Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2010 Nr.: 25
ADHD medicin virker ikke
Mens førende danske psykiatere anbefaler medicin som den bedste løsning til børn med ADHD, fastslår en ny australsk undersøgelse, at medicin ikke virker på lang sigt.
Af: Gitte Rebsdorf
Tusindvis af børn med diagnosen ADHD er formentlig udsat for forkert behandling. Førende danske psykiatere har længe anbefalet medicin som den bedste løsning til børn med ADHD, og forbruget af Ritalin og andre midler til behandling af ADHD er eksploderet inden for de seneste 10 år. Men en ny australsk undersøgelse fastslår, at medicinen ikke virker på lang sigt.
Undersøgelsen, som er blevet til på foranledning af de australske sundhedsmyndigheder, er unik, fordi den ser på langtidseffekterne af medicinen. Det har ingen andre gjort før.
Professor i klinisk børnepsykologi Karen Vibeke Mortensen fra Aalborg Universitet har læst undersøgelsen og mener, at den er med til at cementere, at mange børn med ADHD bliver fejlbehandlet.
"Der er meget placeboeffekt i medicin, og det er almindelig kendt, at virkningen aftager efter et stykke tid. Disse børn har nogle meget komplicerede problemer, som bliver ved med at eksistere, hvis man lader medicinen overtage reguleringen. I stedet for medicin er der brug for en terapeutisk og pædagogisk indsats over for barnet og dets familie," siger hun.
Som tidligere beskrevet i Børn&Unge lovpriser førende danske psykiatere medicin til børn. Det sker samtidig med, at psykiaterne har tætte forbindelser til medicinalindustrien. Børn&Unge ville gerne have spurgt en af dem, professor og overlæge fra Børne-og Ungdomspsykiatrisk Center i Risskov Per Hove Thomsen, om han har været for hurtig til at anbefale medicin som den bedste løsning. Vi ville også spørge, om han har ladet sig påvirke for meget af de medicinalvirksomheder, han arbejder for. Men det har ikke været muligt at få et interview med Per Hove Thomsen.
Den australske forskning viser ganske vist, at Ritalin og andre lignende præparater til behandling af børn med ADHD har en effekt på børnene her og nu. Men ellers peger undersøgelsen på, at medicin er en dårlig løsning. De australske eksperter konkluderer:
• At medicinen ikke virker på lang sigt.
• At børnene ikke får hjælp til de vanskeligheder de ofte tumler med så som lavt selvværd, depression og sociale funktioner.
• At medicinen har alvorlige bivirkninger som for eksempel hjerteproblemer og lav vækst.

Ingen overraskelse. Rigtig mange børn får medicin i lang tid. Lægemiddelstyrelsens seneste opgørelse viser, at næsten halvdelen af ADHD-børnene får medicin i mere end otte år.
"Det er ærgerligt, at så mange børn får medicin, når den ikke virker. Men det kommer ikke bag på mig. Det stemmer godt overens med, hvad man ellers ved," siger ph.d.-studerende Margrethe Nielsen ved The Nordic Cochrane Center (NCC). NCC er et uafhængigt forsknings- og informationscenter, der har fokus på virkningerne af behandlinger i sundhedsvæsenet.
Privatpraktiserende psykolog og børnesagkyndig Michael Kaster er heller ikke overrasket over resultaterne i den nye australske undersøgelse.
"Hvis børnene kun får tilbudt medicin, risikerer vi, at de ikke udvikler sig hensigtsmæssigt. Medicinen dæmper symptomerne, men skaber i sig selv ikke psykisk vækst. Hvis børnene skal ændre adfærd på lang sigt, forudsætter det, at miljøet omkring børnene ændrer sig," siger han.
De australske forskere har fulgt børnene i en længere årrække og set på, hvordan børnene klarer sig socialt, følelsesmæssigt og akademisk. Deres undersøgelse viser, at børn, som konstant har fået medicin fra de var 8 til 14 år, ikke klarer sig bedre end børn uden medicin, og at medicinen ikke har nogen effekt. Flere danske psykiatere, herunder professor Per Hove Thomsen, har ellers hævdet, at børn med diagnosen ADHD havner i kriminalitet og fængsel, hvis ikke de får medicinsk behandling. Det udtalte Per Hove Thomsen for eksempel til Børn&Unge tilbage i 2007. Vi ville gerne have spurgt Per Hove Thomsen, hvad han bygger disse udsagn på, og hvordan han så entydigt kan anbefale medicin som den bedste løsning, når forskningen viser det stik modsatte. Men det har som sagt ikke været muligt at få et interview med Per Hove Thomsen.
Margrethe Nielsen fra mener, at psykiaternes samarbejde med medicinalindustrien er en af flere forklaringer på, at førende psykiatere hælder så meget til medicinsk behandling.
"Der er solide interessekonflikter på spil, og det er desværre et tilbagevendende problem," siger hun.

Omdiskuteret diagnose. Børn&Unge har tidligere beskrevet, hvordan ADHD diagnosen er blevet til, og hvordan enkelte psykiatere afholder sig fra at bruge den, fordi den er særdeles usikker. Den usikre diagnose er endnu en grund til at tøve med medicinering, påpeger psykolog Michael Kaster.
"Børnene bliver beskrevet som urolige. Og det bliver taget som et udtryk for, at de har ADHD. Men børnenes uro skyldes ofte, at de er angste. Nogle urolige børn kommer fra socialt belastede miljøer. Andre er sårbare af natur og kræver mere ro og stabilitet, end deres omverden har været i stand til at give dem. Men vi hjælper dem oftest ikke ved at give dem tvivlsomme diagnoser og medicin. Det er blot med til at stigmatisere børnene," mener han.