Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 15 Børn&Unge som e-paper
TEMA: PENGE OG PÆDAGOGIK. Hvad bliver det næste store?
Børn&Unge har spurgt en række personer fra professionshøjskolerne, hvad de vurderer kan blive det nye succesfulde program i den nærmeste fremtid.
Af: Mikkel Kamp
Her er 3 aktuelle bud

»PALS (Positiv Adfærd i Læring og Samspil) kunne godt få en opblomstring, fordi det både passer til skolereformen og til fore­byggelsesområdet. Det er områder i vækst.«
Liza Riis Lange, projektleder hos VIA efter- og videreuddannelse

»Jeg ved ikke, hvad der er på vej, men det kunne være et program, der inddrager børns netværk og ressourcepersoner. Der er en tendens til, at man kigger på, hvordan samfundet kan støtte familier.«
Kim Koldby, chefkonsulent i videreuddannelsen hos UC Lillebælt

»Det kunne være programmer, der inkluderer de nye muligheder i de digitale medier. De dele af branchen rører rigtig meget på sig. Det kan være samlede pakker om tidlig tilegnelse af skriftsprog ­eller digital leg og læring.«
Jens Juulsgaard Larsen, videreuddannelseschef på UC Syddanmark