Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2013 Nr.: 20 Børn&Unge i pdf-version
GUIDE: Sådan passer du på stemmen
Pædagoger bruger stemmen hver dag, og over halvdelen vil få knas med den. Alligevel passer de færreste på det vigtige arbejdsorgan. Med blot en beskeden indsats kan du forebygge stemmeproblemer.
Af: Henrik Stanek
Pædagoger synger, læser og taler med børnene i mange timer hver eneste dag. Når der er fri leg på stuen, kan der være så meget støj, at de må hæve stemmen til et niveau, der svarer til at råbe, for at blive hørt. Det kan stemmen ikke magte i det lange løb. »Hvis man ikke bruger den rigtige taleteknik, bliver stemmen udmattet. Men tale skal pædagogerne jo, så de kompenserer for trætheden ved at spænde i halsmuskulaturen på en uhensigtsmæssig måde,« siger audiologopæd Line Nyvang Warming, der behandler folk med stemmeproblemer og holder foredrag om præventiv stemmetræning. Udenlandske undersøgelser viser, at før eller siden får mellem 50 og 80 procent af pædagogerne problemer med stemmen. Der findes ikke tilsvarende danske undersøgelser, men pædagoger og andre professionelle stemmebrugere er overrepræsenterede i rehabiliteringscentrenes taleafdelinger.
»Pædagoger søger hjælp, når de har brugt stemmen forkert i så lang tid, at de er holdt op med at tale og synge. Men det tager tid at behandle en stemmelidelse og komme af med de dårlige vaner, som ligger bag,« siger Line Nyvang Warming.

Psykisk belastning. Stemmeforstyrrelser er ofte forbundet med fysisk ubehag og er i høj grad også en psykisk belastning, fordi en stor del af ens identitet er bundet til stemmen. Line Nyvang Warming anbefaler, at man ­forebygger, så det ikke ender med, at man skal i behandling.
»Vi er vant til, at vi bare har stemmen, men man er nødt til at passe på den. Første skridt er, at man lærer sin stemme at kende. Hvordan lyder den, når det føles henholdsvis rigtigt og forkert? Det tror jeg, at mange pædagoger kan mærke. Problemet er, at ingen har fortalt dem, hvad de skal gøre, når de kan høre, at der er noget galt, og derfor misbruger de stemmen endnu mere,« siger audiologopæden.

3 gode råd til din stemme
1. Drik rigeligt vand i løbet af dagen, ­og minimer kaffe og te
2. Lad være med at ryge
3.Sørg for, at du får din nattesøvn, så stemmen får tid til at hvile og restituere sig

Stemmelidelse har konsekvenser
Hvis du får en stemmelidelse, kan det føre til fysisk ubehag som fornemmelsen af at have en klump i halsen, trang til at hoste og rømme sig, øget slimdannelse eller en fornemmelse af tørhed. Det er en psykisk belastning. En stor del af din identitet ligger i stemmen, og uden stemme trækker mange sig socialt og siger nej til sammenkomster i familien.
Hvis du ikke kan bruge stemmen, kan du heller ikke få det job, du gerne vil have.
Du kan blive nødt til at sygemelde dig. Du skal bruge tid på behandling, typisk 7 til 10 gange á 45 minutter over et par måneder.

To slags stemmelidelser
Funktionelle stemmelidelser: Skyldes forkert brug af muskler og vejrtrækning. Stemmelæberne fejler ikke noget, men du bruger dem uhensigtsmæssigt. Det kan du afhjælpe med stemmetræning – og helt undgå med præventiv stemmetræning.
Organiske stemmelidelser: Skyldes forandringer i vævet ved stemmelæberne, så vibrationerne af slimhinderne afviger fra det normale, eller stemmelæberne ikke lukker tæt. Det kan skyldes sygdomme som knuder på stemmebåndet og kræft i struben. Det kan ikke undgås med præventiv stemmetræning.

Kvinder er mere udsatte
Kvinder får oftere problemer med stemmen end mænd. Onde tunger vil ytre, at de også taler mere, men forklaringen er, at deres stemmelæber kun er mellem 9 og 13 millimeter lange mod mænds 15 til 20 millimeter. Derfor taler kvinder med en frekvens, som får stemmelæberne til at mødes mellem 200 og 220 gange i sekundet, og det er dobbelt så mange gange som hos mænd. Hvis du som kvinde bruger stemmen i en tredjedel af din arbejdstid, mødes dine stemmelæber tre millioner gange. Hertil skal du lægge alt det, du siger i din fritid.

Varm stemmen op
Ligesom sportsudøvere varmer kroppen op, kan du som professionel stemmebruger varme din stemme op. Du kan varme op under bruseren, når du smører madpakke og i bilen på vej til arbejde. Du kan også lave små øvelser i løbet af dagen, så du har fokus på stemmen.

