Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 15
Skolen rykker ned i børnehaven
Den organiserede læring vinder frem i børnehaver og SFO'er. Det skyldes både globaliseringen, politikeres ambitioner og pædagogers frygt for at aflevere børn, der ikke er skoleparate. Men det risikerer at give bagslag, advarer eksperter.
Af: Mikkel Kamp
Pædagogiske læreplaner. Sprogscreening. Lektiehjælp i SFO. Kommunale projekter, der fokuserer på læringsstile og mange intelligenser.
Bogstaver og tal er ikke længere noget, børn lærer i skolen. Der er talrige eksempler på, at den organiserede læring er flyttet ned i børnehaven og ind i SFO'en.
Udviklingen blev for alvor skudt i gang med læreplanerne i 1994, men det er langtfra kun politikerne på Christiansborg, der skubber på udviklingen.
"Rundt om i kommunerne er politikere ganske ambitiøse på pædagogernes og børnenes vegne. De vil have faglige elementer ind i daginstitutionerne. Der er klare tendenser i den retning i flere kommuner," siger Dion Sommer, der er professor i udviklingspsykologi på Aarhus Universitet.
Professor Stig Broström fra Danmarks Pædagogisk Universitet (DPU) er enig i, at der er kommet flere skoleelementer ind i dag og fritidsinstitutioner. Det er dog ikke nødvendigvis, fordi lovgivningen kræver det.
"Der er kommet mere fokus på sproglig udvikling, og samtidig er ordet 'skoleparathed' blevet skrevet ind i lovgivningen. Ordet er på mange måder uhensigtsmæssigt, for hvad betyder det? Nogle steder bliver det tolket som, at pædagogerne skal lære børnene at sidde stille, ligesom da de selv gik skole," siger Stig Broström.
Det sker blandt andet, når pædagogerne samler de ældste børn for at forberede dem på at gå i skole. Her løser børnene blandt andet små skolelignende opgaver. Det fører indimellem til, at pædagogerne indirekte kommer til at bekræfte især drengene i, at det ikke er sjovt at gå i skole, mener Stig Broström.
"Hvis en af drengene rejser sig midt i det hele, siger pædagogen, at han skal sætte sig igen, for når han kommer i skole, må han ikke rejse sig. På den måde bekræfter hun ham i, at det er kedeligt at gå i skole. Pædagogerne kan være med til at skoleficere det sidste år i børne­haven, hvis de har et falsk billede af, hvad det vil sige at gå i skole," siger han og skynder sig at tilføje, at masser af pædagoger laver gode skolefor­beredende forløb, hvor børnene selv er med til at forberede og bestemme, hvad de skal lave, og lærer ved at undersøge det, som de har fattet interesse for.

Pædagoger bliver nervøse. Selvom de to professorer tilskriver politikerne en god del af æren for det øgede fokus på organiseret læring, finder det også sted, uden at politikerne har bedt om det. Faktisk kræver dagtilbudsloven ikke, at pædagoger tilrettelægger organiserede læringsforløb, mener Stig Broström.
"Det nye er, at pædagogerne skal dokumentere og evaluere, og nogle kommuner har ret detaljerede planer for, hvordan de ønsker dokumentation og evaluering. Det kan gøre det hele lidt teknisk og kan føre til det, jeg kalder skrivebordspædagogik," siger Stig Broström og giver et eksempel:
"I Århus har man opstillet 60 indikatorer for børns udvikling (Læringshjulet, red.), og pæda­gogerne kan krydse af, om børnene ­lever op til dem. En af indikatorerne er, om en femårig kan koncentrere sig om at sidde stille og høre en historie. Det er der ikke i sig selv noget galt med. Det problematiske opstår, når pædagogerne bliver nervøse for, om de når alle punkterne. Så kan det blive lidt skematisk, hvor man om mandagen arbejder med sproget, om tirsdagen med det sociale og noget tredje om onsdagen. Det bliver gammeldags skoleagtigt, hvor pæda­gogerne tænker, at de skal sørge for at hælde noget på børnene, så de lever op til kravene."
Dermed kan de velmente handlinger ende med at have den stik modsatte effekt af det, som var hensigten.
"Målene kan være gode nok, men i praksis bliver resultatet dårligere, fordi det fører til en skemalæggelse af pædagogikken. Hvis pædagogerne er bange for, at de ikke gør det godt nok, ender de med at gribe det an på en måde, der i hvert fald ikke er god nok," siger Stig Broström.

