Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2008 Nr.: 40
Leg gør klar til skolestart
Forskere på Danmarks Pædagogiske Universitet vil undersøge, om learning-centre i danske børnehaver kan styrke børnenes læringsparathed, så børnene klarer sig bedre i skolen.
Især børn med svag baggrund har gavn af at få styrket læringsparatheden, inden de kommer i skole. Men det er danske institutioner ikke gode nok til i dag, mener forskerne.
Af: Berit Sandbjerg Jarmin
Institutionerne skal lære børn at koncentrere sig i trekanten 'jeg, dig og noget tredje', inden de kommer i skole. Det vil især hjælpe børn fra svage familier, som halter bagefter, hvad angår koncentrationsevne og sociale kompetencer.

Det mener forsker og professor på Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU), Charlotte Ringsmose. Hun er ansvarlig for projektet 'Læring og udvikling i daginstitutionerne' (LUDVI). Det er et handlingsrettet projekt, som løber over tre år i to daginstitutioner i Køge Kommune.

Projektet involverer to forskere, en indretningsdesigner, pædagoger og ledere i de to børnehaver. Køge Kommune sponsorerer sammen med Egtmont Fonden og DPU LUDVI.
Projektet tager udgangspunkt i en udviklingspsykologisk forståelse af begrebet 'læring' og ikke de akademiske færdigheder, som skolen forstår ved læring.

"Det handler ikke om at flytte skolen ned i børnehaven, men der er efterhånden så meget dokumentation, som tyder på, at en pædagogik med fri leg i centrum taber børn med svag baggrund. Det kan betyde, at de får en mislykket skolestart, som er svær at rette op på, og som derfor kan præge dem resten af livet," siger Charlotte Ringsmose.

PISA-undersøgelserne fra 2003 og 2006 har vist, at Danmark er det land i Norden, hvor den sociale arv slår mest igennem i forhold til, hvordan børn klarer sig i skolen.
Tidligere forskning peger på, at den progressive 'frie-leg-pædagogik', som er udbredt i danske institutioner, kan være en af årsagerne til Danmarks dårlige placering.

Learning-centre skaber koncentration.
Charlotte Ringsmose er blevet inspireret til sit projekt under et forskerophold i USA, hvor de har haft succes med learning-centre i børnehaver.

Learning-center-tankegangen tager udgangspunkt i, at man skal skabe et miljø, som pirrer børnenes nysgerrighed, stimulerer deres lyst til at gå på opdagelse i verden, og giver dem ro til at gøre det, når det er nødvendigt.
Learning-centre bryder med den traditionelle stueinddelte daginstitution. I stedet bliver stuerne og arealerne delt op i zoner, som indbyder til forskellige aktiviteter.

Zonerne bliver opdelt i forhold til lav eller høj aktivitet. Legepladsen er for eksempel en højaktivitetszone, som tilgodeser børn med et højt motorisk aktivitetsniveau. Zonerne bliver også delt op i, om der foregår aktiviteter, som er sat i gang af voksne, i åbne og lukkede miljøer samt i offentlige og ikke-offentlige rum. I de ikke-offentlige rum må forældrene for eksempel ikke gå ind og aflevere deres børn.

Børnene vil blive inddelt i grupper, som en pædagog har det samlede ansvar for i forhold til forældrekontakt. Gruppen mødes til samling nogle gange om dagen, hvor der for eksempel bliver sunget eller lavet rim og remser.
Det er ved hjælp af indretningen og møbleringen, at stemninger og forskellige bevægelsesmønstre bliver påvirkede.
"Klart definerede rum giver tryghed. Ved at indrette rummene, så man for eksempel undgår ganglinjer, begrænser man aktivitet, der ikke hører til i zonen eller rummene," siger Charlotte Ringsmose.

Når forstyrrelser - både udefra eller fra en støjende leg ved siden af - på den måde bliver mindskede, kan der bedre opstå 'flow'. Det vil sige, at både børn og voksne kan blive totalt opslugte af den aktivitet, som de er i gang med.

Pædagogernes rolle. Pædagogernes rolle i de forskellige zoner er, at de skal være synlige, tydelige og anerkendende over for børnene. De skal være samtale- og sparringspartnere i højere grad end at have en overvågende funktion.

"I de zoner, hvor der foregår aktiviteter startet af voksne, skal aktiviteterne være et tilbud til børnene om at være med. Det kunne være, at pædagogen producerer legetøj, for eksempel trylledej. Sådan en aktivitet vil vække børnenes interesse, og pædagogen bliver medudvikler af gode ideer og en interessant sparringspartner for børnene.

