Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2004 Nr.: 05
Ny Løn; Krig og fred
Nogle strides, andre forliges, når der forhandles om Ny Løn
Af: Ivan Enoksen
Forventningen er, at de lokale parter bliver enige om, hvor meget der skal gives, og hvem der skal have. Sådan går det også i de fleste tilfælde, men der findes undtagelser. Siden lederne i 1998 og assistenterne i 2000 gik over på Ny Løn, er der i 70 tilfælde opstået uenigheder, som de lokale parter - BUPL's fagforeninger og kommunerne - ikke selv har evnet at løse.
Tvisterne er derfor endt i det system til løsning af konflikter, som er bygget op omkring Ny Løn-ordningen.
Dette såkaldte tvistløsningssystem giver de lokale parter mulighed for at tilkalde hjælp ude fra, når de selv er kørt fast. Opgaven for hjælperne, som kommer fra Kommunernes Landsforening og BUPL's forbundskontor, er at bistå de lokale parter med at nå til enighed. Man taler om, at tvisten befinder sig på niveau II.
Hvis operationen med at forlige de lokale parter slår fejl, overgår sagen til niveau III. Her er de lokale sat uden for døren, og forhandlingerne lagt i hænderne på de centrale organisationsrepræsentanter. Resultatet, de måtte nå frem til, er bindende for de lokale parter.
Som noget nyt blev ved seneste overenskomstfornyelse indført et niveau IV. Denne sidste udvej indebærer, at der nedsættes et paritetisk nævn, det vil sige et nævn med lige mange repræsentanter fra arbejdsgiver- og lønmodtagersiden, hvortil der kan knyttes en neutral opmand. Vedkommende har magt til at træffe den endelige afgørelse i sagen.

Status. BUPL har i årene med Ny Løn kørt 70 tvister igennem til niveau II og niveau III, mens man endnu har til gode at prøve det nyindførte niveau IV.
Nogle BUPL-fagforeninger har været flittigere til at bruge tvisteløsningssystemet end andre. Og så er der dem, der slet ikke har betjent sig af det.
Med 12 sager har BUPL Århus Amt været længst fremme i skoene, tæt fulgt af BUPL Ringkøbing Amt med 11 sager og BUPL Fyn med 9 sager.
De otte fagforeninger, som ikke har gjort sig erfaringer med systemet, er BUPL København, BUPL Århus Kommune, BUPL Bornholm, BUPL Storstrøms Amt, BUPL Afdeling 1, 2 og 3 samt BUPL Viborg Amt.
Indtil videre har strandede forhandlinger om Ny Løn i to tilfælde ført til overenskomststridige arbejdsnedlæggelser. Skolepædagogerne i Holbæk var i strejke i december 2000, mens hele pædagogstyrken i Odense var det i 2001.
To overenskomststridige arbejdsnedlæggelser over en periode på seks år og 70 sager gennem det dertil indrettede system til løsning af uenigheder om Ny Løn. Er det meget, eller er det lidt?
"Sammenlignes med mønstret på de dele af det private arbejdsmarked, hvor man har et minimallønssystem, er det beskedent. Forklaringen, som jeg ser den, er, at de centrale overenskomstforhandlinger ikke spiller den store rolle på miminallønsområdet. Løndannelsen sker på den enkelte arbejdsplads. Det er derfor også her, at reallønnen skal sikres. Sådan er det ikke på normallønsområdet, og da slet ikke i den kommunale sektor. Her beror 90 procent af løndannelsen på centrale overenskomstaftaler, mens Ny Løn kun tegner sig for 10 procent. Vigtigheden af de lokale lønforhandlinger er altså højst uens, og det afspejler sig i den vægt, der lægges på dem," siger Torben Fersløv Andersen, som er teknisk forhandlingsleder i BUPL og dermed forbundsformand Annette Trads Hansens nærmeste medarbejder, når der snart igen skal forhandles overenskomster. l