Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2001 Nr.: 14
Slik for sjælen
Vores hektiske livsstil smitter af på børnene. I dag er mange børn urolige og stressede, og det går ud over evnen til at koncentrere sig og lære nyt. I Vallensbæk-børnehaven Løkkebo har pædagog Marianne Mickelborg fundet en måde at hjælpe børnene til ro og indre stilhed
Af: Ulla Schade
En smuk og solrig vintereftermiddag. Vi er i børnehaven Løkkebo i Vallensbæk. Børnene har lige
spist frokost, og de store på Bøllestuen går sammen med pædagog Marianne Mickelborg ind i Hyggeren, hvor madrasser og tæpper er lagt til rette på gulvet. Hun beder Mads, Joakim, Osman, Margrethe, Lene og et par af deres kammerater vælge sig et sted at ligge og sørger for, at alle har det godt. Hun trækker gardinerne for og tænder stearinlys.
»Lig på ryggen og kig op i loftet, eller luk øjnene, som I vil. Bare I ligger godt,« siger hun. Hun tænder for transistoren, og i næste øjeblik strømmer den dejligste panfløjtemusik ud i lokalet. Stemmerne fra legepladsen udenfor fortoner sig. Marianne lægger sig også ned.
»Lyt nu til musikken hele tiden,« siger hun. »Træk vejret helt ned i maven, så den bliver rigtig tyk. Pust så ud, så I bliver helt tynde. Prøv at slappe af i jeres arme og ben, så I næsten ikke kan mærke dem. I skal være rigtig tunge.«
Musikken flyder videre, og de børn, der lå lidt uroligt i starten, ligger nu helt stille med lukkede øjne. Marianne masserer Joakims hoved, så han også slapper helt af.
Efter et kvarters tid fader musikken ud, og Marianne kalder roligt og langsomt børnene tilbage til virkeligheden. Det sker, at nogle falder i søvn. Nu sætter de sig op, og så bliver der talt om de oplevelser, børnene har haft.
»Var det dejligt eller væmmeligt?« spørger Marianne.
»Det var dejligt", siger Lene.
»Jeg tænkte på slik, og på at det er fredag.« Der er god kontakt nu. Børnene er afslappede og snakkesalige.

Hjælp til selvhjælp. Sådan kan det foregå, når Marianne Mickelborg dyrker afspænding og mentaltræning med sine børnehavebørn. Det har hun gjort i flere år med børn i forskellige aldersgrupper, og hun er ikke selv i tvivl om de positive resultater. Som deres forældre har mange børn i dag enormt svært ved at slappe af og går rundt med skuldrene oppe om ørene. Det hektiske hverdagsliv smitter af på børnene og gør dem frustrerede og aggressive. Det går også ud over stemningen i børnehaven.
»Når vi spørger børnene, hvad de har lyst til, ved de det ofte ikke. De er så vant til at få at vide, hvad de skal. Børn i dag har ikke lært at mærke, hvordan de har det. De har svært ved at sætte ord på deres følelser. Her er mentaltræning guld værd,« forklarer hun.
Det sker også, at hun sender børnene ud på en fantasirejse, hvor de inde i deres hoveder kommer vidt omkring.
Marianne Mickelborg kom selv i gang med mentaltræning inspireret af bånd og CDer med afspændingsøvelser produceret af cand. psyk. Ingrid Ortmann, leder af Pædagogisk Psykologisk Rådgivning i Vallensbæk.
»Jeg tilpassede øvelserne vores eget behov og brugte det indledningsvis i et projekt med en førskolegruppe. Det var fortrinsvis drenge, flere af dem er nogle ret aggressive krudtbasser med svære koncentrationsproblemer og udpræget mangel på selvtillid. De sagde fra næsten uanset hvad, og det gav mange konflikter.«
Projektet kørte én eftermiddag om ugen i et par måneder. For at lade op til projektarbejdet indledte hun hver gang med afspændingsøvelser, der fokuserede på sanser og følelser, farver og dyr. De positive resultater udeblev ikke. For at sikre, at det ikke var nogen tilfældighed, holdt Marianne Mickelborg en pause, hvor drengene meget hurtigt faldt tilbage i deres gamle roller med rundsave på albuerne. Først da hun tog det op igen, blev hun for alvor overbevist om den positive virkning.
»Der var en klar forandring. De var helt tydelig blevet bedre til at mærke sig selv, og der var ikke mere så meget facade. De blev mere rolige og afslappede, stemmelejet kom betydeligt ned. Og det samme gjorde konflikterne. De turde mere, også der hvor de ikke var helt sikre på sig selv,« fortæller Marianne.
Det sker også, at hun bruger det spontant i hverdagen, når energiniveauet pludselig går grassat, og det hele kører op i en spids. Det gode ved mentaltræning er netop, at det ikke kræver den store iscenesættelse. Men det er vigtigt, at man som pædagog selv er rolig og i stemning til at få andre til at slappe af.

Sjæleligt understimulerede. Det er ikke kun de vilde eller usikre børn, der har glæde af at lære at slappe af. I vore dage er de fleste børn generelt materielt overstimulerede, men sjæleligt understimulerede, mener Marianne Mickelborg, der har 15 år bag sig som pædagog.
»De har alle Disney-filmene, men mangler ofte den tætte voksenkontakt, som gør, at de kan slappe af og hvile i sig selv. Vores fortravlede liv både her i institutionen og hjemme hos forældrene smitter af på børnene. Alle vi voksne stiller krav til dem, og der er så meget de skal leve op til. Forældre gør meget for deres børn, men de mange aktiviteter er ofte en kompensation for den dårlige samvittighed. Der skal ske noget hele tiden - samvær for samværets skyld er ikke in.«
I Løkkebo har man i de seneste år arbejdet meget med integreret pædagogik, der tager udgangspunkt i barnet som samarbejdspartner fra en meget tidlig alder.
»For at det skal lykkes, kræver det, at børnene skal hvile så meget i sig selv, at de kan mærke, hvad de har lyst til. Derfor vil vi med tiden koble det sammen med mentaltræningen, fordi det hjælper dem til at blive selvstændige individer. Når de bliver bedre til at lytte og koncentrere sig, lærer de også hurtigere. Det giver dem øget selvtillid og styrke, så de tør noget mere. Og de tør også sige fra på en konstruktiv måde, når det er for svært. Det bliver en positiv cirkel,« siger Marianne Mickelborg.

Det positive rum. Marianne Mickelborg understreger, at forældrene bliver holdt informeret om "hyggetimerne", som afslapningsseancerne hedder i daglig tale. Nogle forældre har kunnet mærke, at deres børn blev roligere og gladere, og der har på intet tidspunkt været negative tilbagemeldinger.
»Vi skal vende tilbage til at forstå vigtigheden af også at have det indvendige med. Det er godt for børnene og dermed deres forældre. Men det har også stor betydning for institutionernes hverdag, hvor vi er flere og flere børn med færre og færre voksne på mindre og mindre plads. Med mentaltræning skaber vi det positive rum, hvor der både er plads og tid til at mærke efter og få det bedre.«