Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2003 Nr.: 05
ANCIENNITESPRINCIPPET - Kommunal køkultur
Kommunerne behøver ikke længere at give børn plads i institutionerne efter anciennitet. Derfor vil nogle favorisere søskende, mens andre vil forsøge at fordele danske og tosprogede børn ligeligt i institutionerne. Ingen af de kommuner, som Børn&Unge har talt med, har planer om at sætte børn af arbejdsløse bagest i køen.
Af: Rikke Viemose
I 1991 var der 117 kommuner, der diskriminerede børn af arbejdsløse ved at sætte dem bagest i køen til en institutionsplads. Siden blev der rejst sager i både Slagelse og Esbjerg, der ønskede retten til at gøre forskel på familierne. Men loven blev ændret: I 1997 blev det slået fast, at alle børn havde lige ret til en plads - børn af arbejdsløse har mindst lige så stort et behov for at møde andre børn og lære at begå sig blandt dem, lød en af begrundelserne.
Nu er det igen blevet muligt at gøre forskel. Fra 1. januar har kommunerne kunnet favorisere særlige grupper af familier, når der skal fordeles pladser i daginstitutionerne, og socialminister Henriette Kjær (K) har i den forbindelse udtalt, at kommunerne nu lettere kan tage hensyn til, at forældre kan "bevare tilknytningen til eller komme ind på arbejdsmarkedet".
Det har naturligt nok skabt bekymring i BUPL, hvor formanden ikke skal grave dybt for at mindes forholdene i begyndelsen af 90'erne.
»Det handlede dengang i høj grad om at have en god kontakt til en pladsanviser, hvis man skulle have en plads. Jeg kender eksempler på forældre, der fik en plads til deres barn, fordi de blev ved med at troppe op på pladsanvisningen,« fortæller formanden for BUPL, Bente Sorgenfrey.

Pres på politikerne. Børn&Unge har kontaktet en række kommuner, og her viser det sig, at de fleste vil fortsætte med anciennitetsprincippet, som de hele tiden har gjort.
Kontorchef Hans Erik Larsen i Slagelse Kommune står over for at skulle orientere politikerne om ændringerne i loven, men han håber, at de vil vælge at holde fast i anciennitetsprincippet.
»Det er det, folk bedst kan forstå, og jeg tror, at det vil blive uigennemskueligt, hvis man vælger noget andet,« siger han.
Slagelse har tidligere haft en sag, hvor man satte børn af arbejdsløse bagest i køen. Tror du, at I kan finde på det igen?
»Ind imellem har der været sager fremme her i kommunen, hvor et forældrepar med to udearbejdende forældre har lagt pres på for at få en plads før andre. Så det er noget, som politikerne bliver nødt til at diskutere,« siger Hans Erik Larsen.
I Slagelse har man haft pasningsgaranti fra nytår, og derfor kommer ingen til at vente urimeligt længe på en plads. Det gælder også i de fleste andre kommuner i dag. Modsat midt i 1990'erne, hvor stort set ingen kommuner havde pasningsgaranti, kan hele 94 procent af dem nu prale af at have det.
Det gælder også i Sallingsund Kommune, hvor lederen af dagplejen, Bente Hørmann, fortæller, at alle børn er sikret en plads efter tre måneder.
»Vi har hele tiden kørt med anciennitetsprincippet, og det vil vi fortsætte med. Men det bliver da lettere for dem, der hidtil har omgået reglerne og sat arbejdsløses børn bag i køen. Det ved jeg, der er nogle, der har, og et eller andet sted ville det da også være lettere for os, hvis man kunne det. Men vores opgave er at give folk en plads, når de har behov for det.«
Også i Tinglev Kommune får børnene en plads efter, hvornår de er skrevet op på ventelisten.
»Vores instrukser for ventelisterne er under redigering nu, men der bliver reelt ingen ændringer,« fortæller lederen af pladsanvisningen, Anne Marie Hansen. Hun fortæller også, at man hele tiden har forsøgt at tage hensyn til, at søskende kunne få plads i samme institution.
»Vi har endnu ikke været nødt til at sætte andre bag i køen af den grund, men jeg vil gøre alt for at leve op til forældrenes ønsker,« siger hun.
I Bogense og Aabenraa forsøger man ligeledes at tage hensyn til søskende, men ellers har man ingen planer om at ændre på anciennitetsprincippet, hvor børnene får plads efter alder eller opskrivningsdato. I landets største kommune, København, har man ikke pladsgaranti og er netop gået over til at uddele pladser efter opskrivningsdato. Fra Socialministeriet har kommunen fået besked om, at alle skal stilles lige på ventelisterne, så længe der ikke er pladsgaranti. Politikerne ville ellers gerne kunne tage hensyn til søskende, men den går ikke, fordi man dermed skulle nedprioritere andre børn.

Tosprogede skal fordeles. I Skælskør tager man ikke særlige hensyn til søskende og har heller ingen planer om det, selvom man her har pladsgaranti. Og i Ishøj Kommune, hvor man har en del flygtinge og indvandrere, vil man heller ikke prioritere én gruppe frem for en anden.
»Men vi har altid tilstræbt, at der maksimalt måtte være 50 procent tosprogede i en institution,« fortæller lederen af pladsanvisningen, Winnie Hvam.
»Det har ikke betydet, at tosprogede har måttet ventet længere end andre, for vi har hele tiden haft masser af pladser. Nogle familier venter længere, fordi de ønsker en bestemt institution,« fortæller hun.
I Esbjerg, der i 1990'erne ønskede at sætte børn af arbejdsløse bagest i køen, lægger man op til en ændring, der betyder, at familier, der allerede har en plads, skal vente lidt længere tid på at få deres ønsker opfyldt end dem, der ikke har en plads. Men arbejdsløse vil ikke komme bagest i køen igen.
»Det kan der ikke blive tale om. Vi har jo også pasningsgaranti og oplever derudover en stor nedgang i børnetallet for tiden. Vi drosler lidt ned, men er opmærksomme på, at vi ikke skal lukke mange institutioner, så vi pludselig står og mangler steder igen,« fortæller dagpasningschef Lisbet Juhler.
Selvom Børn&Unges rundspørge ikke tyder på, at nogle kommuner vil sætte arbejdsløses børn bag i køen, er BUPL's formand Bente Sorgenfrey stadig bange for, at nogle vil misbruge de nye regler.
»Det kan godt være, at min frygt bliver gjort til skamme, men jeg er stadig bange for, at nogle kommuner kan finde på at gøre forskel, hvis de bliver presset meget økonomisk, hvad mange jo allerede er. Og vores modstand skyldes også i høj grad det principielle i, at de nye regler er i direkte modstrid med, at daginstitutionerne skal være en mulighed for alle børn,« siger hun.