Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 02 Børn&Unge som e-paper
TEMA: NYTTEJOB. Forskere skyder med skarpt. Vi tror ikke på Helles plan
Forskere tror ikke på, kommunerne vil oprette mange flere nyttejob end i dag. De tvivler på regeringens plan om at bruge nyttejobbene til at aktivere flygtninge og indvandrere.
Af: Peter Andersen
Eksemplerne på misbrug eksisterer: Ledige i nyttejob er blevet sat til ­opgaver, som tidligere blev udført af ordinært ansatte, der er blevet fyret, fordi kommunen skulle skære ned. Og i daginstitutioner er nyttejobbere med til at fylde ud i de hullede normeringer.
Alligevel tror arbejdsmarkedsforsker Mikkel Mailand ikke, at nyttejob bliver en trussel mod det danske overenskomstsystem.
»Jeg tror i stedet, at man kommer til at skrue ned for ambitionerne – vi vil næppe se en voldsom vækst i antallet af nyttejob. Det er kommunerne, der skal oprette dem, og de har i forvejen haft rigeligt svært ved at leve op til lovens krav om, at der ikke må ske fortrængning af allerede ansatte,« siger Mikkel Mailand, som er forskningsleder ved forskningscentret FAOS, Københavns Universitet.
Samtidig er det helt klart en udfordring at finde noget meningsfyldt, som de ledige skal tage sig af, mens de er i nyttejob.
»Det skal give mening, men det må ikke være konkurrenceforvridende. I de store kommuner kan man lave stordrift og på den måde få løst nogle opgaver, men i de mindre kommuner kan det godt være en overvejelse, om det er besværet værd. Jeg tror derfor ikke, at vi vil se den store vækst,« siger Mikkel Mailand.

Ingen nye værktøjer. Det er langtfra nyt, at kontanthjælpsmodtagere bliver sat til at arbejde for deres ydelse, altså uden at få løn i henhold til en overenskomst. Men det er første gang, det er sagt så klart, at en ordning kun har ét formål: At kontanthjælpsmodtagere skal yde noget for at få deres penge.
»Skræmmeeffekten er helt klart i forgrunden her. Den kan såmænd være ­positiv i nogle tilfælde, men problemet er, at de opkvalificerende effekter er begrænsede. Også derfor tror jeg ikke på den store vækst,« siger Mikkel Mailand.
Det passer dårligt med regeringens ambition om, at flygtninge og flere ind­vandrere fra ikke vestlige lande, skal i nyttejob, hvis de ikke på anden måde kan finde ind på arbejdsmarkedet.
Regeringen vil fremlægge en mere præcis plan i februar, men Kristian Thor Jakobsen, som er forskningschef i tænketanken Kraka, tror ikke potentialet er særlig stort.
»Hvis det var så nemt, at man bare kunne sætte flygtninge og indvandrere i nyttejob, og at problemerne løste sig selv, så havde man nok gjort det noget før. Og det har man ikke. Jeg kan ikke umiddelbart få øje på værktøjer, som kommunerne ikke allerede har,« siger Kristian Thor Jakobsen til Jyllands-Posten.

Få er parate. Ifølge de seneste tal fra jobindsats.dk, Beskæftigelsesministeriets database, er der godt 41.000 ledige indvandrere og efterkommere med ikke vestlig baggrund i kontanthjælpssystemet.
Men blot 17 procent af dem er vurderet til at tilhøre gruppen af job- eller uddannelsesparate, som er målgruppen for nyttejobbene. Resten – knap 34.000 personer – er såkaldt aktivitetsparate. De har personlige problemer, som gør dem ude af stand til at passe et arbejde, og dem kan man ikke sende i nyttejob, som reglerne er i dag.
Og den regel vil det være helt forkert at lave om på, mener formanden for Dansk Socialrådgiverforening, Majbrit Berlau.
»Der er tale om komplekse sager, hvor der kan være brug for en vifte af tiltag. Man kan ikke bare tonse disse mennesker ud i nyttejob og så tro, at alting løser sig,« siger hun til Jyllands-Posten.