Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2015 Nr.: 04 Børn&Unge som e-paper
Sociale medier. De er bare sammen om ingenting
De sociale medier er nutidens poesibøger. Børn og unge bruger medierne til at bekræfte hinanden i, at de er der for hinanden. Børnene kommunikerer for at kommunikere – ikke for at kommunikere om noget bestemt, siger Malene Charlotte Larsen, som forsker i sociale medier.
Af: Ulla Bechsgaard
I poesibøgerne skrev pigerne ’Lev vel. Sød tøs’. På Facebook skriver de ’Hvad laver du?’ Og på Snapchat sender de et billede, som forsvinder et øjeblik efter. Alle eksempler handler om at bekræfte den anden om, at man er der for hinanden: Hej, jeg interesserer mig stadig for dig, jeg er stadig din ven!
Malene Charlotte Larsen, som har s­krevet en ph.d.-afhandling om unge og sociale netværk og nu er lektor ved Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet, er ikke nødvendigvis bekymret over den tid, som børn og unge bruger på nettet. Forældre og pædagoger kan som udgangspunkt pakke deres netpanik sammen, mener hun.
»Som stor pige kunne jeg jo selv tale i telefon i flere timer med mine veninder. Nogle gange sagde vi ikke så meget, men vi var sammen. Heller ikke dengang kunne forældrene forstå, at vi kunne bruge så lang tid på ingenting,« siger Malene Charlotte Larsen, der i sin forskning har gennemført en kvalitativ online-undersøgelse i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge.
Voksne er tit bekymrede for, hvad børn foretager sig på nettet. Malene Charlotte Larsens forskning viser, at børnene har ret godt styr på deres færden på nettet.
»Vi har fået smartphone, og alt er blevet mere mobilt og visuelt. Børn og unge kommunikerer på Facebook, Instagram, Snapchat og Twitter for at være sammen. De anerkender og bekræfter hinanden – viser, at de ser hinanden,« forklarer hun.
»De kan lide at have konstant tilstedeværelse – løbende samvær. Jeg har talt med unge, som har kontakt på Skype uden at sige noget til hinanden. De har bare linjen åben. Det er rart at have muligheden for at få kontakt og føle, at man er sammen,« fortæller hun.
En af pigerne udtrykte det således: ’Vi kunne sagtens sidde uden at sige noget, bare det at vide, at hun var i den anden ende, var så hyggeligt’.

Det er hyggeligt. Mange bruger netop ­ordet ’hyggeligt’, når de skal beskrive, hvad der er godt ved sociale medier. De er hyggelige, fordi de mimer et fysisk samvær og skaber et socialt rum – ­eksempelvis når de sidder alene derhjemme på værelset. ’Så har man stadig sine venner hos sig og kan skrive med dem’, forklaret en af de unge.
Forskerne taler om ’fatisk kommunikation’ – altså kommunikation uden indhold. Det handler om en legende selskabelighed, hvor omdrejningspunktet for kommunikationen ikke er så vigtig. Ofte finder den faktiske kommunikation sted via private beskeder eller chats, for eksempel chatten på Facebooks mobil-app. Ligesom sms kommunikation giver det en følelse af forbundethed og bekræftelse. Det kan også fungere som starten på en dybere samtale, og derfor synes mange, det er vigtigt at svare tilbage på de små, lidt kedelige beskeder.

Anderkendelse via likes. På de sociale medier kan man hurtigt finde ud af, hvad andre synes om en. Når man laver en opdatering, skal man helst hurtigt have likes – ’synes godt om’. På Instagram er det sådan, at har man 9-11 likes, så forsvinder navnene på dem, der har liket, og det er der prestige i, forklarer Malene Charlotte Larsen.
Hun har set eksempler på unge, der fjerner deres opdatering, hvis de ikke får det rigtige antal likes hurtigt nok.
Likes viser, hvad andre synes om dig. Det er ikke så meget anderledes end tidligere, hvor der fandtes en særlig værelseskultur. Hvem kunne komme med hjem på børne- eller ungdomsværelset, og hvem var udenfor? Der har altid været nogle udenfor, og det har altid været svært at være det. Det nye er, at det nu bliver mere synligt og kvantitativt målbart: ’Hvor mange venner har jeg, hvor mange likes får jeg?’.
»Selvom det giver prestige at have mange likes, må den unge ikke blive ’like-jager’. Det giver absolut ikke prestige at gå på jagt efter likes,« siger Malene Charlotte Larsen.
Man kan jage likes ved at uploade det ­samme billede igen og igen eller ved at like sine egne billeder, men det er en dårlig idé:
»De unge bruger hinanden strategisk. Som en pige forklarede, så skrev hun jo ikke selv på nettet, at hun var smuk. Hun lagde et særligt billede op, som fik andre til at skrive, at hun var smuk,« siger forskeren.

