Søg Alle årgange Facebook BUPL.dk
År: 2009 Nr.: 24
Det pædagogiske Danmarkskort: Den anerkendende fritid
Anerkendende pædagogik er også topscoreren i fritidsinstitutionerne. Fritidsinstitutionerne ligger også under for de modeluner, der hersker i den pædagogiske verden, mener lektor Stig Broström.
Af: Steffen Hagemann
Anerkendende pædagogik er klart den mest populære pædagogik blandt fritidsinstitutionerne i Danmark. Det viser Børn&Unges pædagogiske danmarkskort, som bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt landets kommuner.
I 50 procent af de kommuner, der har svaret, er den anerkendende pædagogik den mest udbredte i fritidstilbud. Undersøgelsen viser også, at rummelighed/inklusion er den næstmest populære - en fjerdedel af kommunerne angiver, at den pædagogik er den mest udbredte.
På tredjepladsen kommer 'Mange Intelligenser', som lidt over 10 procent af de kommuner, der har svaret, angiver som den mest udbredte.
Man skal være varsom med at konkludere, at tallene gælder for hele landet. For kun 26 af landets 98 kommuner har svaret på spørgsmålet om, hvilken pædagogik der er mest udbredt i deres fritidsinstitutioner. Men som en pædagogisk strømpil giver det et fint billede af, hvordan pædagogikken i fritidsinstitutionerne ser ud rundt omkring i landet.
Stig Broström, lektor på Danmarks Pædagiske Universitetsskole, er dog ikke imponeret over svarene
"Det er lidt modeprægede svar. Lidt flabet sagt så er det det, der sælger for tiden," siger Stig Broström.
"Det giver sig selv. Hvem vil ikke være anerkendende og rummelig? Men hvad mener de med det? Det er der som regel ingen opfølgning på. Det er bare det, man siger for tiden, når man skal sige noget, der lyder progressivt," siger Stig Broström.

Ligger pædagoger under for modeluner?
"Hvis nu jeg skal sige det positivt, så er pædagoger en faggruppe, der er bevægelig, som gerne vil lytte til ny forskning, og som også tager det positivt op og eksperimenterer med det. Pædagoger er, lidt fortærsket sagt, omstillingsparate. Det er den positive side af sagen," siger Stig Broström, der i 35 år har undervist og forsket i pædagogik.
Men han mener også, at pædagogernes bevægelighed kan kippe over i 'nu må vi hellere lige råbe, som alle de andre også råber for tiden.'
Kunne man ikke have forventet, at fritidsinstitutionerne ville have svaret, at fritidspædagogikken var det fremherskende?
"Ja, det er jo det, der skulle svares. Og så skulle man give nogle definitioner på, hvad man mener med det, men det kan vi jo ikke på nuværende tidspunkt," siger Stig Broström
Kan man ikke have fritidspædagogik med en anerkendende tilgang?
"Det er et tomt begreb, hvis man ikke kan sige mere," siger Stig Broström og peger på, at fritidspædagogerne generelt ikke har været gode til at formulere, hvad fritidspædagogik er.
"Det er substansen, vi skal have fat i. Det er ikke nok at sige, hvad det ikke skal være. Pædagogerne har i lang tid sagt, at fritidspædagogik skal være ikke-skole-pædagogik, men hvad betyder det så?" spørger Stig Broström.
Men der er ved at ske noget med fritidspædagogikken nu, mener han.
"Vi er ikke der, hvor fritidshjem er særligt villige til at tale om fritidspædagogisk didaktisk tilgang. Det kommer, for selvfølgelig sker der også læring i fritidshjem og SFO, men vi skal forstå, at det er en anden form for læring, der skal ske end den skolefaglige læring. Fritidshjem og SFO er i opbrud, og de skal til at finde deres ben at stå på," mener Stig Broström.