Læringsteori til kommende pædagoger. Noget tyder på, at fremtidens pædagoger bliver bedre rustet til at arbejde med læring. På pædagoguddannelsen er læringen rykket ind både på skolen og i praktikken.
"Ligesom institutionerne følger med udviklingen, forsøger vi at følge med professionen. Viden om læringsteori er nu en del af undervisningen i pædagogik. De studerende bliver undervist i moderne læringsteori og -metode. Det bruger de både i forhold til deres egen ­læring på uddannelsen og som basis, når de senere skal arbejde som pædagoger," siger Anne Krogh, studie­chef for pædagoguddannelsen på University College Nordjylland.
I Nordjylland samarbejder de kommende pæda­goger med de studerende, der er i gang med at uddanne sig til lærere og socialrådgivere. De arbejder med cases, hvor de skal lave læreplaner for et barn med særlige problemer.
"Med den nye studieordning lægger uddannelsen mere end nogensinde op til, at de forskellige faggrupper samarbejder, også om læringselementet. Vi gør pædagogerne endnu dygtigere til at samarbejde og til at forstå, hvordan faggrupperne hver især kan supplere hinanden til barnets bedste," siger Anne Krogh.

International tendens. Baggrunden for det øgede satsning på læring skal findes i EU-politikken. I 1990'erne kom der to store rapporter fra OECD, der pegede på, at børn skal i gang med at lære tidligere, hvis EU skal være førende på uddannelsesområdet.
"Senere kom Lissabontraktaten, der også fokuserer på, at vi skal være førende på uddannelsesområdet. Det er baggrunden for, at vi fik læreplaner i 2004," siger Stig Broström.
Også professor Dion Sommer mener, at det øgede fokus på læring er en international tendens.
"Globaliseringen sætter dagsordenen. For et par år siden kom globaliseringsrapporten, som havde kraftigt fokus på læring. Vi skal være veluddannede for at klare os. Den globale dagsorden rykker derfor ned i børnehaver og til dels også i vuggestuer. Det er den samme dagsorden, der får forældre i USA til at investere i dyrt ­læringslegetøj til deres helt små børn," siger han.

Tidlig læring har negativ effekt. Samarbejdet mellem pædagoger, børnehaveklasse­ledere og lærere fungerer rigtig godt, vurderer Pia Jessen, formand for Børnehaveklasseforeningen.
"Brobygningen fungerer, fordi alle parter kender hinanden og ved, hvad man arbejder hen imod," siger hun.
Det betyder dog ikke, at børnehaveledernes job er blevet lettere.
"Børnene er mere flyvske end tidligere. De er vant til at få mange input og har sværere ved at fordybe sig, end da jeg begyndte i folkeskolen for 16 år siden," siger Pia Jessen, der ikke forventer, at børn kender alfabetet, når de begynder i børnehaveklassen.
"Nogle daginstitutioner arbejder eksempelvis med opgaveark til de største børn. Det er fint, men det må aldrig stå alene. Det pædagogiske arbejde er vigtigere end at kunne bogstaverne. Til gengæld må børnene meget gerne kunne forstå en besked og have lysten og motivationen til at lære," siger hun.
Dermed er Pia Jessen på linje med konklu­sionerne i de største videnskabelige under­søgelser på området, forklarer Dion Sommer.
"Hvis man tror, at børnene bliver bedre for­beredt på at gå i skole, ved at man begynder tidligt med skolelignende aktiviteter, tager man fejl. Styret organiseret læring i en tidlig alder er spild af tid, viser store internationale under­søgelser. Børn på tre og fire år kan godt lære både bogstaver og tal. Der har en klar korttidseffekt, men der er ingen positiv langtidseffekt. Nogle under­søgelser peger endda på, at børnene på længere sigt klarer sig dårligere end andre. De er mere negative over for skolen, er mindre kreative og mere bange for test," siger Dion Sommer.
I flere lande begynder skolegangen langt tidligere end i Danmark. Det sker for eksempel i Frankrig, men de franske børn er ikke dygtigere end de danske på lang sigt.
"De er ikke bedre end de danske børn, når de kommer i gymnasiet, og de klarer sig heller ikke bedre i eksempelvis Pisa-undersøgelsen. Til gengæld er de langt mindre kreative, og de synes ikke, det er sjovt at gå i skole," siger Dion Sommer.
Han understreger, at børn lærer hele tiden.
"Selv fostre lærer. Og i børnehaven kan børn også sagtens lære noget, der kan være grundlag for skolefagene. For eksempel at store sten vejer mere end små og den slags. Samtidig lagres alle sociale situationer som erfaring i børn. Dermed opnår de masser af læring," siger Dion Sommer.

Sådan er skolen rykket ind i dag- og fritidsinstitutioner
• Pædagogiske læreplaner
• Krav om dokumentation fører til skolelignende aktiviteter
• Kommunale projekter med fokus på læring eksempelvis med læringsstile og mange intelligenser
• Sprogscreening
• Lektiehjælp i SFO
• Arbejde med overgang fra børnehave til skole
• Fokus på samarbejde mellem skole og SFO