterede målsætning at løfte niveauet for daginstitutioner og skoler. Det gør vi stille og roligt i takt med, at der er økonomi til det. Men det ændrer ikke ved, at man skal holde kommunalbestyrelserne fast på rammerne for en basiskvalitet i daginstitutionerne."

Vil du gøre det?
"Vi vægter og prioriterer at løfte daginstitutionerne fordi børnene får et bedre børneliv, de lærer mere i skolen og er bedre klædt på til det samfund, de senere skal træde ind i. Selv om kommunerne har det svært økonomisk, skal de leve op til forskellige love, også på arbejdsmiljøområdet, som Børn&Unge har skrevet om."

Inklusion er vigtig. Regeringen prioriterer også inklusion af børn med forskellige vanskeligheder i almindelig dagtilbud. Det skal også diskuteres med kommunerne i forbindelse med økonomiforhandlingerne til foråret, siger børne- og undervisningsminister Christine Antorini.

Men hvordan vil I sikre, at inklusion ikke bliver en spareøvelse, sådan som vi har set det ske mange steder?
"Vi skal blive dygtigere til at hjælpe børnene med særlige udfordringer allerede i daginstitutionerne. I regeringsgrundlaget står der, at det skal ske 'med de støtteforanstaltninger, der skal til', og det er vigtigt, så det ikke bliver en spareøvelse. Inklusion skal ske ud fra en tanke om, at det sociale fællesskab er vigtigt for alle børn, også selvom de har særlige udfordringer."

Hvad skal der til, for at daginstitutionerne kan blive bedre til inklusion?
"Der ligger jo en ret underbygget viden om, at man allerede i børnehaven kan diagnosticere børn, som måske er ordblinde eller har andre vanskeligheder og hjælpe dem videre. Så enten skal man have pædagoger, der er efteruddannet til at tage sig af de udsatte børn, eller kommunerne skal opbygge ressourcecentre, som institutionerne kan trække på. Hvis man allerede i daginstitutionerne får identificeret børnenes vanskeligheder og har strategierne for en god overdragelse til skolen, håber jeg, at vi ikke vil se, at alt for mange børn bliver hægtet af i skolen."

Mindre bureaukrati. I regeringsgrundlaget nævnes det, at pædagogerne bruger en større del af deres tid på aktiviteter, der ikke er vendt mod børnene.

Skal noget af bureaukratiet væk?
"På daginstitutionsområdet er det ikke så meget regler, der er lavet af staten, der tager pædagogernes tid. Det er ofte regler, der kommer fra kommunerne. For eksempel har nogle kommuner tolket loven sådan, at der skal laves en pædagogisk læreplan for hvert barn. Men det er ikke det, som loven lægger op til. Jeg vil godt opfordre både pædagoger og kommuner til at se på, om man overfortolker og har noget unødigt bureaukrati. Nu er der en god anledning til at række hånden op og gøre opmærksom på, hvis man oplever den slags, for vi vil gerne se på det. Vi er optaget af, at der på ingen måde skal være bureaukrati for bureaukratiets skyld. Det skal gerne være noget, der er til gavn for børnene i sidste ende."

Ny nordisk daginstitution. Christine Antorini håber på en ny start for daginstitu­tionerne. Hun har en vision om en 'ny nordisk daginstitution', som baseres på en pædagogisk tænkning, der er genkendelig fra daginstitutionen og over i skolen. Den nye børneminister er inspireret af det nye nordiske køkken, der har givet nyt liv til traditionel mad og fødevarerproduktion.
"I virkeligheden har vi jo den samme pæda­gogiske tænkning i Danmark og i Norden, som bygger på reformpædagogikken fra slutningen af 1800-tallet, og som ikke har spor at gøre med 'hippiepædagogik', som den tidligere regering kaldte det. Den bygger på stærke sociale fællesskaber, hvor man både arbejder med børnenes faglige, personlige og almene udvikling og med læring, hvor man bruger legen til at udvikle børns kompetencer. Det er noget, der er helt specielt for de nordiske lande, og derfor har vi dygtige daginstitu­tioner. Jeg kunne godt tænke mig, at vi vendte tilbage til det bedste fra vores pædagogiske traditioner på vej ind i fremtidens samfund. Vi kan være stolte over, at vi i Danmark både har almendannet og uddannet befolkningen. Men vi skal ikke hvile på laurbærrene. Vi er nødt til at uddanne til nye kompetencer, og derfor skal vi føre den gode danske børnehavetradition videre ind den nye tid. Det kan vi kun gøre sammen med fagfolk, for de skal være bærere af både tradition og fornyelse."

Ministerens blå bog
Christine Antorini blev født den 23. maj 1965 i Jyllinge på Sjælland. I dag bor hun på Nørrebro i København. Hun har to voksne børn, Thor og Sofie, som er under uddannelse i København. Det italiensk/schweiziske efternavn har hun efter sin mor, der var lærer. Faren var mejerist og senere erhvervsskolelærer på slagteriskolen i Roskilde.
Christine Antorini er uddannet cand.comm. i offentlig forvaltning på Roskilde Universitetscenter, hvor hun gik fra 1989 til 1994. Hun havde job som faglig sekretær i HK's reformsekretariat fra 2004-05, var studievært på DR2 fra 2003-04, sekretariatschef i Forbrugerinformationen fra 1999 til 2003 og kommunikationsmedarbejder i Oticon fra 1995 til 1997.
Efter en årrække i Socialistisk Folkeparti meldte hun sig ud i 1999. I 2002 meldte hun sig ind hos Socialdemokraterne. I 2005 blev hun valgt ind i Folketinget i København. Ved det seneste valg var hun opstillet i Nordsjællands Storkreds og blev valgt igen.

Spørgsmål fra Facebook
På Børn&Unges facebookside spurgte vi, om pædagogerne havde spørgsmål til børne- og undervisningsminister Christine Antorini. Mange af spørgsmålene indgår i det samlede interview, men ét enkelt stillede vi direkte videre til ministeren. Det kommer fra Hanne Bendix:

Vil høre ministerens mening om skolepædagogernes fremtid, når Danmarks Lærerforening vil have pædagogerne ud af skolen. Hvad mener hun om, at fremtidens tolærersystem erstattes af lærer/pædagogsamarbejde? Og kan der inkluderes uden pædagogernes faglighed i indskolingen?
"Det er utrolig vigtigt, at pædagoger og lærere arbejder tæt sammen. Diskussionen om, at man skal til at lave hinandens arbejde, er ærgerlig. For selvfølgelig skal man respektere, at lærere har en uddannelse, som gør dem til eksperter i at undervise i deres linjefag og at tage sig af klasserumsledelse, forældresamarbejde og alt det, der hører til skolens kerneydelse. Pædagogers kernekompe­tence er alt det, som vedrører relationer, og hvad der sker i sociale fællesskaber og i de mere praktiske fag. Så lærere og pædagoger supplerer hinanden utroligt godt. Pædagogerne skal jo ikke til at undervise, men de kan spille en vigtig rolle i undervisningen. Vi sætter jo gang i et forsøg med tolærerordninger, som også kan være en lærer-pædagog-ordning. Jeg bliver så opløftet, når jeg ser skoler, hvor lærer-pædagog-samarbejdet fungerer godt, og jeg mener virkelig, at de to kompetencer er guld værd for enhver skole. Vi skal nu finde ud af, hvordan vi får sat dem i spil på en ordentlig måde. Meningen er ikke, at man skal føle, at man tager noget fra hinanden, men at man giver noget til børnefællesskabet."