Stemmeøvelser to go
● Begynd dagen med at strække hals- og nakkemusklerne. Læg hænderne på brystet som modstand og stræk nakken bagover i et minut. Begynd med et let stræk, og øg modstanden gradvis, efterhånden som musklerne giver efter. Derefter strækker du nakken forover på samme måde.
● Undersøg tænderne med tungen. Luk munden helt og lad som om, du presser en luftboble ud i alle afkroge af mundhulen.
● Giv læber og kæbeled en tur ved at åbne munden højt op, gabe og stræk tungen langt ud af munden – opad, nedad og til siderne.
● Lav lette brummelyde som en bi, nyn, og lav glideøvelser med høje og lave lyde på vokaler, så lyden kommer i bølger. Først blødt og til sidst kraftigt.
● Få stemmen i gang på en måde, hvor du har fokus på dyb vejrtrækning, støtte ved at spænde let i underlivet, åbenhed i halsen og afspænding i tunge, kæber og læber.
● Grin højlydt og længe for at aktivere mellemgulvet. Du kan mærke, hvor det sidder, hvis du får ondt i maven af at grine meget.
● Sig som en motorcykel, der accelererer og skifter gear. Så skiftevis spænder og slækker du stemmelæberne.

Derfor går stemmen i overgang
Små piger og drenge taler i samme lyse toneleje, fordi deres stemmelæber stort set er lige lange og lige tykke. Men i 12-14 årsalderen udvikler drengene en anden vinkel på struben, og det strækker stemmelæberne ud, så stemmen går fra lys til mørk. Indtil drengene har vænnet sig til at styre muskulaturen i halsen på en ny måde, sker der knæk i stemmen. Det er også vinklen på struben, der gør, at mænds adamsæbler er tydeligere end kvinders.

Søg hjælp
Hvis du får problemer med stemmen, skal du søge hjælp. Gå til en øre-næse-halslæge. Du behøver ikke henvisning fra din praktiserende læge. Specialisten kender til problemer med stemmen, men det gør din læge måske ikke. Hvis øre-næse-halslægen vurderer, at du har brug for stemmetræning, bliver du henvist til et taleinstitut eller et rehabiliteringscenter.

Vejrtrækning styrer din stemme
Der skal luft til at sætte gang i stemmelæberne. Hvis der ikke kommer luft nok fra maveregionen op gennem halsen, kompenserer du ved at bruge musklerne i halsen til at presse den sidste energi ud af luften.
Værd at vide:
Luften skal bære din stemme. Når du trækker vejret, skal du kunne mærke det langt nede i kroppen. Giv slip på mavemusklerne helt nede i mellemgulvet, og få en fornemmelse af, at både maven og ryggen fyldes med luft.
● Træk vejret gennem næsen. Så kan du mærke, at mellemgulvet skal arbejde mere, end hvis du trækker vejret gennem munden, fordi næseåbningen er mindre.
● Hold skuldre og brystkasse nede. Sørg for, at du ikke strækker eller bøjer nakken, mens du taler. Åbn i stedet halsen, som når du gaber, giv slip i kæben og lad tungen hænge dovent ned i munden.
● Struben er en elevator. Elevatoren skal kunne køre op på første sal, når du hæver stemmen, være i stuen, når du taler i et behageligt toneleje, og køre ned i kælderen, når du laver dybe toner. Hvis du spænder i halsmuskulaturen, kan elevatoren ikke køre, og struben bliver træt, hvis du råber.
● Tal ikke for hurtigt. Tal i stedet i korte sætninger, så du kan trække vejret ofte, sænk taletempoet, så du åbner i halsen, og tal tydeligt ved at holde afstand mellem tunge og gane.
● Tale skal føles behageligt. Føles det rigtigt, er det rigtigt. Føles det forkert, er det forkert.

Skån stemmen
Tal fra maven og undgå at spænde i hals, kæbe, tunge og læber. Stemmen har det ofte godt om morgenen efter at have hvilet sig hele natten.
Brug benene: Hvis du straks fra morgenstunden råber hen over legepladsen, sætter du gang i et uhensigtsmæssigt mønster. Gå i stedet hen til børnene for at sige det, du vil.
Bevæg dig rundt på stuen: Det skaber ro, hvis du bevæger dig rundt, når du skal tale med alle børnene.
Vær lidt nonverbal: Lær børnene, at når du prikker én på ryggen, så skal barnet prikke videre. Når man mærker et prik, skal man sætte sig stille og roligt i en rundkreds eller ved bordet. På den måde gør du det til en leg at skabe opmærksomhed.
Minimer råb: Lad være med at råbe, hvis du har ondt i halsen. Lad også være med at hviske. Børnene kan godt forstå det, hvis du forklarer dem, hvorfor du taler lavt.
Vær bevidst: Bliv klar over de krav, der stilles til din stemme, og sørg for at hvile den i fritiden. Snak ikke i telefon i en time med veninden lige efter arbejdstid, og gå rundt til børnenes værelser frem for at råbe fra køkkenet, at aftensmaden er færdig.

Det etniske toneleje
Sprog og dialekter er tillært, og det er tonelejet til dels også. Når voksne kinesere taler i et højt toneleje, tillægger børnene sig den samme tone. Men tonelejet afhænger også af anatomien. Stemmelæbernes længde, tykkelse og spænding og tunge, læber og næsehule afgør sammen med den kraft, luften forlader lungerne med, hvilken lyd der kommer ud af munden. Mange mørke mennesker har stor lungekapacitet, relativt store læber og brede næser, hvor asiatere har det modsatte. Det er også med til at give en særegen etnisk klang.