Kan være mobning. Malene Charlotte Larsen kender til et eksempel på, at alle elever i en klasse var venner med hinanden und­tagen én. Det kan være en form for mobning, mener hun, og det skal pædagoger, lærere og forældre helst opdage og forholde sig til.
»Børn og unge i dag er ikke så forskellige fra, hvordan de var tidligere, og følelsen af at være udenfor skal behandles som altid. Man skal tale med børn og unge om den følelse, de har,« siger hun.
Det er meget positivt, at de sociale medier giver mulighed for at få nye venner – måske en, der ikke går i klassen, mener Malene Charlotte Larsen.
»Det er godt for børn og unge at have en fortrolig, og det er noget særligt at have en fortrolig uden for klassen og måske også går i en anden skole. Jeg har hørt børn sige, ’jeg har den her ven helt for mig selv. Der er ikke noget fnidder med ham’. Børnene får rigtig meget ud af det. Og hvis de har en særlig interesse eller er lidt nørdede inden for et bestemt felt, så har de via nettet mulighed for at finde andre med de samme meninger eller interesser, og det er rigtig godt for dem,« siger hun.
At få nye venner via nettet er centralt for mange børn og unge. Der kan være tale om venskaber, som starter online og senere udvikler sig til fysiske møder, men der er også eksempler på unge, som foretrækker at holde relationen online og dyrke net­venskabet. For begge typer venskaber gælder, at flere unge oplever, at det kan være lettere at tale om svære ting online med nogen, man ikke kender ’in real life’. En pige siger for eksempel om sin netveninde: ’…. havde meget dårligt selvværd dengang, og hun fik mig til at indse, at jeg er et okay menneske’.

Drop jagten. Ligesom det er en dårlig idé at være ’like-jager’, skal man heller ikke være ’venne-jager’, forklarer Malene Charlotte Larsen med henvisning til et indlæg, hun har skrevet om ensomhed i samarbejde med Red Barnet.
»Det er en fejlslagen strategi, hvis de unge tror, at de kan komme ud af ensomheden ved at sende anmodninger om venskab ud til tilfældige mennesker, som de ikke kender. Det er i orden at invitere mennesker, man har en forudgående relation til, men at invitere vidt og bredt er en forkert strategi, fordi barnet eller den unge kommer til at fremstå kikset. Et venskab er jo tomt, hvis det ikke kan følges op med interaktion som for eksempel likes,« siger hun.
Det kan lyde underligt, at det at oprette en hadeside eller komme med indlæg på en hadeside på Facebook kan have noget at gøre med at ville tilbage til et fællesskab og ikke være ensom mere.

Sammen imod. Imidlertid er der ifølge Malene Charlotte Larsen en væsentlig pointe i, at dét at samles om at være imod noget også kan skabe et tilhørsforhold.
»Pointen er, at de, der af en eller anden grund ikke er en del af et specifikt fællesskab, ofte finder en forbundethed med andre imod noget, de ikke er en del af. På Facebook findes en lang række hadesider, lige fra ’Alle dem, der hader skole’ til ’Alle dem, der hader kakaomælk’. Når man følger med i historikken på de forskellige hadesider, kan man godt få øje på det fællesskabende element. Det at være sammen mod noget får således én til at glemme sin ensomhed for en tid,« siger hun.
Malene Charlotte Larsen mener ikke, at venskabsbegrebet har ændret sig meget, efter at det er blevet almindeligt at have net-venner. Børn og unge vil stadig helst mødes ansigt til ansigt, men nettet er et supplement til det fysiske samvær. Den tid, børn og unge er på nettet, går ikke nødvendigvis fra den tid, de ville være fysisk sammen. Det er tv-tiden, der bliver forkortet eller suppleret med nettet.

Om Malene Charlotte Larsen
Cand.mag., ph.d. og lektor på Aalborg Universitet, hvor hun underviser og forsker i sociale medier og digital ungdomskultur. Malene Charlotte Hansen har de seneste 10 år fulgt udviklingen i danske unges medieforbrug. I 2010 skrev hun afhandlingen ’Unge og online sociale netværk’, baseret på en omfattende etnografisk forskning, og har siden skrevet en række forskningsartikler og bidraget til bøger om emnet.