Kontakten mellem børn og voksne betyder fælles opmærksomhed og kommunikation. På den måde finder der læring sted både med hensyn til sprog, opmærksomhed og relationer," siger Charlotte Ringsmose og tilføjer:
"Vi lægger vægt på, at pædagogerne har en naturlig funktion i rummet, og at de kan bruge deres egne ressourcer og motivation i aktiviteterne med børnene."

Pædagogikken omkring learning-centre kommer oprindeligt fra Reggio Emilia filosofien, der stammer fra Italien. Den tager udgangspunkt i barnets naturlige udvikling, som ifølge filosofien er tæt forbundet med, hvilket miljø barnet befinder sig i. Reggio Emillia ser barnet som et kompetent individ, der skal behandles med respekt.
Filosofien bygger på fire grundsten: At barnet skal have (delvis) kontrol over sin egen læring, at barnet skal lære ved brug af
sanserne, at barnet skal have lov til at udforske relationer til andre børn og miljøet omkring sig, og at barnet skal have rig mulighed for at udtrykke sig selv på forskellige måder.

"Learning-center-tankegangen og Regio Emilia-filosofien ser læring som et livslangt projekt, der ikke først begynder i skolen. Hvis daginstitutionerne skal være med i den proces, fordrer det, at de tager stilling til, hvad de egentligt vil med børnene, andet end at opbevare dem, mens forældrene er på arbejde. Men det kræver, at de er parate til at redefinere deres rolle og måde at arbejde på, både i forhold til kolleger og børn," siger Charlotte Ringsmose.

Kompetenceløft til personalet. I den integrerede institution Ellemarken i Køge ånder der fred og ro inden døre. Udenfor ligger den store legeplads øde hen i efterårets regn og rusk.
Leder Lars Turms guider Børn&Unges udsendte igennem den nybyggede institution, som huser 76 børn med blandet baggrund. Cirka en tredjedel af børnene er tosprogede.
Ellemarken er den ene af de to institutioner, som er blevet udvalgt til at være med i LUDVI-forskningsprojektet.

"Vi har selv haft nogle af de samme tanker omkring pædagogik, som projektet lægger op til. Vi har erfaret, at vores børn trives med struktur og faste rammer, men vi har ikke selv haft tid og viden til at gå i gang med så stort et projekt," siger Lars Turms, der ser frem til forandringerne i institutionen.

"Der er ingen tvivl om, at det giver vores personale et stort kompentenceløft. Vi glæder os til at arbejde i de nye rammer og få nogle nye redskaber, som forhåbentlig vil gøre børnene rigtig godt rustet til mødet med skolen. Og det bliver spændende at følge dem og se, hvordan de klarer sig, når de forlader os," siger Lars Turms.

Køge Kommune har længe haft fokus på den anerkendende pædagogik og Regio-Emilia-filosofien. Lederne i daginstitutionerne har været på studietur i Italien for at se, hvordan pædagogikken fungerer i praksis.

"Det var meget inspirerende at se, hvordan pædagogerne var tydelige i deres måde at definere deres rolle over for børnene, og hvor målrettede de var i deres arbejde. På den måde kommer pædagoger virkelig til deres ret, også i forholdet til forældrene, og det kan vi lære af i Danmark," siger Lars Turms.

Læring lønner sig. Inspirationen til det danske projekt kommer fra Head Start-projekterne, der blev iværksat i USA af præsident Johnson i 1965. Formålet var at løfte de millioner af amerikanske børn, som levede under kummerlige vilkår, ud af fattigdommen ved at give dem en 'Head Start' på skolen og styrke deres forældre i forældrerollen.

Det centrale i projektet, som stadigvæk kører over hele USA, er at sætte børnene i udvalgte børnehaver (pre-schools hedder de i USA) i et-to år. De udvalgte børnehaver har fokus på at stimulere læringsparatheden for på den måde at give dem et forspring
i skolen, som de ellers ikke ville have haft.

Head Start har vist sig at være så stor en succes, at projektet er blevet udråbt som 'The Nation's Pride' (nationens stolthed). Det er både på det menneskelige plan og på bundlinjen, at det giver gode resultater. Undersøgelser har vist, at for hver en dollar, der bliver brugt på børnehaverne, sparer det offentlige mellem tre og seks dollars på skole, sundhed, fængsler og overførselsindkomster.

"Umiddelbart kan det være svært at sammenligne det danske samfund med det amerikanske, da fattigdom og udsathed i USA kan antage helt andre dimensioner end i Danmark. Men projektet viser meget tydeligt, at det kan betale sig at indføre bevidste strategier i daginstitutionerne i forhold til læring," siger professor Charlotte Ringsmose.